Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Langt Fra Las Vegas – Vol. 0 (DVD)

8. juni 2004 af Jacob M. Andersen

3 stjerner Skriv en kommentar

Langt Fra Las Vegas – Vol. 0 (DVD) billede

Så er den første sæson af den populære serie Langt Fra Las Vegas endelig på gaden

Endelig! fristes man til at sige. Langt om længe får vi den allerførste sæson af Langt Fra Las Vegas på DVD. Grunden til den ikke var at finde i første omgang var, at CMC havde nogle problemer med musikrettighederne til nogle sange brugt i afsnittene. Det er der nu rettet op på. Enten med nye sange eller erhvervelse af rettighederne. Det har heldigvis ikke ændret morskaben. Det er stadig ligeså hylende skægt og sæson 1 er klart én af de stærkeste sæsoner i serien. Det er her vi bliver introduceret til de nu velkendte karakterer og der bliver åbnet op for boksen med sjove optrin, sære biroller og replikker der rammer plet.

Serien tager som de fleste ved, udgangspunkt på redaktionen til tv-programmet ”Jump-Start”. Her er Casper (Casper Christensen) den berømte studievært og han er omdrejningspunktet i serien. Kenny (Frank Hvam) er hans gode ven og også ansat på Jump-Start. Ansat er også den sære Wulff (Mikael Wulff) men også Robert (Lars Hjortshøj) er et af de faste ansigter på redaktionen. Robert har tjansen som sikkerhedsrepræsentant, hvilket han går op i med liv og sjæl. Niels Buckingham (Klaus Bondam) er nyhedsværten med trang til sære seksuelle udskejelser og fortæller gerne historier om dem. Lisa (Katja K) bliver i første afsnit ansat som sekretær af chefen Kim (Sofie Stougaard). Dette er de faste mennesker på redaktionen, igennem første sæson ser vi også en del til Anne (Stine Stengade), som er flyttet ind ovenover Caspers lejlighed og som han desperat prøver at få fingrene i.

Udover de faste skuespillere, gæster en lang række af nogle af Danmarks største skuespillere og komikere serien. I første afsnit ’En ordentlig sneppetur’ får vi Jarl Friis-Mikkelsen (som har instrueret hele første sæson) at se i en mindre rolle som gæst hos Casper i hans program på Jump-Start. I et andet afsnit, ’Danish dynamite’, ser vi Trine Dyrholm som Caspers kæreste Birla, som har en del problemer med luft i maven. Af andre gæsteoptrædener kan nævnes; Anders Matthesen, Mick Øgendahl, Lasse Rimmer, Thomas Helmig, Niels Hausgaard m.fl.

Første sæson er som sagt én af de bedste af de fire sæsoner. Men der er alligevel et par afsnit som ikke når helt samme højder som resten. Sådan er det med første sæson af noget nyt, karaktererne skal lige udvikles og man skal finde den indgangsvinkel til tingene man ønsker. Men der er ingen tvivl Casper Christensen og Frank Hvam har med Langt Fra Las Vegas skabt noget af det sjoveste danske fjernsyn. Afsnittene har stort set alle en mægtig gensynsværdi, og det er en bedrift.

Ekstramateriale

Som de andre udgivelser af Langt Fra Las Vegas, er der intet ekstramateriale at finde overhovedet. Det er der dog lavet om på med udgivelsen Langt Fra Las Vegas – Historien Bag Serien som indeholder en masse ekstramateriale.

Dog er det stadig en skam der intet er overhovedet. Derfor bundkarakter til ekstramaterialet.

1/6

Konklusion

Der er ingen vej udenom denne DVD, hvis man er det mindste fan af serien. Første sæson indeholder nogle af de bedste afsnit overhovedet og er uundværlig i Langt Fra Las Vegas samlingen. Der er dog et par afsnit som ikke har samme kvalitet rent humoristisk som de andre, dette sammen med manglen på ekstramateriale gør at der ikke kommer en topkarakter på bordet.

DVDen er venligst stillet til rådighed af CMC.

Titel: Langt Fra Las Vegas – Vol. 0
Original Titel: Langt Fra Las Vegas – Vol. 0
Premieredato: 26. april 2004
Instruktør: Jarl Friis-Mikkelsen
Skuespillere: Casper Christensen, Frank Hvam, Lars Hjortshøj, Sofie Stougaard, Mikael Wulff, Klaus Bondam, Katja K
Spilletid: 325 min.
Selskab: CMC
Genre: Humor
Link: http://www.cmc.dk/artist.php4?id=187


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...