Skriv en kommentar
Lemony Snicket er den kendte amerikanske børnebogsforfatter Daniel Handlers alias. Bøgerne er nu blevet filmatiseret af instruktøren Brad Silberling, og ligesom bøgerne har filmen tre forældreløse børn fra familien med det digteriske navn Baudelaire i hovedrollerne.
Det ældste barn er Violet, som er lige så opfindsom som hendes lillebror Klaus er belæst. Den mindste er den yndige pige Sonny, der har et meget veludviklet tandsæt, som hun bider til med. Tilsammen udgør de tre søskende en hårdtslående og udspekuleret treenighed, der efter deres forældres tragiske død i en mystisk brand står sammen mod den onde omverden og kæmper med voksne, der pr. definition aldrig tager børn alvorligt.
Og når de voksne ikke lytter, må børnene selv redde sig ud af alle de farlige situationer, som deres nye værge grev Olaf (Jim Carrey) udsætter dem for. Ikke blot lever de stakkels unger under kummerlige askepot-kår hos Olaf, men han planlægger tilmed at gøre det af med børnene, så arven tilfalder ham.
Heldigvis tager familien Baudelaires advokat Mr. Poe (Timothy Spall) forældremyndigheden fra Olaf, men Olaf giver ikke op så let. Han forfølger børnene og dukker op overalt i nye forklædninger. Han gør det endda af med deres nye værger, den hyggelige slangetæmmer onkel Monty (Billy Connolly) og den lettere neurotiske tante Josefine (Meryl Streep). Filmen igennem er det altså katten efter musen, og børnene udsættes for mere og mere vanskelige situationer og går i Olafs fælder, som de ved fælles hjælp slipper ud af.
Jim Carrey gør det godt som grev Olaf, men han har (alt for) frit spil i filmen. Hans utallige gummiansigter er trættende i længden og stjæler opmærksomheden fra andre interessante ting som f.eks. børnenes karakterer og fra filmens flotte scenografi og visuelle udtryk. Af og til bliver filmen simpelthen for pjattet, mens den andre gange er mere uhyggelig og spændende i bedste Tim Burton-stil. Det kunne være meget mere interessant, at se Carrey spille rollen som den onde greve mere gennemført mørkt, ondt og uhyggeligt.
Alt i alt er Lemony Snicket - en ulykke kommer sjældent alene en fantasifuld og sjov film, hvor man med fornøjelse træder ind i et anderledes, skævt univers i de knap to timer, som filmen varer. Man forstår godt, hvorfor filmen er nomineret til en Oscar for bl.a. bedste art direction og bedste kostumedesign. Det udtryksmæssige er gennemført og dystert, men stadig holdt i passende børnevenlig stil.
Det er især børnenes opfindsomhed og George Gearløs-idéer, der er skægge og deres gensidigt afhængige samarbejde og sammenhold, der gør, at de redder sig ud af selv de værste kattepiner. Hver for sig er de gode, men sammen er de uovervindelige.
Det er da også filmens morale, at man løfter bedst i flok og at med familien omkring sig, er man aldrig hjemløs. Især lidt større børn vil formentlig være godt underholdt af filmen, der både er spændende, sjov og har mange finurlige detaljer og episoder.
Og så er det jo altid en succes hos børn, når det endnu engang bevises, at børn ER klogere end de voksne.
