Skriv en kommentar
Den anerkendte tyske dokumentarist og filminstruktør, Werner Herzog, er en nysgerrig mand. Han er muligvis bedst kendt som manden bag den berygtede dokumentarfilm, Grizzly Man (2005), om bjørneentusiasten, Timothy Treadwell, der på sin flugt fra den vestlige civilisation vælger at leve et liv iblandt vilde grizzlybjørne.
Lo and Behold, Reveries of the Connected World (2016) er et studie i noget, der befinder sig i en lidt anden boldgade, nemlig Internettet og alt, hvad Internettet medfører. Hvor Grizzly Man undersøger et liv i tæt kontakt med naturen og fjernt fra den vestlige civilisations samfund og teknologi, undersøger Lo and Behold det modsatte, nemlig det liv, der leves i tæt kontakt med moderne teknologi fjernt fra naturen og i nogle tilfælde samfundet.
Dokumentaren fik premiere på Sundance Film Festival sidste år og indtager således det danske kongerige lidt sent. Selvom Lo and Behold kun går i Cinemateket i København, er den bestemt et kig værd. Den er en både spændende, udfordrende og lærerig film, som denne anmelder varmt kan anbefale til enhver med blot den mindste form for filosofi om livet.
Med en blanding af humor og alvor tager Herzog os under armen på en tidsrejse igennem Internettets historie. Filmen er inddelt i 10 kapitler, der strækker sig fra Internettets fødsel til i dag, og de er alle næsten konsekvent akkompagneret af underliggende spørgsmål om den tvivlrådige fremtid. Den filosofiske vinkel binder kapitlerne sammen og italesættes af Herzogs ikoniske stemme i form af komplicerede spørgsmål, som kun Herzog kan finde på at stille, eksempelvis ”does the Internet dream about itself?”.
Allerede med den appetitvækker kan Lo and Behold lyde som en lidt for stor kop the. Hvert kapitel har nemlig sin egen sorterede overskrift og vinkel, hvorfor filmen vil nå rigtig meget på meget kort tid.
Først skal vi en tur rundt om Internettets fødsel i form af en computer på størrelse med D’Angleterre, hvorpå ARPA-nettet blev til i 1969 for dernæst at bevæge os mod nutiden. Diskussioner om alt fra teknologi og kunstig intelligens til moral og etik er på dagsordenen. Vi møder hackere, computerafhængige gamere, ofre for cyber-trolls og stråling, astronomer, computerforskere og hjernen bag Tesla, Elon Musk, som vil gøre Mars beboeligt for fremtidige generationer.
Fascinationskraften er især stor, når Herzog møder programmøren bag et fodboldhold bestående af alene robotter. Visionen er, at de skal kunne udkonkurrere de fodboldspillere, vi i dag betragter som verdens bedste. I den forbindelse sættes et væsentligt dilemma på spidsen: hvad skal vi med menneskelig intelligens i fremtiden, når vi kan skabe langt mere effektiv kunstig intelligens? I filmens optik er fremkomsten heraf et spørgsmål om hvornår og ikke hvis. Endvidere drøftes etikken bag computerstyrede biler på lige fod med den debat, vi indimellem ser i medielandskabet: hvem står egentlig til ansvar for den ulykke, en computerstyret bil forårsager – mennesket bag rattet, GPS’en, computeren eller designeren?
Lo and Behold synes upartisk, idet den skildrer næsten alle gode og dårlige nuancer af Internetfænomenet. Af den grund føler man som seer ikke, at Herzog forsøger at belære og presse en bestemt mening ned over hovedet på en. Omvendt betyder Herzogs manglende stillingtagen, at filmen ikke konkluderer på sin egen problemformulering. Den manglende konklusion og således åbne slutning i Lo and Behold tvinger seeren til at forholde sig til Internettet og dets fremtid, herunder den skyggeside, der omhandler kunstig intelligens og menneskets plads i verden i fremtiden. Uvisheden herom gør, at vi forlader biografmørket med en dybt ubehagelig blanding af uvished om og frygt for, hvad fremtiden vil byde på.
