Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jeg troede egentlig at tiden hvor John Lithgow (Cliffhanger, Abernes Planet) og Alfred Molina (Ikke Uden Min Datter, Spider-Man) kunne spille førsteelskere, var passé. Men så kan man jo lade dem spille elskende – over for hinanden. Titlen siger det hele, for selvom vi befinder os i en tid, hvor homoseksuelle ægteskaber ikke er noget særsyn eller et striks tabu, så er kærlighed en underlig størrelse.
Uden at jeg lige kan huske hvilket medie der var tale om, så har jeg læst mig til at Love Is Strange var en af 2014 absolut bedste film. Derfor var forventningerne også temmelig store, for her kunne være tale om et finurligt drama med meget på hjerte og måske krydret med lidt forviklinger og vedkommende pointer. Det var i hvert fald mit udgangspunkt, da skiven røg i rillen. Her 1 ½ time senere må jeg indrømme at jeg er slemt skuffet og slet ikke kan se det fantastiske i en masse uinteressante karakterer som valser forvirret rundt mellem hinanden. Eller måske er det rent faktisk nærmere mig som er forvirret, men jeg har altså ikke gennemskuet hvad pokker det egentlig er vi skal med denne film?
Javist handler den om to menneskers samliv og hvordan deres tilhørsforhold bliver stærkere som tiden går. Men det er så også det. Hvor er nerven? Passionen? Idérigdommen som man kunne formode lå til grunde for manuskript og udførelse? Jeg kan slet ikke få øje på den, og det tog heller ikke mange kvarter at sidde med en ulden fornemmelse i kroppen af at kemien mellem Love Is Strange og undertegnede nok aldrig blev helt god. Hvad var grunden til at vores figurer nogle gange var glade? Nogle gange var kede af det? Og hvad er det lige at Marisa Tomei (The Wrestler) og andre skal forestille at bidrage med i funktionen som biroller? Man kunne ønske sig at være en flue på væggen på enten Sundance, Tribeca, Berlinalen eller filmfestivallen i Los Angeles, for den har været på plakaten alle 4 steder. Hvad er det som åbenbart er så magisk? Uden at det har spillet nogen rolle, så slår det mig efterfølgende at coveret for en gang skyld IKKE er prydet med stjerner fra andre mediers anmeldelser. Måske der ikke for alvor har været nogen at tage af, som bare havde lidt godt at sige? Kunne jeg dog bare huske navnet på det medie som postulerede at Love Is Strange var guf!
Jeg ville så gerne kunne lide denne films koncept, for der lå så mange muligheder – i hvert fald i mine forhåbninger. Specielt med tanke på succes’er med aldrende herrer i hovedrollerne, som eksempelvis senest Last Vegas. Men jeg synes at udførelsen falder til jorden med et brag, og selvom jeg normalt holder meget af afdæmpede dramaer uden pedalen i bund, så blev denne omgang simpelthen for kedelig. Havde den så bare været en kunstfilm eller et sofistikeret og raffineret værk, men der er vi slet ikke heller. Jeg beklager, men der er ingen vej uden om. Love Is Strange får en kindhest og en bredside, som jeg ellers ikke har haft for vane i et stykke tid nu. Hvis du skulle være så (u)heldig at overvære dette drama, og du finder den dybere mening med ørkenvandringen, så må du meget gerne ringe…
Bonus materialet består af et kommentarspor fra instruktør Ira Sachs og d’herrer Lithgow og Molina. Du kan også se dokumentaren What Is Love, som går bag om tilblivelsen. Se også hovedkræfterne bag filmen besvare spørgsmål i forbindelse med Los Angeles Film Festival.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
