Skriv en kommentar
Den rene idyl, er kun et skinbedrag. Den godt velstillede familie, hvor faderen Tom (Gael Garcia Bernal), som stifter af et gigantisk spillefirma, må foretage forretningsrejser i tide og utide. Desværre er moderen Allison (Michelle Williams) overlæge, og hendes personlige bipper er tit i funktion på hendes fridage.
Forældrene har anskaffet sig en hushjælp/barnepige fra Filippinerne, Gloria (Marife Necesito), og hendes forhold til datteren Jackie (Sophie Nyweide) bliver hurtigt dybt og følelsesmæssigt for begge parter. Allison prøver at møde datteren i sin sparsomme fritimer, men kan slet ikke konkurrere med Glorias nærvær.
Tom er rejst på forretningsrejse til Bangkok/Thailand. Sammen med sin forretningsfører, der i virkeligheden skal føre alle forhandlinger, og få skruet prisen i vejret, er Tom kun med for at underskrive de endelige dokumenter til sidst. På vej derned i Toms/firmaets private fly, får han overrakt en kuglepen belagt med mammut ben på siderne. En 3.000 dollars bekostelighed. Men alligevel en bagatel i forhold til det to cifrede million beløb som de bestræber sig på at få i hus.
Men tiden i Bangkok bliver hurtig et studie i kedsomhed for Tom. Allison foreslår over en af deres mange telefonsamtaler at han burde søge mod vestkysten, da forhandlinger trækker ud. Det gør han så.
Allison er godt kørt op af alle de alvorlige tilskadekomne på hospitalet, især lykkedes det at redde en ung dreng, der stukket ned af sin mor adskillige gange, overlever, men stadig er under intensiv overvågning.
Barnepigen Gloria har også sine problemer, to sønner har hun efterladt i Manila sammen med sin egen mor. Savnet er opslidende for hende, men hun sparer flittigt sammen så familiens onkel kan få lavet et nyt og stort hus til familien. Men en stor del af summen ender i øl til mester og hans sjakbajs. Glorias ældste søn uvidende hvad det egentlig drejer sig om, sælger sig selv sammen med en masse andre børn om natten, i håb om at kunne tjene en masse penge, som kan finansiere huset, så moren hurtigt kan komme hjem. Det går galt allerede den første nat.
Tom ankommer til stranden, får sig en beskeden og ydmyg hytte. Men via en gruppe hippier ankommer han på bordel, og får kontakt til en ung thailandsk pige, Cookie (Natthamonkarn Srinikornchot), og han giver hende en store stak sedler for at blive hjemme og holde fri i et par dage.
Desværre opsøger hun ham et par dage efter, og pludselig opstår en romance mellem hende og Tom.
En længe ventet film af svenske Lukas Moodysson, som med tidligere bedrifter “Fucking Åmål”, “Lilja 4Ever” og ikke mindst den grusomme “Et Hul I Mit Hjerte”, havde lagt antrittet til noget stort og andagtigt. Den er dog mere normaliseret i sit filmtoneleje. Moodysson formår ikke at tabe sit mæle undervejs, trods det mere mainstream outlook, er den vedkommende og dvælende over sit tema.
Skuespillet er pletfrit over hele linien, og godt castet til opgaven.
Filmens budskab, at vi i globaliseringens tidsalder, er flyttet fra kollektivet, den sociale habitus, for at opnå status, magt, eller karrieren har overtaget den enkelte som man hverken kan gøre fra eller til, og som er med til at fremmegøre os fra os selv og vores nærmeste.
Filmen er ikke Moodyssons bedste, men er et godt sted at starte på forsigtig vis, og får lige svinget sig op på de fem stjerner.
Filmen bliver vist under forårets CPH.PIX filmfestival, og fik generelt en god modtagelse.
