Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Marie Krøyer

26. marts 2013 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Marie Krøyer billede

Idyl ved stranden, kaos bag husets fire vægge...

Umiddelbart et af datidens mest efterstræbelsesværdige ægtepar, men et par krads i overfladen afslører en helt anden virkelighed. Samlivet mellem Skagensmalerne P. S. Krøyer og hans kone Marie, var bestemt ikke nogen dans på roser. Den høje, feterede sociale status kunne på ingen måde opveje det helvede som Marie gennemlevede i ægteskabet. Krøyers tiltagende sindssyge bliver kimen til al ondt.

Bille Augusts fortælling om Krøyer-familien, starter hvor Krøyers tilstand bryder ud i lys lue. Vi får et billede af hvor idyllisk deres forhold ser ud uadtil, men også hvor brutalt tilværelsen er for Marie som kæmper med facaden, selvom sandheden er at hendes mand har taget kvælertag på hende. Og som den maniske og uregerlige karakterændring stiger, ser Marie ingen anden udvej end, sammen med parrets lille datter Vibeke, at rejse til Sverige i håb om at finde lidt fred. Her finder hun imidlertid også komponisten Hugo Alfvén (Sverrir Gudnason), som sætter stærke følelser i gang hos hende.

Selvom filmens hedder Marie Krøyer, så bør man måske stille sig det spørgsmål om den ikke burde hedde P. S. Krøyer eller bare Krøyer i stedet for? Det er jo selve mandens sygdom som bliver omdrejningspunktet, og ham der direkte gennemgår den største udvikling. Marie er utvivlsomt forbundet hermed, men det er den sygelige P. S. og hans vrangforestillinger som stjæler de fleste scener, og dermed mere eller mindre hele filmen. Spillet fænomenalt af Søren Sætter-Lassen (Jeg Er Dina, Sort Høst, De Nøgne Træer) i så høj grad at man inden længe afskyr hans rolle og til tider kan blive helt bange for ham, selvom man er på den sikre side af skærmen. Marie Krøyer spilles af Birgitte Hjort Sørensen (Ved Verdens Ende, Borgen) klarer dog også fint at vise modvægten, nemlig det store dilemma hun havner på grund af det rædselsfulde forhold til den vanvidsramte husbond. Begge roller blev Robert-nomineret, lige som der også var en Bodil-pris at hente til Tommy Kenter (Hvordan vi slipper af med de andre, Fukssvansen) som spiller familiens gode ven, Lachmann.

Marie Krøyer handler på ingen måde om kunst eller malerier. Den er drama-baseret omkring den svære kærlighed og det svære samliv, når tingene smuldrer og en tredjepart dukker op. Filmen var en af tre kandidater som kunne blive det danske Oscar-bud, men som bekendt endte En Kongelig Affære med at være nationens repræsentant. Arcels royale drama endte blandt de 5 nominerede, dog uden at vinde. En bedrift som Marie Krøyer helt sikkert ikke ville kunne have gjort den efter. Marie Krøyer indeholder for så vidt en interessant historie og har sine højdepunkter rent dramaturgisk. Der er indtil flere stærke scener, hvor fronterne er trukket godt og grundigt op, og hvor svære valg skal træffes. Men dertil kommer også en række scener hvor der bliver talt og vandret i en uendelighed. Og det giver desværre filmen et gråt og ensformigt præg.

Denne signatur var overordnet set med på præmissen, og kan derfor godt svinge sig op på 4 stjerner, men vedkender sig også at denne film ikke hører til Bille Augusts allerbedste produktioner.

Udgivelsen indeholder intet ekstra materiale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: Marie Krøyer
Original Titel: Marie Krøyer
Premieredato: 5. marts 2013
Instruktør: Bille August
Skuespillere: Birgitte Hjort Sørensen, Søren Sætter-Lassen, Lene Maria Christensen, Tommy Kenter, Sverrir Gudnason, Anders Gjellerup Koch, Nanna Buhl Andresen, Vera Torpp Larsson
Spilletid: 102 min.
Selskab: SF Film Production, 2012
Genre: Drama








banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...