Skriv en kommentar
Nick Cassidy (Sam Wortington) checker ind på et hotel, der ejes af den rige og mægtige David Englander (Ed Harris), hvor han bestiller roomservice og champagne. Han åbner herefter vinduet og stiller sig derefter ud på kanten af 22. etage. Hvad laver han der? Hvorfor går han derud? Hvem er han egentligt?
Politiet bliver hurtigt tilkaldt og situationen betragtes som en ”jumper” sag. Nick spørger efter Lydia Mercer (Elizabeth Banks), en politikvinde, der har haft et par hårde sager, der endte knap så godt. Nick virker dog ikke som den typiske selvmordskandidat, og hvad er det også, han holder øje med over på bygningen på den anden side af gaden?
Filmen er rigtig god thriller, der leverer alt, hvad den skal. Spænding, action, twists og et indbydende persongalleri. Den er i høj grad drevet af skuespillerne og deres præstationer. Især da filmen næsten udelukkende udspiller sig på de få kvadratmeter på kanten af bygningen, stilles der store krav til skuespillerne. Sam Worthington formår at portrættere en desperat mand, hvis eneste udvej tilsyneladende kun er ned, og Elizabeth Banks gør det godt, som den benhårde politikvinde med New Yorker accent og attitude. Derudover skal også nævnes gode solide biroller spillet af Ed Harris, som trods sit aldrende udseende er mere kynisk og skræmmende end nogensinde, som den hensynsløse David Englander. I rollen som Nicks bror, Joey, ses Jamie Bell, der klarer sig flot med den amerikanske accent og stadig fanger med sit fængslende ansigt.
Filmens kronologi afbrydes et par gange af flashbacks, der fortæller, at Nick er en politimand, der har fået en 25-årig dom for tyveri begået mod en vis David Englander og Nicks tilsynesladende ”jumper” status mindskes og man fornemmer en skjult dagsorden. Filmen har derudover to sideløbende plots, mellem hvilke der hele tiden krydsklippes.
Man on a Ledge minder en del om Phonebooth fra 2003 med Colin Farrell i hovedrollen, da denne også foregik på forholdsvis få kvadratmeter. I Phonebooth var det også i allerhøjeste grad Colin Farrells skuespil, der ar det centrale, og Sam Worthington skuffer heller ikke.
Selvom Man on a Ledge er 20 minutter længere end Phonebooth, føles filmen ikke for lang, da denne film, som en hver anden thriller med respekt for sig, indeholder sin del af twists. Disse er velfungerende og overraskelserne kommer på de rigtige tidspunkter, så plottet ikke virker for forudsigeligt samtidig med, at man ikke tabes i indviklede historieudviklinger. Filmen kører succesfuldt mellem de to plots, der skaber spænding og holder publikum fast. Manuskriptet er stramt, og der er ikke for megen snik/snak, der ikke passer sig til en thriller.
Men der er også steder, hvor filmen skuffer. Uden at komme for meget ind på afslørende områder af plottet, så falder filmens forløsning en smule til jorden, og filmen virker i de sidste 10 minutter en smule forjaget og for nem. En gang imellem synes kreativiteten i et manuskript at rende ud som slutningen nærmer sig, og de nemme løsninger på historieudvikling virker - nå ja nemme. Desværre er denne afslutning med til at trække ned i filmens samlede vurdering. Men filmen leverer uden tvivl underholdning i 1 time og 42 minutter og det er vel i virkeligheden det den skal.
