Vi vil i de kommende uger her på ON-Z gennemgå og anmelde de forskellige film fra Meet Australia som løb af stablen over hele landet i November måned i håb om, at det kan vække lidt interesse for disse små og interessante film hos både hos dig som biografgænger, men også måske som filmimportør. Vi lægger ud med åbningsfilmen Walking on Water.
Walking on Water er en intens film om sorg og den indvirkning et dødsfald har på de efterladte, både dem meget tæt på men også dem som var tættere på end man vidste. Men det er også en film om at død med værdighed, hvis man lider af en dødbringende sygdom, hvor det kun kan en vej, uanset om den er kort eller lang.
Filmen starter med at en af hovedpersonerne Gavin ligger for døden. Han har hidkaldt familien og de nærmeste venner, som han gerne vil have ved sin side når han ånder ud. I en lang og meget ubehagelig scene følger vi ham i hans sidste minutter, som ender med at vennen Charlie kvæler ham, da han ikke holde ud at han hele tiden liver op for en kort bemærkning. Dette er kulminationen og en brat ende på mange måneders sygdomspleje, som har tæret meget på både venner og familie. Efter denne at have set scene får begrebet "Aktiv" dødshjælp helt ny mening.
Herefter følger vi de forskellige reaktioner på dødsfaldet, som er meget forskellige. Samleveren og forretningspartneren Anna benytter dødsfaldet til at udnytte, at der endelig er brug for og kaster sig ud i at alt bliver afholdt efter Gavins ønske. Hun går 200 % ind og planlægger og afholder begravelsen og indleder, da også en kort affære med den ellers så pæne lillebroder Simon. Han reagere meget kraftigt på dødsfaldet ved at fuldstændig gå amok i druk, stoffer og utroskab efter, at han har sendt familien hjem og han er blevet tilbage for at rydde op i Gavin's hus og efterladenskaber. Charlie går rundt med skyldfølelse over at have "Myrdet" sin ven og begynder at stille spørgsmålstegn ved alt og alle og ender med at miste sin kæreste Frank, som viser sig egentlig kun er til uforpligtende sex og fest. Moderen får slet ikke afløb for sin sorg, som udover tabet af sin søn også dækker over en dyb skuffelse, over ikke at have set sin søn siden han flyttede fra sin hjemby. En efter en bryder venner og familie sammen og de bliver alle nødt til at tage nogle valg og fra valg og beslutte, hvordan livet kan gå videre uden Gavin.
Filmen er fortalt med et glimrende lydspor, som har en god blanding af musik og stilhed på de rigtige steder. Den er filmet med et kamera, der får dig til at føle du enten selv er tilstede eller du er den person, som vi nu skal føle reaktionen fra. Alle roller er besat med ukendte, men meget troværdige skuespillere, som yder nogle præstationer, som hvis du selv har været i den situation, meget hurtigt bliver sat tilbage til den gang, men hvis ikke så, at du ikke ser frem til den dag, du skal sige farvel til en af dine kære. Filmen har dog også humor, selvom den er lidt sort og befriende, og er på tros af sit emne også en meget livsbekræftende film, som ikke prøver at belære os om hvad, der er en rigtig eller forkert reaktion, men at vi alle reagerer forskelligt og det har vi lov til.
Denne film kommer desværre ikke op i de danske biografer og der er pt. ikke planlagt en udgivelse på video/DVD på det europæiske marked. Den er dog udkommet på amerikansk DVD, så hvis du en dag falder over den må du ikke snyde dig selv for den, hvis du leder efter en lidt mere alvorlig film eller en film til undervisningsbrug, for der er masse at snakke om efter filmen.