Skriv en kommentar
Efter at have været igennem den ene mere umulige mission efter den anden i de to forgående Mission Impossible film fra henholdsvis 1996 og 2000 har superagenten Ethan Hunt (Tom Cruise) trukket sig tilbage fra felten, giftet sig med sygeplejersken Julia og lever nu en mere fredsommelig tilværelse som træner for nye agenter. Men da en agent forsvinder, indvilliger han i at deltage i en redningsaktion, hvilket føre ham og hans team på sporet af den skruppelløse og psykopatiske våbenhandler Owen Davian. Denne er øjensynligt i besiddelse af en form for biologisk dommedagsvåben og kidnapper tilmed Ethans yndige kone. Og så går den vilde jagt, der i bedste James Bond stil spreder sig over lokaliteter som Berlin, Shanghai og Vatikanstaten.
M:I:III byder først og fremmest på mængder af hæsblæsende action af fortrinlig kvalitet. Helikopterjagten gennem vindmølleparken og missilangrebet på en tungt trafikeret bro giver, sammen med den spændingsfyldte elegance hvormed IMF teamet udføre de umulige missioner (såsom at kidnappe våbenhandleren fra en svært bevogtet Vatikanstat) en gedigen underholdende film. Instruktøren J.J. Abrams, der primært har beskæftiget sig med tv-serier som Alias, Felicity og Lost, har rent faktisk begået den bedste af de tre nye Mission Impossible film og på denne front overgået de to tidligere og mere garvede instruktører; Brian De Palma og John Woo. Imponerende.
Midt i alle løjerne kan man måske nok få popkornene galt i halsen, da det på et tidspunkt i filmen viser sig, at en mulig undskyldning for USA's invasioner af mellemøstlige lande, kan være skruppelløse våbenhandleres upartiske valg af kundekreds, når f.eks. biologiske våben skal afsættes. Denne konspiratoriske teori vil jeg dog lade blæse i den pinagtige og propagandaplagede ørkenvind der stadig raser efter 11/9 og lade det begavede publikum komme til deres egne konklusioner.
Tom Cruises talent er stadigt voksende og han giver agenten Ethan Hunt den overbevisende menneskelighed James Bond ikke havde, hvad der gør, at man tror på ham som person og er villig til at løbe linen ud sammen med ham, hvor lang den nu end måtte være. Den fremragende og tidligere birolleskuespiller Phillip Seymour Hoffman, der netop har høstet en Oscar for sit portræt af Truman Capote, er trods sit bløde ydre en modbydelig skurk og et passende match for superagenten.
Lawrence Fishburne (Matrix) der som barn var en stor fan af tv-serierne med de umulige missioner (1966-90) er her kommet med som IMF’s øverstbefalende og den forholdsvis ukendte Michelle Monaghan er sød som Hunts kone. Faktisk er rollelisten fint besat til lejligheden og kun Ving Rhames (gangsterbossen i Pulp Fiction) falder lidt udenfor som Hunts makker, idet han her gav mig grimme flashbacks til Mr. T fra det heldigvis hedengangne A-Team.
Fire fine stjerne til Cruise og hans velsmurte, popcornkrævende Impossible Mission Force-Team.
