Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Mistænkt: En Høj Pris

12. februar 2006 af David Lund

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Mistænkt: En Høj Pris billede

En milepæl i Engelsk Tv-historie.

Da kriminalkommissær John Shefford pludselig får et hjerteanfald og dør midt i en mordsag, bliver Jane Tennison sat på sagen. Alle hendes medarbejdere er med det samme skeptiske, og har stort set udelukkende mandschauvinisme til overs for Tennison. Den eneste mistænkte de har på sagen er George Marlow, men beviserne er for få til en evt. retssag. Samtidig er Tennisons familieliv ved at falde sammen, da det eneste hun fokuserer på er hendes store chance på arbejdet.

Mistænkt: En Høj Pris er den første i Mistænkt-serien, og er oprindeligt et Tv-show på 120 minutter fordelt over 3 episoder. Her i DVD-versionen får vi det hele på en gang, i en forlænget version på lidt over 200 minutter i alt. Vi får et mere realistisk og samtidig forvirrende billede af efterforskningen, og man kan aldrig helt vide sig sikker på hvad der foregår og hvem den skyldige er. Efterforskningen peger i alle retninger, og hurtigt opdager Tennison desuden også en bestikkelsessag indenfor politikorpset. Der er utroligt mange facetter i historien, og den kaster mange bolde i luften. Det er en utroligt fængende historie der føles som lang tid mindre end den tid den varer, og det er altid et godt tegn. Man kommer desuden også meget nær de forskellige personer som vikles ind i historien, og man føler nærmest at det er en dokumentarfilm man ser i stedet for fiktion.

Christopher Menaul hedder instruktøren på den første del i Mistænkt sagaen. Han har stået for utroligt mange Tv-serier før og siden, men Mistænkt er alligevel den mest kendte han har lavet. Hans instruktion kommer meget nær sine skuespillere igennem langsomme, dvælende nærbilleder og han er ikke bange for at fastholde en følelse i længere tid. Man kan sagtens mærke det britiske i instruktionen, men det virker og det er langt det vigtigste.

Helen Mirren fra Gosford Park, Calendar Girls og Raising Helen spiller kriminalkommissær Tennison, og denne rolle har hun vundet en Emmy for. Det er ikke svært at se hvorfor, for alt ved hendes skuespil virker ægte og aldrig påtaget. Hun tilføjer hendes rolle en nuance som man sjældent ser i nogen film/tv-serie, nemlig fuldkommen troværdighed. Mirrens skuespil alene kunne være nok til at suge en ind i historien, men der er stadig en masse andet godt ved den. Skuespillet er generelt højt, og man ser ligeså en ung, uopdaget Ralph Fiennes i en mindre rolle. Selv dengang var han allerede dygtig. Tom Bell som Otley er den eneste jeg fandt lettere irriterende pga. hans påtagethed. Hans figur er ligeså ret ensporet, og det er synd man ikke har arbejdet lidt på at gøre ham til andet, end personen der gør alt for at ødelægge det for Tennison.

Mistænkt: En Høj Pris har en masse plothuller, og ingen tvivl om at mange vil finde slutningen ufuldstændig, men faktum er, at sådan er virkeligheden. Dette er hvad folkene bag gerne vil have frem, og dette bliver gjort til punkt og prikke. Filmen er også en tidsrøver, for kort er den ikke, og bliver du først grebet af den, er den svær at lægge fra sig igen. Jeg blev uventet opslugt af historien, som er langtfra kedelig og ligegyldig. Dette er et stykke af Englands historie og et stykke af filmhistorien som har påvirket meget siden, og det er ikke svært at forstå hvorfor, efter at have set det fra enden til anden. Visse ting fungerer ganske vist bedre end andre, og de små ting man mangler, håber jeg da man får svar på senere i serien, men indtil videre er jeg mere end tilfreds.

Ekstramateriale blev der ikke plads til, og med spilletiden er dette måske forståeligt nok. En ting jeg dog undrer mig en del over er at der står på coveret at filmen varer 240 minutter, dette passer ikke.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.

Titel: Mistænkt: En Høj Pris
Original Titel: Prime Suspect: A Price To Pay
Premieredato: 17. januar 2006
Instruktør: Christopher Menaul
Skuespillere: Helen Mirren, Tom Bell, John Bowe, Ralph Fiennes, John Forgeham
Spilletid: 207 min.
Selskab: Granada International Media Ltd, Pbs, SF/Fox, 1991
Genre: Krimi
Link: http://www.pbs.org/wgbh/masterpiece/primesuspect/index.html


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...