Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Mørkets vogtere

14. maj 2006 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Mørkets vogtere billede

Noget så sjældent som en Russisk action-Fantacy-horror film. Mørkets vogtere har det hele, og blander fint de forskellige elementer i en eksplosiv og overbevisende cocktail.

Mørkets Vogtere foregår i vore dages Moskva og afslører, at der findes en skyggeverden, hvor der foregår en uafbrudt kamp for at opretholde en 1000 år gammel våbenhvile mellem Lysets og Mørkets kræfter. Igennem århundreder har undercover-medlemmer af Mørkets Vogtere holdt verdens mørke væsner i skak: vampyrerne, heksene og troldmændene, som vil forråde aftalen i ly af mørket. Mens Mørkets kræfter samtidig har nogle Lysets Vogtere, der på samme vis overvåger Lysets kræfter. Menneskehedens skæbne beroende på denne skrøbelige balance mellem det gode og det onde.
Men denne balance er nu i fare. En urgammel profeti forudskikker, at en dag vil der ankomme en Stor ny leder, som kan sætte det afgørende punktum for den apokalyptiske strid mellem Lys og Mørke. Den dag er nu indtruffet i Moskva men hvilken side vil Lederen vælge?
Anton Gorodetsky (Konstantin Khabensky ), bliver på overraskende vis indfanget i det store spil imellem lys og mørke og snart er han blevet en form for officer i mørkets vogtere. Et erhverv der med et vender op og ned på Antons liv. Der er meget at se til og det er bestemt ikke for sarte nerver når Anton og hans nye venner skal bekæmpe de mørke skabninger der konstant spiller deres forræderiske spil.

Mørkets vogtere er fyldt med mange forskellige karakterer, der alle er vigtige brikker i det store spil. Derfor følger en kort gennemgang af de forskellige hovedroller i filmen:

DEN STORE NYE LEDER
En urgammel profeti forudskikker, at der en dag vil komme en “Stor leder”, som kan gøre en ende på den apokalyptiske strid mellem Lys og Mørke. Denne Leder, som endnu mangler at erkende sin sande rolle, vil for evigt ændre balancen mellem det gode og det onde og dermed afgøre menneskehedens skæbne. Hvem han eller hun er, skal ikke røbes her.

ANTON GORODETSKY – Officer i Mørkets Vogtere
For at hævne sig på sin utro kone og straffe hende går Anton Gorodetsky til en heks og kommer dermed uforvarende til for stedse at ændre sit eget livsforløb. Han bliver reddet af Mørkets Vogtere, som afslører, at han er en af dem og bestemt til at blive Lysets Beskytter. Selv om Anton sørger over sit tab og er tiltrukket af det onde, ender han med at tage kampen op. På sin rejse mod selverkendelsen vil Anton snart møde Den store Leder, der – som varslet i profetien – vil ændre balancen med Lyset og Mørket. Anton spilles af KONSTANTIN KHABENSKY, som er uhyre populær i sit hjemland og en af russisk films førende stjerner.

BORIS GESER – Lysets Herre, Leder af Mørkets Vogtere
Om dagen er han ansat i Moskvas Elektricitetsselskab, men når mørket falder på, varetager Boris Geser sit egentlige hverv – som Leder af Mørkets Vogtere. Hans hovedopgave er at opretholde den oprindelige våbenhvile mellem Lyset og Mørket, og Boris har været Lysets Beskytter gennem århundreder. Han er både en faderskikkelse og indbegrebet af alt, hvad der er godt. Det er hans visdom og kræfter, der skal redde Anton fra hans næsten fatale konfrontation med Mørkets krigere. Boris Geser spilles af VLADIMIR MENSHOV – en af Ruslands førende kunstnere, ikke kun som skuespiller, men også som producer, instruktør og manuskriptforfatter. Herhjemme kunne vi i 1984 se hans Oscar-belønnede "Moskva tror ikke på tårer" fra 1979.

SVETLANA – Jomfruen
Lige så længe våbenhvilen mellem Lyset og Mørket har hersket, har man kendt til legenden om Jomfruen, som formår at udløse ragnarok over byen. Svetlana er, uden at hun selv ved af det, den legendariske jomfru. Forhekset af en ukendt kilde udløser hun katastrofer og ulykker overalt, hvor hun færdes. Medmindre forbandelsen ophæves, vil Svetlanas dødbringende evner betyde menneskehedens undergang. Svetlana spilles af MARIA POROSHINA, som ikke kun spiller med i film, men også i tv og på teatret.

OLGA – Officer i Mørkets Vogtere
Som en af Lysets kræfter blev Olga ramt af en forbandelse for over 60 år siden – for unævnelige forbrydelser, som hun havde begået. Hendes dom bliver eksekveret af den evigt årvågne Geser. Nu får hun chancen for at få forbandelsen hævet, da hun bliver bedt om at hjælpe Anton i hans søgen efter den Store Leder. Skiftingen Olga spilles af GALINA TUNINA – et af de store unge talenter i russisk film og teater.

ZAVULON – Mørkets general
Zavulon er mester i alt, hvad der er ondt og mørkt, og hersker over Lysets Vogtere. Igennem århundreder har Mørkets Krigere opretholdt balancen sammen med Lysets Beskyttere, men Zavulon og de vampyrer, der udgør Lysets Vogtere, er desperate efter at få kontrol over Den store Leders sjæl. Mens han våger og afventer, at Mørkets Vogtere skal begå en fejl, fantaserer han om at udrydde Lysets kræfter og dermed for stedse give Mørkets kræfter magten. Zavulon spilles af VICTOR VERZHBITSKY, som også medvirkede i Bekmambetov to forrige film.

KOSTYA – Vampyr
Den unge vampyr Kostya er Antons nabo. På overfladen hersker der gensidig respekt og en slags venskab mellem dem, men nedenunder lurere den urgamle strid mellem de kræfter, som de hver især tilhører. Kostya spilles af ALEXEI CHADOV.

LARISSA – Vampyr
Larissa, som blev vampyr for at kunne være sammen med sin elsker Andrei, har evnen til magnetisk at trække sine ofre til sig. Ude af sig selv af sorg og raseri, efter at hendes livs kærlighed er blevet dræbt af Anton Gorodetsky, strejfer Larissa om i Moskvas gader, en vampyr på endeløs jagt efter blod. Hendes søgen efter næring vil uundgåeligt før hende tilbage til den Store Leder – og så kan hun måske omsider få sin hævn over Mørkets Vogtere. Larissa spilles af ANNA DUBROVSKAYA.

Mørkets Vogtere er noget så usædvanligt som en original, visionær, stilistisk raffineret russisk horror- og fantasifilm, som har revolutioneret post-sovjetisk film. Den er instrueret af Timur Bekmambetov (som af sin kollega Nikita Mikhalkov er blevet udråbt til “vores Tarantino”) og er første del af en trilogi baseret på Sergei Lukyanenkos sci-fi-romaner (Night Watch, Day Watch og Dusk Watch.).

Sergei Lukyanenkos romantrilogi er blevet en ny milepæl i russisk litteratur. Fortællingen om overnaturlige kræfters indædte kamp på gaderne midt i en hektisk hverdag i det moderne Moskva fængede straks et helt nyt publikum - unge russiske læsere, fantasi- fans og internetbrugere – som gav den kultstatus og solgte en halv million eksemplarer. Og siden premieren på filmatiseringen er salget af trilogien vokset med yderligere 2,5 mio. eksemplarer.
Lukyanenko, der oprindeligt er psykiater, havde længe ønsket at skrive en episk fortælling, hvor oldtidens magi slippes løs i vore moderne tider, men hverken gnomer eller elvere interesserede ham. “Så fik jeg en spændende idé,” fortæller han. ”At gøre natten til en slagmark for troldmænd, som lever skjult blandt os almindelige mennesker, men kun kan bekæmpe hinanden, hvis det ikke generer menneskene. Ud af dette opstod ideen om Mørkets vogtere, en specialenhed, der skal kontrollere troldmændene. Det førte så til ideen om en modpol til Mørkets vogtere, Lysets vogtere, og deres endeløse kamp mod hinanden.”
Blandt de mange læsere, der blev fanget af fortællingen om overnaturlige væsner med uovervindelige magiske kræfter, som opererer lige neden under storbyens virkelighed med dens nedslidte boligkomplekser og overfyldte undergrundsbaner, var den førende russiske filmproducer Konstantin Ernst, som tillige er generaldirektør for Channel One Russia, Ruslands største og mest sete tv-kanal. Ernst så straks de filmiske muligheder i beretningen og gik i gang med at udvikle projektet

Med sin blændende blanding af helt moderne visuelle effekter, adrenalinpumpende actionsekvenser og neglebidende terror blev Mørkets Vogtere en øjeblikkelig gigantsucces ved premieren i sit hjemland i juli 2004, hvor den slog alle tidligere salgsrekorder og indspillede otte gange så meget som den hidtil mest succesrige russiske film og mere end såvel sidste del af Ringenes herre og Spider-Man 2. Også internationalt vakte den opsigt og høstede anerkendelse, og den var Ruslands officielle kandidat som bedste fremmedsprogede film ved den seneste Oscarfest.

Fox Searchlight har købt de internationale distributionsrettigheder til såvel Mørkets Vogtere som dens efterfølger. Tredje del af trilogien vil blive optaget på engelsk og skal produceres af Fox i samarbejde med Channel One Russia, som producerede de to første film.

Mørkets vogtere er bestemt et stort gennembrud for Russisk fantacy film, og for Russisk film i det hele taget. Den beviser med stor fornøjelse, at der er andre end den Amerikansk filmindustri, der kan skabe store science Fiction universer. Mørkets vogtere er yderst velproduceret, og den lader sig ikke stå tilbage, for at matche de stort opsatte action scener, med enhver anden film i denne genre. Der er virkelig kræset om detaljerne, og den opmærksomme seer vil ikke blive skuffet. Heller ikke hvis man vil nær se de mange spektakulære digitale effekter i slow motion hjemme i dagligstuen.

Historien er stor og episk og her i første afsnit af en serie på 3 film, bliver der etableret mange forskellige karakterer. Derfor er der meget at holde styr på, og det hele kan til tider godt virke lidt forvirrende og kaotisk. Men hvis man blot læner sig tilbage og huske på, at det kun er en 3. del af en hel film vi her ser, så kan man håbe på at de mange ubesvarede spørgsmål man bliver efterladt med, vil blive besvaret i de 2 næste film. Der er derfor ingen grund til at tro, at man ikke har fattet det hele når man når til rulleteksterne, for der er simpelthen meget, der ikke er blevet fortalt endnu.

Stilen kan nok sammenlignes med utallige amerikanske film i samme genre. Men alligevel så er Mørkets vogtere helt dens egen. Stilen er mere beskidt og rå end vi er vant til fra produktioner fra Guds eget Land. Dette giver den fantastiske fortælling et lille stænk af realisme, der lige netop gør at Mørkets vogtere udskiller sig fra mængden.

Mørkets vogtere kan varmt anbefales, og hvis man sidder med en spekulation om hvorvidt det holder, at der tales russisk i filmen så bare glem alle fordomme om det. Der går ikke lang tid før man er opslugt i historien om lysets kamp imod den mørke side. Og når alt kommer til alt så er sproget vel lige meget, når bare historien og billederne tryllebinder en fra første frame til sidste punktum i rulleteksterne, og dette er bestemt tilfældet med dette store Russiske værk.

Kan næsten ikke vente med at se næste afsnit !

Ekstramateriale:

Kommentarspor med instruktøren Timur Bekmambetov

Nightwatch 2 preview

Broken Saints "Prophecy" trailer

Audio: Russisk/engelsk DD5.1

Undertekster: Engelsk, dansk, norsk, finsk m.fl.

Samlet karakter for ekstramaterialet må blive 2 stjerne ud af 6 mulige. Disse gives på grund af kommentarsporet, der er spændende og informativt. Der er så mange spændende elementer i tilblivelsen og baggrunden for Mørkets vogtere, at der aldrig løbes tør for spændende detaljer.

Ellers så er der ikke meget andet spændende at hente på denne udgivelses ekstra materiale. Hvis man ønsker en noget mere spændende udgivelse, så må man nok engang ( lære i det aldrig danmark ) ty til andre regionalkode udgivelser. Mørkets vogtere eller Night Watch, som den engelske titel lyder er udsendt i en flot dobbelt disc udgave med en del ekstra materiale. Absolut en udgivelse der er alle pengene værd, og varmt kan anbefales frem for denne noget skrabede Danske version.

Filmen er venligst stillet til rådighed af SF-Film.

Titel: Mørkets Vogtere
Original Titel: Nochnoy Dozor.
Premieredato: 9. maj 2006
Instruktør: Timur Bekmambetov
Skuespillere: Konstantin Khabensky, Vladimir Menshoy, Valeri Zolutukhin, Mariya Poroshina, Galina Tyunina, Yuri Kutsenko, Aleksei Chadov, Zhanna Friske, Ilya Lagutenko, Viktor Verzhbitsky.
Spilletid: 110 min.
Selskab: Fox Searchlight. 2004
Genre: Fantasi





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...