Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Monumenternes Mænd

15. juli 2014 af Teddy Tofte

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Monumenternes Mænd billede

Kendte ansigter kan ikke redde en kedelig, men interessant, film.

Efter at have set ”Monumenternes Mænd” er det tydeligt, at instruktør George Clooney har lavet noget, som ikke helt ved, hvad det er. Det blander en aroma af komedie med ligevægtig drama og intermitterende action, der som helhed ender med at blive en kedelig, sentimental affære om en fascinerende sand historie om Hitlers dagsorden og de usandsynlige helte, som forpurrede en særegen del af den dagsorden.

Imens de Allieredes styrker fortsætter deres fremgang mod Aksemagterne i Europa, bliver løjtnant Frank Stokes (George Clooney) bekymret og præsenterer en plan for den amerikanske præsident: at kunst, bygninger og andre elementer af kulturel betydning skal beskyttes og genvindes fra Aksemagterne. Han foreslår, at en gruppe soldater bør påtage sig opgaven. De fleste unge soldater med akademisk baggrunde er allerede ude på slagmarken, så Stokes danner en gruppe med syv kunsteksperter, forskere, arkitekter og andre kuratorer, som ingen militær erfaring har. De sætter sejl mod Normandiet under ”Monumenternes Mænd” banneret.

En vigtig brik i deres puslespil er en tidligere museumsinspektør i det besatte Paris, Claire Simon (Cate Blanchett). Hun har set mange af kunstværkerne blive fordelt blandt nazisterne og hun bliver opsøgt af løjtnant James Granger (Matt Damon) i håb om at hun vil afsløre oplysninger om værkernes opholdssteder.

Visuelt set er filmen ganske tiltalende, og Clooney viser, at han har et godt øje for, hvad der ser godt ud på film. Selvom nogle af baggrundselementerne ser for computeragtige ud, det er især tydeligt på blu-ray. Det er manuskriptet og strukturen, som jeg har problemer med, især når filmen springer fra den ene genre til den anden. Først vil den være en komisk eventyrhistorie, andre gange et politisk drama (som Clonney nu altså er bedst til), og til tider et mere seriøst og realistisk blik på, hvad disse mænd gik igennem. Det er også ærgerligt, at Clooney deler sin gruppe op det meste af tiden. Bill Murray og Bob Balaban tilføjer det meste af komikken, mens John Goodman og især Jean Dujardin har den mest interessante historie. Damon er næsten udelukkende væk fra gruppen.

Heldigvis værdsætter Clooney det faktum, at mange seere vil undre sig over, om mænd vil risikere deres liv for et par kunstværker – uanset hvor uvurderlige de er – og om det hele virkelig er det værd. Men filmen adresserer det spørgsmål i en tilstrækkelig grad både i starten og hen mod slutningen, med scener her og der midt i filmen som viser os, at ja, disse kunstelskere er i den grad villige til at dø for kunsten. Mens det at opspore kunst ikke har samme filmiske effekt som at redde verden fra nazisterne, formår filmen at overbevise os om, at Monumenternes Mænd var med til at stoppe Det Tredje Rige planer i en vis grad (og der er endda et slag mod kommunismen i filmens klimatiske scener).

Skuespillet er ganske godt, og der er scener her og der, som jeg nød i fulde drag, men der er andre scener, som burde høre hjemme i en helt anden film. ”Monumenternes Mænd” er værd at se, men nok ikke mere end én gang.

Blu-Ray: Dagslysscenerne, som er filmet med film, ser godt ud. Detaljerne er skarpe, hudfarver er korrekt afbalanceret og kontrasten ser godt ud hele vejen igennem. Det er, når filmen bevæger sig indendørs, og skifter fra film til digital, at der sker noget underligt. Mens detaljerne stadig er stærke digitalt, bliver hudfarverne og den overordnede farve mættet. Ikke så farverne blomstrer helt op, men de bliver bare mere mættet, end de er på film. De sorte niveauer er anstændige, men ikke fremragende, og der var et par gange, hvor skuespillernes bevægelser er sløret, mens kameraet panorerer fra den ene side til en anden.

Ekstramateriale:

På trods af filmens lunkne modtagelse, både kritisk og kommercielt, er der blevet sammensat kort, men tilfredsstillende, ekstramateriale, som giver indblik i den sande historie om Monumenternes Mænd. Det bedste materiale er det, som er eksklusiv til blu-ray udgivelsen, nemlig ”In their own words” som varer 12 minutter og 12 sekunder. Det er en samling af fotos og interviews med de virkelige personer, som var involveret. Klips fra filmen forsøger at forbedre interviewsene og afslører, hvordan Clooney forsøgte at gøre filmen så historisk ægte som muligt. Et andet eksklusivt materiale er ”A Woman Amongst ’The Monuments Men’” (4 min. 24 sek.), som dækker inspirationen bag Cate Blanchetts rolle. Der er interview med bogens forfatter og skuespillerne. De andre ekstramaterialer – ”George Clooney’s mission” (5 min. 10 sek.) og ”Marshaling the troops” (7 min. 54 sek.) – er det, man kan forvente af bag kameraet-pressemateriale og skuespillerinterviews. Det er her, at alle lovpriser hinanden og klapper sig selv på skuldrene. Derudover får vi to fraklipper scener, som ikke tilføjer meget til historien.

Ekstramaterialet får også 3 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.

Tekniske detaljer:

Lyd: engelsk 5.1 DTS-HD-MA. Billede: 16:9/2.40:1. Undertekster: svensk, dansk, norsk, finsk.

Titel: Monumenternes Mænd
Original Titel: The Monuments Men
Premieredato: 10. juli 2014
Instruktør: George Clooney
Skuespillere: George Clooney, Matt Damon, Bob Balaban, John Goodman, Cate Blanchett, Jean Dujardin, Bill Murray, Dimitri Leonidas, Hugh Bonneville
Spilletid: 118 min.
Selskab: Twentieth Century Fox, Paramount Pictures, 2014
Genre: Action , Adventure , Drama , Humor , Krig



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...