Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Mother of Mine

15. juni 2006 af Jesper Skovlund

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Mother of Mine billede

Den første spillefilm om finnebørn fastholder flot barnets synsvinkel, på trods af en noget beregnende æstetisering af tragikken.

Det er desværre sjældent, at vi får mulighed for at opleve finske film på danske biograflærreder endsige på DVD. Vi kender vel brødrene Kaurismäki, men ellers …

Klaus Härös ”Mother of Mine” beskriver i meget smukke og til tider næsten for velarrangerede billeder af mennesker og natur et finnebarns skæbne. ”Finnebørn” er i dag betegnelse for de mere end 70.000 finske børn der i begyndelsen af 2. Verdenskrig sendtes ud af landet af den finske stat. Der kom børn fra 2 år og opefter i pleje i Sverige, Norge og Danmark (400). Meningen var at børnene skulle vende tilbage igen, når krigen var ovre. Men sådan gik det langt fra alle – nogle havde en eller ingen forældre at vende tilbage til, andre ville slet ikke tilbage, og nogle var ikke ønskede mere. Og det selvom den finske stat fastholdt, at man ville have sine børn tilbage. Man kan sige, at den finske stat gerne ville undgå, at den storstilede evakuering af børnene fik samme effekt som i eventyret om rottefængeren fra Hamln; rottefængeren lokker børnene med ind i bjerget – og byen Hamln er siden da dybt præget af tabet af børnene.

Det er bemærkelsesværdigt at der ikke er lavet en spillefilm før om finnebørnenes skæbne. Men nu foreligger altså Klaus Härös ”Mother of Mine”, baseret på Heikki Hietamies´ roman ”Äideista Parhains” (”Den Bedste Mor”).
Eero er ni år, da hans far bliver dræbt i krigen mod russerne, og hans mor vælger da, som så mange andre, at sende ham ud af landet. Eero kommer til Sverige, hos en barnløs bondefamilie. Under Eeros stille, men intense iagttagen af de nye forhold udfoldes en mere og mere for Eero pinefuld skiftevis længsel tilbage og angst for at blive sendt tilbage. Centralt står, som titlen antyder, Eeros forhold til sine to mødre; vil hans rigtige mor stadig have ham tilbage, når krigen er ovre, vil hans nye mor overhovedet vide af ham, når det kommer til stykket, og hvad så når krigen er ovre. Eero kommer i klemme mellem to kvindeskæbner; moderen der sender sit barn ud af landet, og hvis liv ændrer sig radikalt, imens han er væk, og den nye moder der skal tage imod barnet og også selv bærer på en tragedie. Filmen fastholder konsekvent barnets oplevelse af de voksnes, specielt mødrenes dilemmaer. Derfor diskuteres det ikke, hvem der har ret af de voksne, endsige moraliseres i forhold til gode og dårlige voksenbeslutninger. Summa summarum er, at uanset hvad blev børnene i stor stil ofre for de voksnes beslutninger. Der veksles mellem Eero i dag, der endelig langt om længe konfronterer sin ”rigtige” mor, og erindringerne om årene i Sverige. Nutiden er i sort/hvid, erindringerne er i farve – en fin omvending af den traditionelle måde at behandle tiden på i film; fortiden er levende og afgørende for det voksne ”barn”.

Härö fortæller i en blanding af stor naivitet og stor beregning. Man kan se filmen som følelsesberegnende i stor stil, eftersom der tænkes i at føre os gennem den for barnet ene nederlagsscene efter den anden, godt understøttet af ekstremt velarrangerede landskabsbilleder med personer og den samme tragiske score – filmen har virkelig (kulørt) production value her. På den anden side fastholder filmen barnets synsvinkel og viser dermed også flot, hvor tragisk det er, når man handler udenom børnene i stor stil; tavsheden er stor i de store, smukke, svenske landskaber - der kommunikeres stort set ikke med Eero, og han må, ligesom de tusindvis af andre finnebørn, selv prøve at finde ud af, hvad det er, de voksne har for med ham. Vi ser, hvordan barnet ser, og hvordan han handler derudfra. Kommunikationen specielt med mødrene er tragisk ved alt det væsentlige der ikke bliver sagt, og ved mødrenes fokuseren på sig selv. Desto stærkere står den centrale monolog sidst i filmen, hvor den nye mor overfor Eero endelig sætter væsentlige ord på mødet med ham. Et lyspunkt er dog Eeros forhold til sin nye fader – her tales og handles i glimt på barnets præmisser.

Alt i alt er ”Mother of mine” en smuk beskrivelse af en på mange måder tragisk og alt for sjælden fortalt begivenhed i den nordiske historie. Nu er der taget hul på filmens behandling af den historie - forhåbentlig vil flere film om emnet følge efter.

Af ekstramateriale på DVD-en er blot to trailere. En oplysende feature om finnebørn kunne have gjort sig godt på udgivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Mother of Mine
Original Titel: Äidestä Parhain
Premieredato: 6. juni 2006
Instruktør: Klaus Härö
Skuespillere: Topi Majaniemi, Marjaana Maijala, Maria Lundqvist, Michael Nyqvist, Esko Salminen, Aini-Maija Tikkanen, Kari-Pekka Toivonen
Spilletid: 104 min.
Selskab: MRP Matila Röhr Productions Oy, Omega Film & Television AB, Film i Skåne, 2005
Genre: Drama
Link: http://www.motherofmine.com





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...