Skriv en kommentar
For et par uger siden, anmeldte vi her på ON-Z en anden film om sorg og død i filmen ”Walking on Water”, som var en meget sort og meget trist film, der koncentrerede sig om reaktionerne hos de pårørende når døden bankede på. Denne film gør det stik modsatte. Den handler nemlig om tiden før døden kommer og har ”offeret” i centrum.
Filmen, fortæller historien om den unge Ann, som bor med sin lille familie i en forstad til Vancouver. Her bor hun i en campingvogn udenfor sine forældres hus, eller nærmere bestemt sin mors hus for faderen har siddet i spjældet de sidste 10 år, så ham har hun ikke set meget til gennem sin opvækst. Dette har også gjort sit til, at moderen altid er meget negativ og hader alt og alle. Sammen med sin mand, som oftere er arbejdsløs end i arbejde, og sine 2 døtre, lever hun et liv, med et kedeligt job og uden større indhold, hvor den største spænding kommer, hvis der er en god film i fjernsynet.
Under et besøg hos sin læge får hun en besked, som vender op og ned på hendes verden. Hun får nemlig besked om, at hun kun har få måneder tilbage at leve i. I stedet for at bryde sammen og tage hjem og snakke med familien om det, beslutter hun at holde det hemmeligt, for at skåne familien og undgå sladder. Hun begynder derfor at planlægge sin død og den sidste tid og laver en liste om hvad hun skal nå inden hun dør, både hvad hun mener er godt for familien, såsom finde en ny kone til sin mand, lave små beskeder til sine døtres fødselsdage og andre planer. Hun kaster sig også ud i affære med en mand, som viser hende lidt af hvad hendes liv kunne have været. Mere skal ikke røbes her, men det ikke en Hollywood ending vi bevæger os hen imod.
Dette er en enkel, men meget stærk film, som er baseret på en novelle af Nanci Kincaid's novelle "Pretending the Bed is a Raft". Det er ikke en super sentimental film for den giver sig tid til at fortælle og føle. Vi derfor både smiler, griner og græder og kommer på lidt af en følelsesmæssig rejse gennem filmen, fordi vi på den ene side føler sympati for Ann og hendes situation, men på den anden side frastødes vi, fordi vi tænker på alle de frustrationer, problemer og konflikter, som vil opstå efter hendes død. Her er således ingen helte eller skurke, bare mennesker som du og jeg, der pludselig kan blive til brikker i et spil, som vi ikke er klar over før det er for sent. Filmen er besat med gode gedigne skuespiller, som heldigvis ikke er typiske Hollywood typer, hvilket gør at vi nemmere kan kende dem igen, ikke fra andre film, men virkelighedens verden.
Sarah Polley viser igen, at hun er god i en alvorlig film og gentager sit fremragende spil fra ”The Sweet Hereafter” og ”Last Night” uden dog at være stereotyp. Amanda Plummer og Leonor Watling spiller godt og troværdigt som både gammel/ny veninde og kandidat til at overtage rollen som kommende mor for hendes døtre. Amanda Plummer har mange film bag sig inden for mange genre, så hun har et stort register at spille på og det gør hun, mens Leonor Watling er ny i faget og herhjemme nok mest kendt for filmen ”Tal Til Hende” af Pedro Almodovar, som også har produceret filmen. Overfor dem står Anns 2 mænd – Hendes mand, spillet af Scott Speedman viser at han bliver bedre og bedre efter han forlod tv-mediet (”Felicity”) og begyndte at lave spillefilm (fx ”Dark Blue” og ”Underworld”), og Mark Ruffalo som hendes elsker, der snart kan ses i filmen ”In The Cut”, hvor han spiller overfor bl.a. Meg Ryan og Jennifer Jason Leigh. Jeg kender ikke meget til ham, men han leverer en afdæmpet præstation selvom, det er ham som giver hende en lille smag på hvad livet kunne have budt hende. Man bør dog også nævne Deborah Harry, fra bandet Blondie, som moderen, hende vil nogen måske huske fra Cronenbergs ”Videodrome”, og her yder hun en rå indsats som den bitre moder.
Filmen er lavet af den spanske instruktør Isabel Coixet, som ikke er så kendt på disse kanter og i samarbejde med brødrene Pedro Almodovar og Agustin Almodovar, som er noget mere kendte. Isabel Coixet har i mine øjne lavet en film, der løfter sig over den typiske kleenex-film og formået at få det bedste ud af sine skuespillere og lille historie, uden dog at svælge i lange og over sentimentale scener, men blande det alvorlige og muntre på en måde, så man tros alt forlader biografen, med en positiv følelse.
Har du set ”Walking on Water”, får du her døden set fra en anden vinkel og den får dig til at tænke lidt mere på, hvordan man lever sit liv, og hvor kort livet pludselig kan blive. Derfor supplere de 2 film hinanden på en rigtig god måde, og kan både ses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.
Hvis du misser filmen i biografen nu, kan den snart opleves på amerikansk dvd, som udkommer i slutningen af februar.
NB ! Det har været svært at finde kun 3 billeder fra filmen, for der er flere situationer, der kunne have været spændende at vise klip fra.
