Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Lad mig lægge ud med et meget langt hmmmmmm...og lad os lige lade det stå lidt.
For hvordan skal man forholde sig til Eric Idles nyligt udgivne og ekstremt nostalgiske tilbageblik på guldårene med Monty Python? På den ene side virker det stik imod alt hvad truppen i sin tid stod for at lave et traditionelt hyldest-show med en genforening af de gamle drenge, men på den anden side virker det lige i Pythons ånd at lave selvsamme hyldest-show som en blanding af opera-komik og cabaret. For "Not The Messiah" er et selvstændigt show og således langt mere end blot selskabelig nostalgi. Formen, med fuldt symfoni-orkester og klassiske vokal-soli, er mere eller mindre fast hele vejen igennem, kun sjældent afbrudt af deciderede sketches. Og netop den form vil måske gøre det svært for gamle fans at håndtere forestillingen.
Idle og komponisten John Du Prez har taget udgangspunkt i Life of Brian og skabt en uafhængig, omend indforstået forestilling der blandet klassisk musik med komik. Not The Messiah er Idle og Du Prez' hjertebarn og det er Idle og en række klassiske sangere der er i fokus, med små gæsteoptrædender fra alle overlevende Pythoner med undtagelse af John Cleese. Forestillingen ligger konstant i spændingsfeltet mellem glædeligt gensyn og svært fordøjelig form, i hvert fald for undertegnede. Jeg kan sagtens se det morsomme, anderledes og interessante ved formen, men ideen havde for mit vedkommende udløbet sin levetid, før forestillingen havde.
Er man gammel eller ung fan er der ingen vej udenom, men vær forberedt på noget helt andet end hvad mange ville forvente. Det er lige så frustrerende som det er ovenud logisk at det der med al sandsynlighed bliver den vanvittige Python-trups samlede svanesang skulle være en klassisk koncert krydret med sketches. Tak for alle minderne og to af filmhistoriens største komedier.
Det halvanden time lange show er drønflot optaget i Royal Albert Hall og på Blu-Ray er der ikke en detalje der går tabt. Billederne, i sær af symfoni-orkestret står knivskarpt uden synlige problemer, selv i de mindste messing-reflektioner. Lyden er i 5.1 DTS HD MA og igen er det orkestret der virkelig kommer til sin ret. Som musik-udgivelse alene er skiven et skoleeksempel på en flot teknisk præsentation.
Skiven byder desuden på et kig bag kulisserne og en stribe sing-along versioner af nogle af sangene.
Sony Music Denmark.
