Skriv en kommentar
Åbningsscenen sætter fortællingens høje tempo med hurtige skift af close-ups, vidvinkler, panoreringer over bl.a. byen Las Vegas. Introduktionen af de fire tryllekunstnere, også kaldet illusionisterne er effektiv og fængende. Det er set før i film, at et hold bliver sat sammen med forskellige typer og med klichéen ”sammen er de stærkere end hver for sig”. I dette tilfælde er det fire gadekunstnere, som ikke er særlig succesfulde, men som har udviklet egne tricks og numre krydret med en god portion snyd, som gør, at de har kunne overleve.
De modtager alle fire et tarotkort, hvorpå kun adresse, dato og tidspunkt er skrevet. De møder op og finder ud af, at de andre tre også er udvalgte. De kender ikke hinanden, kun ud fra rygter og omtale. Den yngste gadekunstner, Jack (Dave Franco) kan bl.a. bøje skeer og åbne låse. Han er en stor beundrer af Michael Atlas (Jesse Eisenberg), som bliver lederen for deres hold ”The Four Horsemen”.
Atlas bliver den, som skal udtænke holdets store shows. Atlas har tidligere arbejdet sammen med Henley (Isla Fischer), som bistod ham som assistent, indtil hun selv sprang ud som magiker. Hun er den eneste af de fire, som ikke arbejder på gaden, men i professionelle show-rammer. Tankelæseren, Merritt Osborne (Woody Harrelson) er en nørd og en hurtig-snakker som lederen, Atlas. De to har fra begyndelsen et ping-pong spil, hvor de udfordrer hinanden sideløbende med at de skal træne til deres shows.
Personen bag den mystiske invitation, som har bragt de fire magikere sammen, ser vi ikke. Introscenerme har fokus på, at vi ser de fire illusionister konsolidere sig. Derefter springes der hurtigt frem til et år senere. Det står i underteksten ’a year later’ og vi kommer in-media-res, hvor de fire er ved at forberede sig til deres store og endelige show i Las Vegas.
Forinden det store show i Las Vegas, har de fire tryllekunstnere fået FBI-agenten Dylan Hobbs (Mark Ruffalo) på nakken sammen med assistenten, Alma Vargas (Mélanie Laurent) fra Interpol. FBI-agenten er konstant et skridt bagefter.
Abra ka da bra
Lederen Atlas har to regler, som han drager nytte af, da de alle fire anholdes. Første regel er: ”Always be the smartest person in the room”. Herefter løslader han sig selv. Pludselig sidder håndlænkerne ikke på ham, men på personen over for ham, på FBI-agenten Hobbs. De magiske ord bliver også benyttet i deres shows, men også i pressede situationer: ”The closer you look, the less you see”.
Opvarmningen til deres verdensshow i Las Vegas bliver udløst foran millioner af mennesker og på storskærme verden over. Én mand bliver udvalgt blandt publikum og får et teletransportabel apparat på hovedet. Manden transporteres til den store nationale bank Crédit Républicain i Paris. Det vil sige, at han kommer ind i bankens kæmpe pengeboks. Derefter transporteres pengene til showet. Det vil sige, at pengene falder som regn nedover publikum, som jubler. Det magiske består i, at en bank på den anden side af jorden er blevet røvet i fuld offentlighed og på åben storskærm.
The four horsemen
Svaghederne ved filmen er tydelige. Eksempelvis den sagnomspundne Lionel Strike nævnes flere gange og hans tilknytning til de fire illusionster plus en person mere fremgår meget uklart. Desuden gennemgår de fire tryllekunstnere absolut ingen personudvikling. Michael Caine’s rolle som den rige, Arthur Tressler virker overflødig, Hans rolle er så lille, at den virker distraherende. I stedet for de hurtige kameraskift, vil det have været en fordel for filmen og instruktøren, Louis Leterriers brændende passion for magi, at der blev vist flere tryllenumre og tricks. Slutningen kan desværre ikke måle sig med filmens stærke og fængende åbningsscener.
De svage sider opvejes kraftigt af filmens stærke præmis. Hvordan kan man med magi plyndre en bank for millioner, mens hele verden ser på. Fortællingen går aldrig i stå i den næsten to timer lange film. Den fungerer på grund af de små indviklede twists undervejs samt ping pong samtalerne mellem hovedpersonerne og deres kraftanstrengelser op mod det endelige verdensshow. Billed- og lydsiden er timet til fingerspidserne. Det samme er skuespilpræsentationerne. Især Mark Ruffalos præsentation som den ihærdige FBI-agent og ping-pong spillet mellem Jesse Eisenberg og Woody Harrelson er i top klasse. Der er bare for lidt af det.
Now you see me er i denne anmelders øjne en tand eller to bedre end The Prestige (2006), The Illusionist (2006) og Inception (2010).
