Skriv en kommentar
Tilbage i 2001 som Steven Soderbergh sit navn fast med genindspilningen af “Ocean’s 11”. Filmen var, nøjagtig ligesom originalen, både cool, gennemført og fuldstændigt klassisk Hollywood. Spækket med George Clooney, Brad Pitt og Matt Damon blev den en enorm kritikerrost publikumssucces, der affødte to efterfølgere. 11 år efter trilogien blev færdiggjort, udkom så et spin-off. Soderbergh var muligvis færdig med franchisen, men filmselskabet lader ikke bare en succes dø stille og roligt hen. “Ocean’s 8” omfavner i den grad nutidens feminisme med at udskifte det mandlige hold med mindst ligeså kompetente kvinder, men udover det blev der ikke ændret meget ved opskriften. Filmen er stadig cool, gennemført og den blev da såmænd også en publikumssucces, men den havde ikke anmelderne med sig, og det er der en grund til. Der er for få nye ingredienser.
Netop som Danny Oceans søster Debbie bliver løsladt fra fængsel, går planlægningen for det næste store heist i gang. Debbie samler et hold af kvinder, der hver får deres rolle, og straks går løjerne i gang. Nej, der er ikke meget plot at finde i “Ocean’s 8” der endnu engang holder sig til de klassiske Hollywood dyder, men med meget små armbevægelser, formår filmen faktisk at indkapsle en forsvunden tid. Med nostalgiske briller på er der derfor en ganske positiv oplevelse i vente, men ligeså snart virkeligheden slår sig fast, begynder alle de små fejl at vise sig. “Ocean’s 8” har nemlig absolut intet nyt at byde på. Fortællingen er helt igennem forudsigelig fra start til slut, hvor selv de små twists i slutningen ikke formår at vildlede synderligt. Med sin monotone og jævne tilgang, formår filmen at holde spændingsniveauet i skak, og tilbage er der kun de små og hyggelige træk undervejs hovedsageligt udspillet i klukkende humor og håbet om udvikling.
Filmen gør såmænd ikke noget decideret galt, men uden mod og nytænkning, hjælper de mange dygtige skuespillere og de flotte billeder ikke meget på helheden. Problemet ligger i det gammeldags manuskript, der virker langt mere forældet end det fra den originale “Ocean’s 11”. Det hjælper ikke at udskifte holdet med kvinder, hvis man ikke engang har en samfundskommentar til at bakke det op med. Faktisk er der så mange tabte muligheder undervejs, at filmen konstant står i skyggen af, hvad den kunne have været.
Sandra Bullock er ellers en glimrende afløser til George Clooney, og sammen med Cate Blanchett, Rihanna og især Anne Hathaway virker det som om, at hele holdet har haft en fest under indspilningen. Det er bare ikke en fest, som publikum er inviteret med til, så selvom tonen er rigtig, mangler indholdet. Gary Ross instruerer dog sit eget manuskript med sikker hånd. Det undrer mig dog, at film der så gerne vil udstråle girl power sjældent får en kvindelig instruktør tilknyttet projektet, og endnu sjældnere en kvindelig manuskriptforfatter.
“Ocean’s 8” bliver ved ideen. For den er god. Hvis filmen var blevet en endnu større succes, var der sikkert en fortsættelse på vej allerede, og her kunne ideen måske blive ført noget bedre ud efter den noget vattede introduktion. Med det sagt er dette bestemt ikke en dårlig film. Håndværket er i orden, underholdningen er hjemme, men alt er set bedre udført før, og filmen er lynhurtigt glemt.
Billede & Lyd - 5/6
“Ocean’s 8” er skudt digitalt i 2K og herefter opskaleret til 4K. Resultatet er en farverig palette med en god dybde og en imponerende detaljerigdom. Udgivelsens Dolby Atmos lydspor gør det, der kræves. Alt kan høres tydeligt, men det ender alligevel som en undervældende og konservativ oplevelse, der selv ikke i filmens mest bombastiske øjeblikke stikker af.
Ekstramateriale - 3/6
De to slettede scener tilføjer intet nyt til filmen, men heldigvis giver de tre featurettes på sammenlagt 38 minutters spilletid et fint indblik i filmens produktion. Der mangler dog en stor del med filmens skuespillere, og et kommentarspor ville have pyntet på udgivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.
