Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

…Og det var Danmark

9. maj 2008 af Steffen Buhl Larsen

5 stjerner Skriv en kommentar

…Og det var Danmark billede

Intelligent og humoristisk skildring af fodboldens historie i Danmark, er et must for alle med den mindste smule interesse for emnet

Jeg må indrømme at jeg var noget skeptisk indstillet med hensyn til ”…Og det var Danmark”. Jeg er ikke specielt meget til fodbold og syntes som regel det er lidt pinligt når der begynder at gå selvforherligende patriotisme i den. Jeg havde derfor lidt frygtet at ”…Og det var Danmark” ville være en halvanden times svælgen i triumfen fra ’92, en film der var egnet til store fadbamser og flåen i klaphatten, og ikke så meget andet.
Heldigvis viste mine forbehold sig at være ganske ubegrundede, ”Og det var Danmark” besidder nemlig både intelligens, humor samt et stort filmisk overskud, og er en fornøjelse at overvære, også selvom man ikke interesserer sig synderligt for fodbold.

”…Og det var Danmark” skildrer forvandlingen fra glade amatører, til en fodboldnation af internationalt format, under ledelse af Sepp Piontek. Vi følger holdet op igennem de glade firsere, over det turbulente trænerskifte til Richard Møller Nielsen, frem til EM sejren i 1992. Det er altså historien om den professionelle fodbolds opståen og udvikling i Danmark frem til 1992, med dertilhørende op og nedture.

Først og fremmest så fortæller ”…Og det var Danmark sin historie fremragende. Instruktørparret Mads Kamp Thulstrup og Carsten Søsted, der begge er spillefilmsdebutanter, kender tydeligvis deres stof til fingerspidserne, og har på fornem vis valgt ud fra de utallige timers tv arkivmateriale der må findes om emnet. Materialet er sat sammen med sikker hånd i redigeringen, og fortællingen flyder let og ubesværet.
Man får naturligvis højdepunkter fra alle de centrale kampe, men man får også en indsigt i hvad der foregik bag scenerne via gamle tv reportager og interviews, hvilket er mindst ligeså underholdende. Ikke mindst fordi at materialet er sat sammen med en klar fornemmelse for de humoristiske kvaliteter i de gamle optagelser, om det så er kikset hår, firserjoggingtøj, fulde roligans, eller bizarre tv reportager, så er der nok at more sig over, dog er det altid præsenteret med et kærligt glimt i øjet.

Arkivmaterialet er kombineret med nye interviews med både Sepp Piontek og Richard Møller Nielsen. Disse interviews giver et fint retrospektivt indblik i hvad der foregik bag kulisserne, men er også på elegant vis brugt til at binde fortællingen sammen. Derudover fungerer de nye optagelser, som er enormt flot filmede, også som kærkomne æstetiske oaser, da gamle tv optagelser på et biograflærred er jo i sagens natur ikke det smukkeste i verden.
Visse steder opnår filmen en næsten poetisk tone, der leder tankerne hen på dokumentar mesteren Errol Morris. (”The Fog of War” og ”The Thin Blue Line” m.fl.)
Dette skyldes i ikke ringe grad den fine minimalistiske musik, der klart syntes inspireret af komponisten Phillip Glass og hans arbejde med Errol Morris.

Udover at fortælle historien om landsholdet på eksemplarisk vis, så formår ”…Og det var Danmark” på subtil vis, at kommentere på samtidens politik og mediebillede, som for eksempel når der klippes direkte fra en bosnisk kvinde der står og græder i en ruin, til Line Baun Danielsen, der sidder i en Gokart, i fuld krigsmaling med en kæmpe plastikjakke på. Det bliver aldrig gjort direkte og kommer derfor aldrig i vejen for historien, men det giver et ekstra lag til filmen. På samme måde får den danske smålighed og jantelov flere velvalgte, og velmenende, stik undervejs, og filmen kan sagtens ses som en kærlig opsang til os danskere om at turde tro på det usandsynlige, og om at huske at holde øjnene på bolden - for nu at bruge en oplagt metafor.

Der er enkelte skønhedsfejl i filmen: til tider bruges der noget enerverende heavyrock eller techno når der skal skabes dynamik under kampene, det er også lidt uforståeligt at man skal se Richard Møller Nielsen spise Big Macs spå McDonald’s, men disse fejl er i den grad i småtingsafdeligen, når helheden fungerer så godt som den i dette tilfælde gør.

Alt i alt er ”…Og det var Danmark” er en intelligent og humoristisk skildring af fodboldens historie i Danmark, og er et must for alle med den mindste smule interesse for dansk fodboldhistorie, men så absolut også anbefalelsesværdig for alle andre.

Titel: …Og det var Danmark
Original Titel: …Og det var Danmark
Premieredato: 9. maj 2008
Instruktør: Mads Kamp Thulstrup, Carsten Søsted
Skuespillere: Sepp Piontek, Richard Møller Nielsen, Preben Elkjær, Michael Laudrup, Frank Arnesen Og alle de andre…
Spilletid: 112 min.
Selskab: Tju-Bang Film, 2008
Genre: Dokumentar
Link: http://www.sf-film.dk/
Elkjær som offer for "den spanske metode"
Elkjær som offer for "den spanske metode"
Undertøjsmode anno '91-92
Undertøjsmode anno '91-92


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...