Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

OKAY

27. marts 2002 af Jesper Rosenberg Antonsen

5 stjerner Skriv en kommentar

OKAY billede

Historien om en helt almindelig kvinde, som kommer ud for helt almindelige ting. Spørgsmålet er bare – reagerer hun som almindelige mennesker – og hvad med hendes omgivelser?

Nete (Paprika Steen) er en kvinde som styrer hverdagen med hård hånd. Hun er gift med wanna-be forfatteren Kristian (Troels Lyby), og sammen har de teenage-datteren Kathrine (Molly Blixt Egelind). Altså en dansk kernefamilie. De bor i en lejlighed i København. Nete gør hvad hun kan for at holde sammen på familien.

Og familiesammenholdet bliver sat på en prøve, da Netes far (Ole Ernst) bliver alvorligt syg. Nete presser lægen (Jesper Christensen) til at sætte tid på hvor længe faderen har igen, og lægen siger 3 uger. Nu får Nete travlt med at få arrangeret at hendes far flytter ind hjemme hos familien, for han skal da nyde sin familie i de sidste 3 uger han har tilbage at leve i. Det giver trange kår i lejligheden, og Nete og Kristian må flytte ind på arbejdsværelset, noget der ikke passer Kristian for godt.

Sammenholdet i familien er begyndt at smuldre. Nete forsøger at føre hendes bror Martin (Nikolaj Kopernikus) sammen med faderen – de har ikke snakket sammen i 8 år – så lang tid siden er det at Martin fortalte sin far at han var bøsse. Kristian føler sig låst fast og begynder at flirte med en af sine elever, Tanja (Laura Drasbæk). Kathrine er utilfreds med sin mor, som kategorisk siger nej til at hun må sin bøjle af tænderne. Og oven i det hele er der for længst gået de 3 uger som lægen snakkede om, og Netes far er faktisk begyndt at få det bedre !!!

Okay er nyste skud på stammen af danske film. Og det er et godt forårsskud. Okay er nemlig rigtig god, og derfor vil jeg heller røbe mere om handlingen end jeg allerede har gjort.

Paprika Steen spiller Nete, og det er faktisk hendes første egentlige hovedrolle. Og hvorfor er det egentlig det ?? Paprika kan sagtens klare at spille hovedrollen, ingen tvivl om den sag. Hun spiller rollen som Nete helt suverænt. Det er ganske enkelt en sand fornøjelse af se Paprika Steen på lærredet. Hun har et fantastisk sammenspil med både Troels Lyby og Ole Ernst. Flot skuespil af Paprika Steen – dette er garanteret ikke hendes sidste hovedrolle.

Troels Lyby som spiller Kristian er nok mest husket som manden der kyssede Mads Mikkelsen i succesfilmen ”En Kort En Lang”. Men han kan altså mere end det J. I Okay spiller han ægtemanden som føler sig indelukket i den lille kernefamilie, og derfor flirter lidt med en noget yngre pige. Troels spiller ligesom Paprika helt suverænt, og formår at vise flere sider af sit skuespillertalent.

Ole Ernst er en rutineret ræv indenfor dette fag, og han har fået rollen som den gnavne gamle mand der passer sig selv og sine planter, og egentlig har det godt med det. Men Ole Ernst leverer som sædvanlig en god præstation i rollen her, som også viser hvilken forandring en god familie kan gøre på en gammel gnaven mand.

Jeg er også nødt til at nævne Nikolaj Kopernikus, som i rollen som Martin har store kvaler. Rent familiemæssigt har han ingen kontakt med sin far, og oven i det er han blevet tilbudt at være sæddonor til et lesbisk par, i øvrigt fremragende spillet af henholdsvis Trine Dyrholm og Lotte Andersen. Nikolaj er som sædvanlig en god oplevelse, og det samme kan også siges om Jesper Christensen, der spiller lægen.

Instruktøren er Jesper W. Nielsen, og han har fået drejet en rigtig god film sammen efter manuskriptet af Kim Fupz Aakerson –manden bag ”Den Eneste Ene”.

Okay er som sagt en rigtig godt film. Den har evnen til at ramme mange danskere lige i hjertet. Specielt fordi mange kan sætte sig selv ind i de roller man ser på lærredet, og det er jo altid en god ting. Okay er en følelsesmæssig stærk film, men samtidig formår den at behandle emnet på en humoristisk måde, og det gør den rigtig god. Det ville være let at sige at Okay er en Okay film, men faktisk er den meget Okay. Se den og få en Okay-oplevelse.

Titel: OKAY
Original Titel: OKAY
Premieredato: 27. marts 2002
Instruktør: Jesper W, Nielsen
Skuespillere: Paprika Steen, Ole Ernst, Troels Lyby, Nikolaj Kopernikus, Molly Blixt Egelind, Laura Drasbæk, Lotte Andersen, Trine Dyrholm, Jesper Christensen, Birthe Neumann
Spilletid: 93 min.
Selskab: Bech Film ApS, TV2 Danmark, Angel//Scanbox, 2002
Genre: Humor
Link: http://www.msn.dk/okay/
Nete (Paprika Steen) går tur med sin far (Ole Ernst)
Nete (Paprika Steen) går tur med sin far (Ole Ernst)
Martin (Nikolaj Kopernikus) som sæddonor !
Martin (Nikolaj Kopernikus) som sæddonor !
Kristian (Troles Lyby) på vej ud fra badet.
Kristian (Troles Lyby) på vej ud fra badet.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...