Skriv en kommentar
I det skotske højland – man kan vel sige, derude hvor kragerne for længst er vendt, og tiden står stille – bor Fitz, Nellie og Shauy. Det er ingen underdrivelse at sige, at ingen af dem har voldsom succes i livet – og alle drømmer de om den gyldne mulighed for at slippe væk fra det hul, de bor i. Hver jul samles de på den lokale pub, og her kommer deres gamle skolekammerater og besøger dem – og fortæller om livet i det forjættede land, væk fra kedsomheden og goddag til succes og velfærd.
Ingen af de tre er udpræget smarte, så derfor bliver deres store chance for at slippe væk præsenteret som en tilfældighed. En eneboer i byens udkant er død, og da de tre venner finder en guldklump i hans hånd, er de ikke sene til at øjne chancen for et bedre liv. Så enkelt er det – heldigvis for tilskueren – ikke. For alle tre har deres egne dagsordener, og en gæld hos den lokale mafioso skal også betales. Og oven i hatten bliver en forretningsmand lige kørt ned, og hans lig skal skaffes af vejen….
One Last Chance er det man med en populært udtryk kan kalde en skæv komedie. Location er en gudsforladt flække med faldefærdige huse, sørgelige skæbner uden anden udsigt end en tur på pubben eller placering på plejehjemmet.
Billederne af den sørgelige flække vises i enkeltstående billeder, der leder tankerne hen på Von Triers ”pausebilleder” i ”Breaking the Waves”, men kønt eller opmuntrende er det ikke at se på.
Intet under at hovedpersonerne søger lykken andre steder – dog uden at have noget konkret i tankerne, de skal bare væk! De dystre fysiske rammer lyses op af et anderledes persongalleri. De tre venner er en slags moderne Gøg og Gokke med hjælper på – de tager tingene oppefra og ned, handler efter bedste (og det er ikke altid godt) evne – og finder alligevel en utraditionel løsning på deres problemer. Den lokale Godfather med tatoveringer på knoerne er hele filmen værd – og på trods af han er ovenpå, drømmer han sig via barnebarnets udfoldelser på den lokale fodboldpløjemark også til bedre rammer. Byens loge (pakket ind i et curlinghold) kan man heller ikke lade være med at småklukke over – og den slibrige frontfigur for denne får heldigvis sin bekomst.
Du brøler ikke af grin over hurtige one-liners når du ser denne film – men man sidder hele tiden med et skævt smil på – imponeret over hovedpersonernes ukuelige optimisme og underfundige tankegang. Humoren er knastør og underspillet – som man kender det så godt fra andre britiske film. Skuespillerne yder alle solide præstationer – og virker meget autentiske, så intet på noget tidspunkt virker kunstigt. Filmen har mange højdepunkter, men Fitz´s og vennernes hævn over den ærgerrige og sleske logebror er helt sikkert nævneværdig. Fitz´s besynderlige samtaler med sin apatiske og følelseslammede far topper listen – sørgmodigt, men alligevel med instrueret med et kærligt, skævt smil.
One Last Chance fås kun som leje-DVD, og det er synd, at den ikke lander på markedet for alvor og dermed får mulighed for at få et lidt bredere publikum – for det er fortjent, specielt når man tænker på, hvor mange uvedkommende og tynde DVD-film, der rammer det danske marked. Se den og gnæg lidt i skægget!
Ekstramateriale:
- Trailer
- Production notes
- Synopsis
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
