Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

One Man And His Cow

27. august 2017 af Carsten Skov

4 stjerner Skriv en kommentar

One Man And His Cow billede

Det er svært at forestille sig at man kan gå gennem livet uden at have haft drømme. Det at forestille sig, hvordan livet kan forandres – eller bare, hvordan man kan tænke sig at opleve en rejse til et særligt sted, et samvær med en nok så håbløs kærlighed eller noget helt tredje, ligger nok dybt i os alle. I den franske film La Vache - eller på engelsk One Man And His Cow - drømmer den algierske bonde Fatah om at komme til den årlige landbrugsudstilling Salon de l’Agriculture i Paris … med sin ko, Jaqueline.

Nu er der langt fra det simple liv langt fra hektisk storbyliv og efter omgivelsernes mening er Fatah noget af en særling, der fantaserer for meget. Så meget, at han stikker sin kone, Naïma, en nødløgn, da hun leder efter et rødt tæppe fra parrets bryllup. I virkeligheden er tæppet lagt over Jaqueline, så hun kan holde sig varm i de kølige nætter.

Spørgsmålet om at støtte Fatah drøm bliver aktuelt, da han efter adskillige forsøg på at blive inviteret endelig modtager et brev, der byder ham velkommen. Det er dyrt at rejse til Paris, så landsbyens råd drøfter ihærdigt, om det nu også er klogt at støtte Fatah, men til sidst bøjer man sig, så han og Jaqueline kan blive transporteret til den færge, der i første omgang bringer dem til Marseille. Og fra da af står forviklingerne og udfordringerne nærmest i kø, ikke mindst fordi Fatah ikke synes at have det helt store begreb om, hvordan og ad hvilken vej han og koen – gående - skal komme til Paris.

Fatah entusiasme overgås næsten kun af en himmelråbende naiv tillid til, at omgivelserne vil ham det godt. Så da han ved en byfest bliver budt på ’pærer’, drikker han det i rå mængder og i fuld tillid til, at han som god muslim holder sig fra alkohol. Til gengæld møder han forståelse og støtte hos en økonomisk hårdt presset greve og i sidste ende også hos den nevø, der er sluppet væk den gamle landsbys trummerum og nu i en slags skjul lever et godt liv med kone – fransk og uden tørklæde – og to børn.

På sin fatter aviser og TV interesse for Fatahs valfart til landsbrugsmesse i Paris og hjemme i landsbyen følger man ligeledes hans rejse via medierne. I første med forargelse, som dog snart forandres til jublende glæde, da Fatah så småt nærmer sig Paris.

Handlingen er ganske fermt men også løst bygget over en klassisk Fernandel-film fra 1959 med samme titel. I hænderne på den algierske instruktør Mohamed Hamidi bliver billedet af det moderne Frankrig en nærmest underspillet, ikke særligt realistisk – og dermed heller ikke særligt bidende – satire. Til gengæld har filmen som ren komedie både særhed, charme, sødme og lethed, så den snildt kan blande sig i feltet af filmkomedier af den lettere genre uden overvældende pres fra politiske paroler og dybdeborende psykologiske dramaer.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.

Titel: One Man And His Cow
Original Titel: La Vache
Premieredato: 27. august 2017
Instruktør: Mohamed Hamidi
Skuespillere: Fatsah Bouyahmed, Lambert Wilson, Jamel Debbouze, Hajar Masdouki, Fehd Benchemsi
Spilletid: 91 min.
Selskab: Quad Productions, Kiss Films, Pathé
Genre: Humor






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...