Skriv en kommentar
Ud over at Over Hækken er blevet massivt markedsført i løbet af de sidste tre måneder, er filmen ligeledes produceret af de samme folk, som stod bag publikumssuccesen Shrek, Madagascar og Stor Ståhej. Det var derfor også med en vis forventning, at jeg satte mig til rette i stolen i biografmørket. Godt nok var Madagascar og Stor Ståhej ikke nær så banebrydende og opfindsomme som Shrek, men det var stadig underholdende film med et humoristisk glimt i øjet. Efter godt 1 time og 20 minutter måtte jeg sande, at Over Hækken desværre ikke levede op til sine forgængere, og det var med skuffelse, at jeg igen forlod biografen.
I centrum for historien står den kække vaskebjørn AJ. AJ kommer til at vække den frygtindgydende bjørn Vincent, da han er i færd med at stjæle Vincents forrådskammer, som består af mad, snacks og chips. Men det bliver værre endnu for vores uheldige ven. Vognen, som er fyldt med maden ruller ud af Vincents hule og ud på vejen, hvor vognen samt indhold bliver totalt smadret. Vincent bliver rasende og truer AJ til at skaffe alt maden igen, med mindre AJ vil ende som bjørneføde. AJ får indtil månen er fuld, hvilket vil sige en uge, til at rette op på sin fadæse. Stakkels AJ er kommet i en slem kattepine. Det er en umulig opgave for en lille vaskebjørn at skaffe så meget mad på så kort tid.
Et andet sted vågner en lille flok dyr op af deres vintersøvn. Til deres store skræk opdager de en stor hæk, som de ikke ved, hvad er. Lederen af flokken, den kloge skildpadde Verne, sætter sig for at undersøge sagen. Bag hækken møder der ham et rædselsfuldt syn. I løbet af vinteren er der skudt et helt boligkvarter op, og menneskene er rykket ind i det, som engang var en fredfyldt del af skoven. Dyrene er i vildrede lige indtil, at AJ dukker op. For AJ, som er vant til at opholde sig på restepladser langs motorvejen, er mennesker et velkendt fænomen. Ja rent faktisk ser AJ menneskene, som en let måde at skaffe sig lækker mad på. Og hvor der er mange mennesker, er der meget mad. Derfor får AJ den lyse idé, at han vil narre sine nye ”venner” til at hjælpe ham med at skaffe al den mad, som han skylder Vincent. Verne synes ikke om idéen, men de andre dyr, som er meget imponerede over AJ´s viden om menneskene, stoler fuldt og fast på ham.
I boligkvarteret bor en hysterisk og emsig kvinde, som er formand for beboerforeningen. Hun hader vilde dyr, som hun opfatter som skadedyr. Så da hun opdager, at AJ og hans lille bande er på spil, tilkalder hun straks en skadedyrsudrydder. Det bliver en kamp på liv eller død, og hvem som vinder, skal jeg ikke afsløre her, men blot sige, at det ikke er så uforudsigeligt endda.
Over Hækken er instrueret af Tim Johnson og Karey Kirkpatrick, som er debutant. Tim Johnson stod bag animationsfilmen Antz (1998), som var både interessant og spændende. Desuden var Antz en film, som var tankevækkende og havde bid. Det har Over Hækken desværre ikke. Det er blot en sød film fyldt med nuttede små dyr. Dog har den sine humoristiske øjeblikke, men for det meste mister den evnen til at nå ud til sit publikum. Filmen har svært ved at holde kadencen, og slutningen er, efter min mening, lidt for sukkersød og moralsk.
Det er Søren Pilmark, som har lagt stemme til den uheldige vaskebjørn AJ, og det må man sige, at han gør godt. Han har en god tone i sin stemme, som gør hans replikker sjove. Der er i det helt taget ros til alle skuespillerne, som har lagt stemmer til figurerne i filmen. Man tænker ikke over at filmen originalt har haft engelske stemmer, og filmen bliver ikke nær så påvirket af at den er synkroniseret, som man nogle gange oplever det. Over Hækken er en film, som hele familien kan gå i biografen og se, men hvis budgettet er lidt stramt, kan man sagtens vente med at se den, til den udkommer på DVD.
