Skriv en kommentar
Det forelskede par David (Jonathan Spang) og Freja (Christiane Schaumburg-Müller) flytter på landet i et gammelt bondehus på Møn, hvor de vil starte en familie. Huset viser sig dog er være fyldt med grufulde fejl, og da Roar tilfældigvis kommer forbi og tilbyder at renovere huset for halv pris af hvad andre håndværkere tilbyder, ser det ud til at det lykkelige par kan fortsætte deres idyliske liv. Men da Roars tidligere arbejdsgiver på mistænkelig vis begik selvmord på Møns Klint, bliver David for alvor mistænksom på Roars dagsorden. Davids stædige mistro bliver begyndelsen på en efterforskning, hvor jo tættere David kommer på sandheden, jo længere glider Freja og ham væk fra hinanden.
Over Kanten bølger frem og tilbage mellem anspændt spænding og håbløse udløsninger. Filmen er stilmæssigt bygget op omkring en spændingsmystik, som vi fx finder i Roman Polanskis Rosemarys Baby (1968), The Ninths Gate (1999) eller senest The Ghost Writer (2010). David forfølger sine mavefornemmelser for, at noget er i vejen med Roars reelle intentioner, og drives ud på kanten af psykologisk rækkevidde i sin stædige jagt på en sandhed ingen andre end ham selv, kan se. David vil som alle andre mænd gå langt for at redde sin familie, men hans små hallucinationer, tvetydige beviser og jalousi om forholdet mellem Freja og Roar, bringer ham selv i tvivl om sin egen sindstilstand.
Skellet mellem hvad der er virkelighed og fantasi sættes på spidsen i Davids arbejde som computerprogrammør, der har kreeret det livagtige drømmespil Real Dreams, hvori man som spiller kan gøre de ting, man i virkeligheden ikke vil turde. Ved at man selv bliver uploadet i spillet kan man lave sit liv om i det virituelle univers. Som Davids frustrationer bliver større og større, computeranimerer han sit eget liv, så hans efterforskning kan få en lykkelig slutning og han igen kan vinde sin Freja tilbage.
Instruktør Laurits Munch-Petersen har forsøgt at lave en dansk thriller, der på en gang forsøger både at skubbe grænserne for genren i Danmark, men også bibeholder det folkelige danske i det Møn’ske landskab og udkants-kultur, den anspændte danske smørrebrødshumor og floskede fortællertradition. På mange punkter fungere Over Kanten med at skabe spænding i whodunnit-genrens suspense og den indre psykologiske tvetydighed, hvor man som publikum bliver i tvivl om David fantaserer eller om Roar i virkeligheden er en udspekuleret morderisk hustrutyv.
Plottet i Over Kanten bliver desværre for søgt. Det kærkommende tvist i slutningen trækker klart filmen op over niveau, men man undres også over karakternes ulogiske handlingen undervejs. Hvorfor støtter den forblindende forelskede Freja ikke sin mand i tykt og tyndt, og i stedet stoler på den skumle Roar? Og hvorfor tror David overhovedet på at Roar er morder ud fra meget sparsomme beviser.
Over Kanten minder om en blanding mellem Shutter Island og The Ghost Writer, men en der aldrig rigtig bliver uhyggelig. Dertil falder den i smørrebrødsfælden og bliver desværre for dansk. Den forsøger at holde en seriøsitet og spænding, men fanges i en anti-fremadskridende limbo, hvor filmen minut for minut taber pusten og interessen. Selvom tvistet til sidst kan virke forfriskende og overraskende, er det i sagens natur usandsynligt og ulogisk. Men på mange punkter er det et skridt fremad mod at hive thriller/mystery genren frem herhjemme, og det skal være så hjerteligt velkomment.
