Skriv en kommentar
I 2002 lavede Dylan Kidd filmen ”Roger Dodger”, der overraskede med sin lidt specielle humor og stil. Med P.S. fortsætter Kidd sin fine stil, dog kan man godt kede sig lidt undervejs.
Louise Harrington er tilknyttet kunstlinjen ved universitetet, hvor hun står for at udvælge, hvem der skal slippe igennem nåleøjet til uddannelsen. Da hun modtager F. Scott Feinstadts uortodokse ansøgning sætter det gang i fantasien. Louise bliver nostalgisk og tænker tilbage på sin første magiske forelskelse for mange år siden. Feinstadts ansøgning lægger sig i stil så ufatteligt tæt op af den tidligere kæreste, der i en tragisk bilullykke døde fra Louise. Louise må simpelthen møde dette menneske, og hun arrangerer derfor en samtale med den unge mand. Dernæst udvikler der sig et besynderligt forhold mellem den midaldrende kvinde og den unge mand, men så ruller lavinen og et forviklingsspil af misforståelser og uforløste begivenheder trænger sig på. Naturligvis kommer der uforudsete ting mellem det umage par, da Louises veninde fra tiden med kæresten dukker op. Missy (Marcia Gay Harden) bliver vild med Scott og så har vi hele High School-balladen en gang til.
Filmen bevarer et godt stykke henad vejen et godt tempo, der fanger en fint ind i historien. Til tider bliver det dog en anelse ligegyldigt, og man begynder at kede sig. Kidd vil med filmen fortælle en romantisk historie på en lidt anderledes måde, men for ofte forfalder han til løsninger, der kunne have været mere interessante.
Som det er med denne slags film, holdes den ikke oppe af noget genialt plot, men historien, der er baseret på Helen Schulmans roman, er en ganske gedin romantisk skildring.
Fint i anmelderlandskabet står de flotte skuespilpræstationer af Laura Linney, Topher Grace og Gabriel Byrne. Linney spiller således trpværdigt den midaldrende Louise, der fanget i en fabel af magisk kærlighed indleder sig på et forhold til den unge knøs, Scott som i Topher Graces skikkelse og bliver ganske troværdig.
Når regnskabet skal gøres op, må man sige, at ”P.S.” kan være en ganske fin film at lade sig glide med af, bare synd at det ikke holder hele vejen igennem. Derfor tre stjerner herfra til den talentfulde Dylan Kidd og hans kærlighedskomedie.
