Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Percy Jackson & Lyntyven

11. februar 2010 af Randi Bjerg

4 stjerner Skriv en kommentar

Percy Jackson & Lyntyven billede

Herkules var halvgud og en af mytologiens store helte, men kan man være helt når man er ordblind og ikke kan sidde stille i skolen?

Percy er teenager og bor i New York. Han lider af ordblindhed og har en mild grad af ADHD, så skolen er ikke lige det bedste han ved. I hjemmet har han problemer med sin stedfar, som er ubehagelig, både overfor ham og hans mor, og han kan på ingen måder forstå hvorfor hun bliver sammen med ham.
Livet går sin stille gang og Percy hænger mest af alt bare lidt bagefter, ind til en dag hvor han er med skolen på tur til et græsk museum. Pludselig forvandler deres engelskvikar sig til en flyvende moster for øjnene af ham og han finder ud af at hans lærer Mr. Brunner og hans bedste ven Grover ikke helt er hvem de giver sig ud for. Percy og Grover smutter fra museet, og flygter, ud i en skov hvor der ligger en særlig lejr (the halv blood camp) for de græske guders børn og andre mytiske væsner. Grover afslører at han er satyr (halvt menneske, halvt ged) og Percys vogter/beskytter, Mr. Brunner viser sig at være kentaur (halvt menneske, halvt hest) og lejrens leder.
Her kan Percy lære alt om hvordan man bliver en helt.

Uden for lejren er der dog optræk til ballade. Zeus har mistet sin lynkile, og er overbevidst om at Percy har stjålet den til sin far Poseidon. Zeus er derfor ved at lade op til guddommelig krig. Samtidig har Hades taget Percys mor til fange da han også er overbevidst om at Percy er Lyntyven. Han tilbyder at bytte lynet for Percys mor. Som den helt i svøb Percy viser sig at være tager han nu ud på en mission for at rede sin mor. Han får følgeskab af Grover og Annabeth, Athenes datter, som brænder efter at prøve sine evner af uden for lejres øvelseskampe.

Herefter går turen hen over hele USA fra New York til det berømte Hollywood skilt som viser sig at være den hemmelige indgang til Hades… (hmm) Inden han når så langt udsættes han og de andre dog for forskellige strabadser, som ligner nogle af de prøver Herkules ifølge myterne blev udsat for (Herkules blev udsat for 12 forskellige prøver for at bevise at han var værdig til at blive ophævet til gud)

Lyntyven er en god ungdomsfilm, den appellere til det unge publikum mere end det voksne. Er man tilhænger af Harry Potter, Narnia og X-men filmenes (og bøgernes) universer vil man også kunne lide historien om Percy Jackson, som på mange måder låner lidt fra alle tre fortællinger.
Som i Harry Potter har vi et trekløver med 2 drenge og 1 pige som hovedpersoner, også her er pigen den klogeste af de 3.
Fra Narnia har de lånt eventyrstemningen omkring lejren, som kan sammenlignes lidt med den lejr der oprettes i Løven, Heksen og Garderobeskabet forud for slaget mod Den Hvide Heks.
Fra X-men genkender jeg ideen om en skole for særlige børn, som er noget mere end almindelige børn. Det er selvfølgelig også tilfældet i Harry Potter, men da der her er tale om at nogle af børnene har overnaturlige evner (frem for at kunne anvende magiske formularer) ligger det tættere op ad X-men tanken.

Det er dog på ingen måde en dårlig ting at disse tre historier går igen i filmen. Man har ikke fornemmelse af kopiering, men af at instruktører har lade sig inspirerer de steder hvor andre har gjort et godt fortilfælde. Dog skal det sige at jeg personligt synes kentaurerne i Narnia filmene er bedre ”lavet” end i denne film, men det er en smagssag, og bestemt ikke et element som gør filmen dårlig.

Castet er en blanding af mere eller mindre dansk-kendte stjerner, hvoraf de mest markante er Pierce Brosnan (James Bond) og Uma Thurman (Kill Bill).

De tre unge skuespillere Logan Lerman (Percy), Brandon T. Jackson (Grover) og Alexandra Daddario (Annabeth) viser alle evnen til at få hele kroppen med ind i karakteren. Da Percy ankommer til Half Blood Camp vises hans forvirring og angst tydeligt. Han forstår ikke hvad der sker, og da han sendtes hovedkulds ind i en træningskamp stikker han af så godt han kan og svinger sit sværd med meget lidt ynde. Det kommer han dog hurtigt efter.

Brandon T. Jackson, betragtes som en af USA's hotteste unge stand-uppere, og selvom han ikke er direkte komiker i filmen fornemmer man humoren i næsten alle hans replikker. Han har et evigt smil om læberne og en fantastisk attitude, som selvfølgelig er en del af rollen, men som jeg personligt håber os er med på scene når han laver stand-up, for hvis den er, vil han kunne fange salen bare med sin aura.

Lyntyven er, som nævnt, en rigtig god film, som kan ses af både drenge og piger, den kan bestemt anbefales til at bruge tid på mens vi venter på de sidste 2 Harry Potter film og den 3. film om Narnia. Og er man rigtig vil med filmen og historien om de olympiske guder kan jeg fortælle at filmen er en filmatisering af den første bog af 5 om Percy Jackson. Bind 1 Percy Jackson: Lyntyven udkommer på dansk på filmens premieredato 11. februar.

Titel: Percy Jackson & Lyntyven
Original Titel: Percy Jackson & The Olmpians - The Lightning Thief
Premieredato: 11. februar 2010
Instruktør: Chris Columbus
Skuespillere: Logan Lerman, Brandon T, Jackson, Alexanra Daddario, Jake Abel, Sean Bean, Pierce Brosnan, Kevin McKIDD, Uma Thurman
Spilletid: 118 min.
Selskab: 1492 Pictures/Sunswept Entertainment, Fox film, 2010
Genre: Action
Link: http://www.percyjackson.dk





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...