Skriv en kommentar
Det kan være svært at holde øje med børn. Især på en skolegård, når man kun er et par skolelærer, der holder vagt. Derfor har Laura Wendel skabt en chokerende debutfilm fortalt fra øjenhøjden af børn, da slemme ting foregår, når de voksne ikke ser det.
For syvårige Nora (Maya Vanderbeque) er det svært at starte i skole. Man har ingen venner, man må ikke lege med sin storebror, Abel (Günter Duret), så det er meget svært. Derfor må Nora lære at stå på sine egne ben og langsomt finde ud af de sociale koder i skolegården. Hun bliver hurtigt vidne til, at Abel har problemer med nogle af de ældre elever, og må finde ud af, hvordan hendes bror får hjælp. Uden at hun mister respekt fra hendes nye elever og de andre mobbere.
Alle børnene i denne film er fantastiske. Det er nogle meget svære og ubehagelige scener at skulle film. Både de provokerende scener i skolegården, men også de voksne samtaler med forældre og skolelærer kan være meget for et barn. Maya Vanderbeque leverer en stærk og gennemført præstation, som er krævende, da kameraet næste udelukkende har fokus på hende.
Det er et interessant valg fra Laura Wendel. Nemlig at fokusere på en skolegård. Når man tænker på en legeplads tænker man ikke umiddelbart på problemer. Måske en ulykke eller to, men ikke til de helt store ekstremer, da vi dog har med børn at gøre. Børn, som endnu ikke skulle have lært sådan nogle groteske ting. Dog er valget smart, da man tænker, at alle børn er lige – men det er dog ikke tilfældet. Her dykkes der tydeligvis ned i de tidligere grupperinger og hvordan man navigerer sig igennem dem.
Skolegården er et klogt valg, da det er her børn lærer de helt sociale basale færdigheder, og her ses tydeligt, at hvis børn ikke lære disse færdigheder fra de voksne, så kan det bære synlige ar igennem livet. Derfor må filmen også anses som en lille stikpille til de voksne, om det så er lærere eller forældrene, om hvordan det er vigtigt at give nogle gode værdier videre til sine børn – ellers kan det gå helt galt.
”Playground” er en stærk og fin lille debutfilm fra Laura Wendel. Den er meget ubehagelig, og publikum får sikkert svært ved at sidde igennem de 72 minutter. Dette går dog ikke ud over filmens kvalitet og observationer af en helt almindelig og chokerende skolegård.
