Skriv en kommentar
Another World Entertainment har sendt Dario Argentos Giallo mesterværk på gaden i en flot dobbelt disc udgivelse. Det er muligt at se filmen i en 105 minutters version og i 126 minutters version. Denne anmeldelse bygger på Directors Cut versionen på 126 minutter. Ikke at filmen er dårlig i den kortere version, men de ekstra minutter passer fint ind i filmens struktur, og det kan derfor anbefales, at man nyder Profondo Rosso i sin fulde længde.
Under en spiritistisk sammenkomst i Rom oplever mediet Helga at der blandt publikum er en morder. En morder der vil myrde igen. Hun er dybt rystet, og siger at hun vil gå hjem og få styr på hendes tanker og derefter skrive det hele ned.
Marcus (David Hemmings) er Jazz Pianist. Sammen aften snakker han med en god ven, den homoseksuelle Carlo (Gabriele Lavia). Pludselig hører han skrig, og ser hvordan hans underbo, den synske Helga bliver presset igennem hendes rude og glasskårene skære sig dybt ind i hendes hals. Han løber straks derop. Inden han når frem til den dødende kvinde, bemærker han en masse uhyggelige billeder i lejligheden. Helga er død, og under opklaringsarbejdet kommer han til at tænke på at et af de billeder han så, nu mangler. Morderen må have taget det med sig. På mordstedet er også den livlige journalist Gianna Brezzi (Daria Nicolodi). Sammen beslutter de sig for at finde ud af, hvad der er foregået. De bliver snart hvirvlet ind i en række bestialske mord på de personer, som de vil tale med under opklaringsarbejdet. Marcus og Gianna møder også en kvindelig skuespillerinde, der er lidt skør i hovedet, en sadistisk pige der elsker at pine dyr, og sidst men ikke mindst er der historien om det mystiske hus, hvori det siges at der spøger. Et spøgelseshus der også gemmer på mere fysisk skræmmende ting, end Marcus i hans vildeste fantasi ville kunne drømme om. Morderen er lige i hælene på dem, og i sidste ende må Marcus tænke sig godt om for at finde løsningen på Helgas brutale død.
En filmanalytiker har engang skrevet om Dario Argentos film: "Alle Argento's film er som et pletfrit glasvindue. Klar til at splintre og skære den overraskede tilskuer i småstykker". Det er meget godt skrevet, for det er lige den fornemmelse man sidder med, når man ser Profondo Rosso. Argentos stilede og gennemførte billeder indeholder til tider så mange oplevelser, at det er svært at kapere ved blot en gennemgang. Pludselig eksplodere scenerne og billeder af rå vold, der bare er så forbandet smukt lavet og modbydeligt godt iscenesat, rammer dig som en issyl i hjernen. Det både frister og vækker afsky i tilskueren, og på den måde er alle Dario Argentos film dragende, og indeholder scener der for altid vil fæstne sig i hukommelsen, om man vil det eller ej.
Giallo film genren er Italienske mord mysterier der ofte indeholder perverse mordere og kryptiske mordgåder, som sagesløse mennesker skal opklare med fare for selv at blive dræbt af en behandsket hånd, holdende en lang skarp kniv. Dario Argento har ud over Profondo Rosso også lavet andre film i Giallo Genren. Blandt andet den lige så fabelagtige The Bird With The Crystal Plumage. Med Profondo Rosso ville han tage Giallo genren et skridt længere, og tilføje en ekstra grad af vold og drama. Derfor satte han sig sammen med manuskriptforfatteren Bernadino Zapponi, og sammen fandt de på udspekulerede mordscener som publikum skulle kunne relatere til, så det blev ekstra modbydeligt at se på. I den endelige film bliver tænder knust, et ansigt skoldet til ugenkendelighed og i øvrigt stukket med knive som det høre sig til i en ægte Argento film. Det er yderst ubehageligt at se på og planerne om at gøre volden brutal, direkte og smertelig, virker på fornemste vis.
Musikken er komponeret af bandet Goblin. Det er deres første samarbejde med Dario Argento, og sammen skal de nogle år senere indspille mesterværket Suspiria, der virkelig placerede Goblin på verdenskortet.
Deres musik til Profondo Rosse er skæbnesvangert uhyggelig. Den måske ellers så søde børnevuggevise der er filmens hovedtema bliver frygtelig uhyggelig når den er tilsat Argentos skræmmende billeder. Hvem husker ikke den uafrystelige åbnings sekvens hvor et mord bliver begået? Man ser kun skyggerne, og hører denne her søde og enkle barne melodi afspillet på en pladespiller. En kniv falder ned i billedet, og et bar barnesko kommer ind. Er det en pige eller en dreng? Er det vedkommende der har begået mordet? Er det en drøm, mareridt eller en erindring i et forvirret sind. Allerede inden teksterne sidder man og er håbløst betaget af det scenario, der har udspillet sig for ens øjne. Dario Argento griber en i struben og holder fast, og ikke før de sidste frames af rædsel har rullet op over skærmen, slipper han sit faste tag, og man er som vidne rystet og fyldt til randen af visuelle eskapader der langt overgår det meste i genren.
David Hemmings har desuden medvirket i film som Blow Up og en spændende rolle i Gladiator blev det også til. Han gør det godt i rollen som ”den almindelige mand” Marcus der tumler med hans hukommelse. Han får fint medspil af Daria Nicolodi, der selvom hun overspiller sin rolle en anelse også formår at bringe hendes karakter til live. Dario Argento og Daria Nicolodi blev senere gift og fik blandt andet datteren Asia Argento. Både Asia og Daria medvirker i flere af Argentos senere filmproduktioner.
Dario Argento har lavet mesterværker som: The Bird With The Crystal Plumage, Four Flies on Gray Velvet, Cat O'Nine Tails, Susperia, Inferno, Tenebre, Phenomena og Opera. Profondo Rosso er et fint sted at starte hvis man ikke har set andre Argento film, og hvis man er en gammel fan, skal man blot nyde at denne filmperle er udsendt på Dansk DVD i den bedste tilgængelige kvalitet.
I Antonioni's film Blow Up var sandheden/løsningen printet på et fotografi. I Argento's Profondo Rosso er sandheden/løsningen på mordgåden printet ind i hukommelsen på hovedpersonen Marcus Daly. En af de helt store åbenbaringer i opklaringsarbejdet kommer nemlig, da man som tilskuer sidst i filmen finder ud af, at løsningen på hvem morderen er, altid har været tilgængelig for den opmærksomme tilskuer. Det er intet mindre end en genistreg fra Dario Argentos side, at han først i filmen faktisk viser os hvem moderen er. Jeg vil ikke røbe noget her, men blot nævne at man skal være ekstra opmærksom i scenerne i Helgas lejlighed, omkring det tidspunkt hvor Marcus kommer hende til hjælp. Rigtig god fornøjelse med detektiv arbejdet.
Ekstramateriale.
Der er masser af spændende ekstramateriale at finde på de 2 DVD’er.
Ud over de 2 versioner af filmen er det muligt at hører et fyldestgørende kommentarspor med Danskeren Thomas Rostock, der i mange år har haft Dario Argento som forbillede og nu øser ud af hans viden omkring idolet.
An Eye for Horror er et spændende dokumentar program af en times varighed. Her er gode interviews med mesteren selv. Men også spændende filmfolk som John Carpenter, George A. Romero, Tom Savini og Asia Argento fortæller om deres forhold til Dario Argento og hans kunstværker. An Eye for Horror har før været tilgængelig på det Danske DVD marked, men rart er det, at det også er inkluderet her.
Desuden er der Italienske og Amerikanske trailers, Filmografier og biografier om David Hemmings og Dario Argento. Der er Trivia med spændende fakta, Slideshows med Lobbycards, plakater og stills fra filmen. Med til hele herligheden hører også en 4 siders booklet.
Alt i alt får ekstramaterialet 5 ud af 6 mulige stjerner.
Begge versioner bliver præsenteret i Anamorfisk Widescreen 2.35:1, og lyden af knust glas og kvindeskrig kan nydes i Dolby Digital 2.0 og 5.1.
Billedet står flot, og man kan i det hele taget ikke ønske sig at se en bedre version af dette Italienske mesterværk, så hatten af for Another World Entertainment der endnu engang har beriget det Danske DVD marked med en filmklassiker i bedste kvalitet.
Profondo Rosso er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
