Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Romulus My Father

3. november 2008 af Søren Rasmussen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Romulus My Father billede

En smuk film om kærlighed, besættelse og båndet mellem børn og deres forældre

Filmens anslag er en smuk lille scene, der lover godt for resten af oplevelsen. Den lover sin seer en vedkommende og gribende oplevelse, som den holder hele vejen igennem. Romulus My Father er en hård film, men når først man er gået i gang, med at følge med i lille Raimonds opvækst, kan man kun holde ved og følge med til sidste sekund.

Vi er i sommeren 1960, blandt tysk-rumænske indvandrere i Australien. Med den både smukke og brutale Outback som ramme, vokser Raimond, mest af alt opfostret af hans stoiske og gammeldags far Romulus, op. Men ligeså stoisk som han er, ligeså kærlig er han også overfor sin søn. Tilværelsen er sikker, tryg og god, men under overfladen venter et problem der ikke er nyt. Den dybe kærlighed og samtidig de voldsomme spændinger mellem den gammeldags Romulus og den fraværende mor, Christal, kan ryste familien voldsomt hver gang de dukker op. Christal lever i Melbourne med en anden mand. Hun vil skilles, men den slags hører ikke til i Romulus verden. Snarere vil han gøre selvmord end at undvære den gudeskønne kvinde, som han både forguder og foragter, men mest af alt elsker over alt andet. Filmen er en fortælling, om en kærlighed der ikke kan lade sig gøre, både på baggrund af kulturelle og sociale skel, der skiller ægteparret.

Romulus, My Father, er baseret på filosof og forfatter Raimond Gaitas højt roste, selvbiografiske erindringer om sin barndom i den australske Outback. Vores hovedperson Raimond er blot en ung knægt og er fanget i et voldsomt opgør mellem hans gammeldags far og hans kolibri agtige, frihedskrævende mor. Moderen er styret af sit skrøbelige følelsesliv og er en løstlevende sjæl, mens Romulus er af den gamle skole, stoisk og mandig, ganske som hans navn.

Eric Bana er en gudsbenådet skuespiller der altid er værd at ligge mærke til. Han er som støbt til rollen, som den stoiske, rumænske Romulus og hans samspil med Kodi Smit-McPhee, der spiller sønnen Raimond, er både kærligt og troværdigt. Kodi spiller en rolle som er stor og voldsom, for en knægt der er ung som ham, og han gør det vanvittig godt. Det er næsten ikke til at bære, når han kæmper sig gennem de genvordigheder livet byder ham.
Den smukke Franka Potente er en af de tyske skuespillere, der har magtet at slå igennem internationalt. Hun har spillet med i film som The Bourne Supremacy (2004) og Blow (2001). Gamle fans vil sikkert huske hende, som Lola i Tom Tykwers eksperimenterende Lola Rennt (1998). Franka Potente gør rollen som Christal til en af de tragiske kvindeskikkelser man kender fra film og teater. Hjerteskærende skikkelser som Blanche Dubois fra A Streetcar Named Desire. Hun er fanget mellem en ubønhørlig kærlighed til det gode i livet og en snigende depression, der truer med at opsluge alt andet.

Instruktør Richard Roxburgh ligger ud med et trick i sin første scene i filmen, og gør det så igen og igen. Han er god til at lave en lille rørende scene, som så i de følgende scener antager endnu større betydning og bliver endnu mere rørende. Roxburgh vil man måske kende som Grav Dracula i Stephen Sommers Van Helsing fra 2004 eller som skurk i både The League of Extraordinary Gentlemen (2003) eller Mission Impossible 2 (2000). Med Romulus, My Father har han lavet en virkelig seværdig film der fortjener at blive set.

Ekstra materialer: Romulus, My Father er ikke en af de film der kræver de store ekstramaterialer. DVDen indeholder lidt ekstra bonus som f.eks. et par scener der ikke kom med i den færdige klipning. Den indeholder nogle middelmådigt interessante interview med instruktør Richard Roxburgh, Eric Bana, Franka Potente og andre for og bag kameraet. Derudover er der previews af Forbidden Kingdom og Vicky Christina, samt Romulus my Father, Zodiac og Death and Life of Bobby Z

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.

Titel: My Father Romulus
Original Titel: My Father Romulus
Premieredato: 9. september 2008
Instruktør: Richard Roxburgh
Skuespillere: Eric Bana, Kodi Smit-McPhee, Franka Potente, Marton Csokas
Spilletid: 99 min.
Selskab: Archlight Films International
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...