Da Roy Anderssons Sange fra anden sal kom i biograferne forrige vinter ventede der det danske biografpubklikum en oplevelse af de usædvanlige, hvilket gav filmen en Bodil. Nu kan man endelig købe eller leje filmen på video eller DVD.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at Sange fra anden sal er et mesterværk af de mere geniale.
Filmen er bygget op at 46 tableauer er forskellig længde, hvor kameraet meget ikke bevæger sig (det sker dog én gang), men hvor selve filmens handling foregår i billedet, som var billedet en teaterscene eller et maleri af Hammershøj. Handlingen er vel egentlig også et ord, der ikke helt dækker, hvad der sker i filmen. Vi følger forskellige skæbner i en unavngiven storby omkring årtusindskiftet. Verdens undergang er nært forstående fornemmes det i filmens pessimisme. En mand bliver savet i maven af en tryllekunstner, En anden (Karl) sætter ild til sin møbelforretning og håber på at overleve ved at sælge krucifikser og statens topfolk ofrer en repræsentant for landets ungdom ved at smide en pige ud over en klippe. Alt ser ud til at være en flugt fra virkeligheden, men denne virkelighed er på sammenbruddet rand, hvilket er genialt symboliseret i en allestedsnærværende trafikprop. Da alle i en af de sidste indstillinger er på vej mod en uendelige række check-in-skranker i en lufthavn, kan de rejsende næsten ikke komme frem for deres egen materialisme. Midt i pessimismen oplever vi noget, der kan minde om ægte kærlighed, og det er den, man kan blive nød til at forholde sig til.
Det meste af filmen er bygget op omkring Kalle, en kolosal mand med et svagt sind - et billede af menneskeheden. Meget af tiden følger vi hans ene søn i en taxa og hans anden søn, Tomas, der skriver digte og er blevet tosset (Han har skrivit dikter så han har blivit snurrig) har vendt verden ryggen på et sindsygehospital. Filmen er tematisk bygget op over et digt af den peruvianske digter Cesar Vallejo med titlen Snublende mellem to stjerner. Kaoset bindes fint sammen af en ABBA-manden Benny Anderssons fremragende musik, der er en blanding mellem svensk folkemusik og simple børnesange.
Roy Andersons har ikke lavet spillefilm i mange år, men han er indehaver af et filmselskab, der laver mange reklamefilm. Han bruger ikke uddannede skuespillere. Lars Nordh som spiller Kalle er fundet i IKEA sammen med sin kone - og så sminkes alle skuespillere helt hvide i ansigterne. De er flotte og fremragende og på samme tid ganske uhyggelige. At sætte Sange fra anden sal i en bås med genrer er fuldstændigt tåbeligt. Man kunne kalde det en surrealistisk absurd tragikomedie, men det er vist bedre at lade være; og så håbe på at folk selv vil give den en chance derhjemme. 1-0 til Sverige og seks funklende stjerner til Roy Anderssons mesterværk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.