Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Second Act

17. januar 2019 af Sofie Svane

4 stjerner Skriv en kommentar

Second Act billede

Hjertevarm og letfordøjelig underholdning, perfekt til en regnvejrsdag.

Efter 15 år som butiksassistent i et supermarked, ønsker Maya Vargas (Jennifer Lopez) sig kun én ting i fødselsdagsgave: En forfremmelse! Hun har ingen uddannelse, men hun er klar til at komme videre og er den perfekte kandidat til den ledige stilling som manager.
Det ligger lige til højrebenet, indtil de finder en mand med en lang flot uddannelse i stedet. Maya er knust over at hendes erfaring ikke tæller, men pludseligt bliver hun kaldt til samtale til et chefjob i et stort fint firma.
Hun tager chancen og imponere fra start med sin alternative tilgang og hands-on erfaring. Men nogen har pyntet på Mayas CV som en alternativ fødselsdagsgave, og nu skal hun ikke kun klare jobbet men også holde sin fortid skjult. Vil det lykkes Maja at genopfinde sig selv?

Det er den prisvindende instruktør Peter Segal der står bag Second Act. Han har primært instrueret komedier og har bl.a. tre af Adam Sandlers største hits på cv’et: 50 First Dates, Anger Management og The Longest Yard. Second Act falder i samme kategori og har den populære sangerinde Jennifer Lopez i hovedrollen som Maya Vargas.

Åbningsscenen starter med glad baggrundsmusik og bybillede med Jennifer Lopez, der er på frisk morgenløbetur i det gode vejr. Stilen er her lagt for hvad der venter, og vi får serveret en klassisk romantisk komedie, der både er letfordøjelig og behageligt pæn at se på.

Filmens tema er forspildte drømme og nye chancer, og vi ser Maya få den chance, der ellers er gået hende forbi hele livet. Hun får jobbet, men da hun ikke spiller ærligt spil, ved publikum at der venter en pris at betale. Maya må en personlig kamp igennem, hvor hun skal kæmpe både med sig selv og omgivelserne.

Det er lidt sukkersødt og letbenet, kampen er mere italesat end egentlig udspillet som smerte, men det er hvad man kan forvente af en glossy komedie, der i enkelte scener minder mest af alt om en velpoleret reklame for uspecificeret hudpleje.

Men Maya ofrer alt, forsømmer sine veninder i en grad så de til sidst væder om hvorvidt hun glemmer deres fødselsdage, og kæresten minder hende om at ”no relationship can last on a lie”.

Budskabet om at det aldrig er for sent er ikke til at gå glip af, og vi bliver mindet om at der altid er en mulighed med management-citater drysset ud over det hele i passende mængder: ”ud af katastrofer kommer muligheder” og ”det er ikke dine fejl der stopper dig, det er din frygt”.

Kemien er god skuespillerne imellem og Jennifer Lopez kommer med en overbevisende præstation.

Så nok er det letfordøjeligt og glossy, men det er også en rar feel-good film, der giver varm latter på en regnvejrsdag.

Titel: Second Act
Original Titel: Second Act
Premieredato: 17. januar 2019
Instruktør: Peter Segal
Skuespillere: Jennifer Lopez, Vanessa Hudgens, Leah Remini, Milo Ventimiglia, Treat Williams
Spilletid: 103 min.
Selskab: SF Studios 2019
Genre: Drama , Romantik


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...