Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Shredderman Rules

23. august 2008 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Shredderman Rules billede

En fin børnefilm med irriterende problemer.

Når en populær børnebogsserie bliver filmatiseret til Tv, endda af børnekanalen Nickelodeon, tyder alt på at gå helt galt. Med en håndfuld unge uerfarne skuespillere, et par der kender erhvervet en smule og en håndfuld udbrændte erfarne skuespillere, tyder det på at gå endnu værre. Dog lykkedes det for ”Shredderman Rules”, trods en smule stilforvirring, med sit enorme tempo og legeglæde, at holde interessen for den interesserede. Der er naturligvis ingen dyb morale som ikke er regnet ud på forhånd, og originalitet er heller ikke noget filmen kan prale af, men med en entusiasme og en tro på værket, kan man alligevel nå ret langt.

”Shredderman Rules” har et forholdsvist simpelt men interessant koncept. Nolan er en lidt sky dreng i 9. klasse, som efterhånden har fået nok af skolens bølle, og det faktum at han ikke kan få en korrekt sætning ud af munden, når han møder pigen han er vild med. Når skolen endda bakker bøllen op af personlige årsager, og retfærdighed sjældent sker, skaber Nolan sit alterego Shredderman, som via. en hjemmeside udgiver en masse materiale offentligt, der afslører hvad skolen allerede ved – at ledelsen er skummel og uretfærdig. Straks bliver Shredderman en populær figur, som skolens ledelse vil gøre alt for at afsløre.

”Shredderman Rules” er en forsimpling af superheltekonceptet, hvor hovedpersonen lever dobbeltliv for retfærdighedens skyld. Uden at forfalde til de typiske klicheer med en direkte superskurk, men blot fragmenter af disse, som aldrig opnår en direkte trussel, virker det dog forfriskende og realistisk - især for de yngre. Stilforvirringen, som tidligere nævnt, ødelægger dog en stor del af fornøjelsen. Det er da sjovt nok, når Nolan pludselig kan skrue tiden tilbage, da han fik sagt noget forkert til sin far, men når dette aldrig bliver forklaret, eller brugt mere konsekvent, virker det som en meget sær scene i sidste ende. Sådan fortsætter det med gode, uforklarede ideer fra tid til anden, og det passer hverken til historien eller føles nødvendigt for filmens fortælleteknik. Derfor er ”Shredderman Rules” en sær og ufuldstændig fornøjelse, som med den rigtige instruktør bag, kunne have været blevet en langt større succes og interessant oplevelse.

Instruktøren med det fantastiske navn Savage Steve Holland kender dog børne- tv alt for godt, da han længe har lavet både film og serier til Nickelodeon og andre kanaler. På trods af hans kreative evner og fine ideer, kommer han nok aldrig længere, da han ikke kan styre disse, og få dem ud på de rigtige tidspunkter. Dette er ”Shredderman Rules” et fantastisk eksempel på. Med både Tim Meadows (”The Ladies Man”) og Dave Coulier (”Hænderne Fulde”) på holdet, tager Holland en af de chancer, som jeg respekterer. Nemlig at hive fat i gamle velkendte skuespillere, der aldrig har slået ordentligt igennem, og sikkert heller aldrig vil det, da de næppe er særlig dygtige, men stadig har en vis portion charme over sig. Der er heller ingen tvivl om at Devon Werkheiser, der spiller hovedrollen, har en form for talent, der med de rigtige hænder, kan hives i den rigtige retning. Dog kan man kun vente og se, om han bliver en af de talenter der blot bliver brugt og misbrugt til de helt forkerte ting, eller om en større instruktør tør give ham en chance.

”Shredderman Rules” er en fin lille børnefilm, der på mange måder overrasker, da man ikke helt forventer, at den besidder de kvaliteter den gør. At den ikke har fået dansk tale, og da den er en forholdsvis ukendt titel, får den nok ikke den store succes i handelen herhjemme, men den er nu stadig bedre end de horder af ligegyldige børnefilm der præger markedet for tiden.

Der er intet ekstramateriale på eksemplaret, jeg har modtaget til anmeldelse.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.

Titel: Shredderman Rules
Original Titel: Shredderman Rules
Premieredato: 17. juni 2008
Instruktør: Savage Steve Holland
Skuespillere: Devon Werkheiser, Tim Meadows, Dave Coulier, Andrew Caldwell, Francia Raisa
Spilletid: 96 min.
Selskab: Rocart Inc., Nickelodeon Network, Universal Pictures, 2008
Genre: Familie
Link: http://www.nick.com/shreddermanrules/index.jhtml


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...