Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Shut Up and Kiss Me ! (Kun på lejeDVD)

13. juli 2005 af Per C. Halling

1 stjerner Skriv en kommentar

Shut Up and Kiss Me ! (Kun på lejeDVD) billede

Jeg troede jeg havde set sommerens platteste film med ”Without a Paddle”, men denne er endnu dårligere - Hvornår når vi bunden ?

Sommeren er for alvor over os og trænger man til at slappe af og køle lidt ned kan man jo altid vælge at se en film enten i biografen eller på dvd. Let påklædte fyre og piger pryder parker og strande, blomster skyder op her og der, og følelserne og homonerne i os begynder at boble igen efter et par kolde, våde og triste forårsmåneder. Så dette er er den perfekte tid at lancere romantiske og lette frække komedier og denne sommer er ingen undtagelse. Både på dvd og i biografen er der indtil flere tilbud til at stimulere vores sommerfornemmelser, selvom jeg ligeså godt med det samme kan sige at denne film ikke er blandt dem jeg vil anbefale.

Ryan og Pete er bedste venner, i slutningen af 20’erne, ugifte og bor på Miami Beach. De er begge håbløse med kvinder, men nu får de pludselig chancen for at finde den ægte kærlighed efter at Ryans mor har spået Pete og fortalt ham at kærligheden er lige om hjørnet. Ryan falder pladask i mere end en forstand for den smukke Jessica, som han møder på vej til arbejde den samme morgen. Men desværre besvimer han, og når derfor ikke at få hendes telefonnummer. I mellemtiden har Pete mødt den sexfikserede italiener Tiara, under et røveri i det lokale supermarked. Desværre viser det sig bare, at hun har en meget beskyttende mafiaboss til onkel, som Ryan i øvrigt handler værdipapirer for, og som ikke lige har lyst til at give slip på sin niece til en hvilken som helst mand. Nu er det så, at vores to håbefulde romantikere og uheldige helte må finde ud af, hvor langt de vil gå for at finde den store kærlighed, som de bestemt mener disse 2 piger er.

Lyder det fjollet det er det bestemt også og det er utrolig klodset og dårligt spillet. Handlingen slæber sig af sted med det ene skøre påfund efter det andet, selvom man kan da se at instruktøren har flere visuelle ideer, selvom manuskriptet ikke giver rigtig mulighed for udnytte dem. Dialogen virker påtaget, så man kan næsten regne ud hvad den næste replik vil indeholde længe inden den bliver sagt og det er der ikke meget sjovt ved at sidde og se på i en helt film. Derfor ender det desværre med at blive en meget forudsigelig og meget klichefyldt film, som man visse steder krummer tæer over og ikke mindst de mange platte og overspillende skuespillere.

På mig virker denne produktion, som om det er en gruppe unge mennesker, der ikke rigtig har vist hvad de skulle lave i sommerferien sidste år og så har de sat sig ned og skrevet denne historie, gået ud og lejet et par kameraer og andet udstyr osv., der skulle til at lave denne film. De har givet vis haft det sjovt, men det er ikke noget som smitter af på, hverken produktionen eller os som publikum.

Også selve dvd’en er noget værre venstrehåndsarbejde. Når man smider disken i maskine få man først et lille trailershow, med forfilm til 5 kommende titler fra Nordisk Film. Du kan ikke vælge at se dem igen med mindre du tage disken ud og putter den i igen. Hvordan kan det nu være tænker du sikkert, men efter trailershowet bliver du mødt af et stillbillede, hvor du skal vælge sprog og efter dette får du den sædvanlige copyright osv. meddelelse på det valgte sprog og kort efter går filmen direkte i gang. Ingen undermenu til at vælge scene, lyd, tekster osv. som man ellers er vant til. Så selvom filmen er delt op i 10 kapitler, har du ingen ide om hvor du hopper hen, med mindre du har set filmen før.

Filmen vises i 1.77:1 (dvs. 16:9) så det passer til dit Widescreen fjernsyn. Billedet er rent og pænt uden så meget støj, men det er langt fra referencekvalitet, da farverne er ikke er særlig spændende og kontrasten er ikke noget værd at skrive hjem om.

Lyden kan kun høre i Dolby Sorround 2.0, og det er ikke særlig spændende. Der er ingen rigtig brug af nogen af højttalerne, og da baghøjttalerne er døde og fronthøjttalerne er næsten uden nogen form for liv, selv i action scenerne, er der ikke rigtig meget at skrive om her.

Ekstra Materiale er der ikke meget af, kun det førnævnte lille trailershow før filmen fra kommende film fra Nordisk Film.

Når man får en så dårlig disk i hånden, både med hensyn til form og indhold, får jeg slet ikke lyst til at bruge tid på at fortælle om dem foran og bag kameraet, så der vil jeg hellere henvise til den hjemmeside jeg linker til længere nede og www.imdb.com, hvor du selv kan slå de forskellige involverede op, hvis du læse mere om dem.

Når jeg nu har jeg rakket meget ned på denne film, så må jeg hellere sige hvilke romantiske film jeg sammenligner den med Love Actually, Keeping The Faith, How to Lose a Guy in 10 Days, When Harry Met Sally og While You Were Sleeping er nyere romantiske komedier, men også komedier af ældre dato som fx Barefoot in The Park er alle film, som jeg finder meget underholdende fordi de alle er både sjove, søde, lidt alvorlige og giver én lyst til at se dem igen flere gange, for de har både lune og dybe og ikke mindst godt skuespil, som gør at de underholder sommer som vinter, så kig efter dem i din videoshops bagkatalog, hvor du sikkert kan leje 2 af dem for hvad det koster at leje denne nyhed.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film

Titel: Shut Up And Kiss Me
Original Titel: Shut Up And Kiss Me
Premieredato: 4. juli 2005
Instruktør: Gary Brockette
Skuespillere: Brad Rowe, Christopher Daniel Barnes, Krista Allen, Kristin Richardson, Victoria Jackson, Burt Young, Leo Rossi, John Capodice, Veronica De Laurentiis, Kevin Meaney
Spilletid: 97 min.
Selskab: Blue Star Entertainment og Suzanne DeLaurentiis Productions, Nordisk Film, 2004 (På dvd 2005)
Genre: Humor
Link: http://www.bluestarentertainment.com/index_bluestar.htm
Screenshot af det ene par – Jessica og Ryan spillet af Kristin Richardson (som rent faktisk vandt en pris for rollen) og Chris Barnes.
Screenshot af det ene par – Jessica og Ryan spillet af Kristin Richardson (som rent faktisk vandt en pris for rollen) og Chris Barnes.
Screenshot af det andet par – Tiara og Pete spillet af Krista Allen og Brad Rowe.
Screenshot af det andet par – Tiara og Pete spillet af Krista Allen og Brad Rowe.
Filmens instruktør, Gary “Tex” Brockette som virkelig har grund til at se alvorligt bekymret ud.
Filmens instruktør, Gary “Tex” Brockette som virkelig har grund til at se alvorligt bekymret ud.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...