Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Silicon Valley sæson 3

31. maj 2017 af Teddy Tofte

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Silicon Valley sæson 3 billede

”Silicon Valley” fortsætter med at imponere – og giver dig et større smil på læben

Efter forrige sæsons chokerende afslutning, hvor firmaet Pied Piper fejrede sin juridiske sejr, mens Richard (Thomas Middleditch) blev sparket ud af direktørstolen, fortsætter sæson tre, hvor vi slap. Richard bliver tilbudt en trøstepræmie som CTO, og resten af hans team – Erlich (T. J. Miller), Jared (Zach Woods), Dinesh (Kumail Nanjiani) og Gilfoyle (Martin Starr) – må indse, at loyalitet kun rækker til en vis grad. Med en ny chef ved roret, som insisterer på, at alt ved Pied Piper skal transformeres til noget andet, end det er, må det være op til fyrene at balancere mellem kunst og forretningshandel og tage alle de kampe, som dukker op ind imellem.

“Silicon Valley” er en tv-serie, hvor alle sejre kort tid efter bliver efterfulgt af en eller anden, som fejler noget så grusom for alt og alle. Så det at vinde en retssag og få ejerskab over sit eget selskab i slutningen af sæson to, var dømt til at fejle allerede fra start. I sæson tre følger vi den måde, computerfirmaet, Pied Piper, bliver drevet på af en anden direktør, en direktør som vil gøre alt for, at pengene kommer til at flyde så let som rindende vand. Richard bliver erstattet med Action Jack Barker (Stephen Tobolowsky), som ændrer firmaets langvarige vision til en kortvarig, til Richards og teamets store fortvivlelse.

Richard er stadig seriens kerne, en nobel men naiv person, som du kommer til at bryde dig om, rigtig meget om. Du kan ikke lade være, fordi du føler hans oppe- og nedture. Mange er han selv skyld i, men andre er noget, som andre gør imod ham, og han har bare ikke en chance for at vinde de kampe. Der er naturligvis andre historieelementer med i serien, som involverer hans team af programmører/medopfindere. Erlich, opfinderen af ”Aviato”, slår sig sammen med Big Head (Josh Brener) for at skabe et fristed for nye, friske genier. Dinesh forsøger at slå igennem med sit kærlighedsliv og et nyt videochatprogram, han har skabt, mens Gilfoyle stadig er ligeglad med alle omkring ham, især Dinesh. Deres verbale slagsmål frem og tilbage er en af seriens højdepunkter, og det rammer bare plet hver evig eneste gang med noget nyt, som de skal skændes om. Seriens skurk er stadig teamets forrige chef hos Hooli, Gavin Belson (Matt Ross) og hans firma af teknologiske vidunderbørn. Benson er også i problemer i denne omgang. Hans tidligere fejltagelser har gjort bestyrelsen vred, med højst komiske resultater hvor han prøver at redde sit eget skind.

Hvis du overvejer at begynde på serien, men tænker, at der er meget teknisk vrøvleri, så skal du ikke bekymre dig. ”Silicon Valley” er ikke en serie, som fortaber sig i de tekniske detaljer eller i forretningsverdenen, på trods af at der er rigeligt med det, så det hele føles ærligt og realistisk. Det er takket være den måde, serien er skrevet på og den måde, karaktererne bliver spillet på. De er alle lige dumme, arrogante og ignorant, at de både bliver tilgængelige for os som publikum og højst underholdende. Rollebesætningen, sammen med skaberen Mike Judges manuskripter (Mike Judge stod også bag animationsserien ”Beavis and Butt-Head” og filmene ”Office Space” og ”Idiocracy”), falder godt sammen i en fantastisk rytme. De affyrer nedværdigheder og dumheder af mod hinanden, imens plottet kører derudaf, et plot som i den grad er lige så spændende at følge som enhver anden dramaserie på HBO: intriger mellem firmaer og konstant knivstikkeri i ryggen. Det er en gave, at det hele er parret godt sammen med førsteklasses komik.

Noget af det sjoveste, jeg længe har set i både serier og film – og jeg ved godt, at det er ganske enkelt – må siges at være den måde, karaktererne siger ”Aviato” på.

Blu-Ray: ”Silicon Valley” sæson 3 er en glimrende udgivelse, som springer dig i øjnene med spraglede farver og skarpe kanter. Lyden fejler skam heller ikke noget, selvom det meste består af dialog. En fantastisk udgivelse.

Ekstramateriale: fraklippede scener. Det er alt, alt for lidt. 2 stjerner for dette.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: Silicon Valley sæson 3
Original Titel: Silicon Valley season 3
Premieredato: 20. april 2017
Instruktør: Alec Berg, Mike Judge
Skuespillere: Matt Ross, Martin Starr, T.j, Miller, Amanda Crew, Zach Woods, Kumail Nanjiani, Josh Brener, Thomas Middleditch, Suzanne Cryer, Big, Jimmy O, Yang
Spilletid: 280 min.
Selskab: Twentieth Century Fox, Warner Bros., 2016
Genre: Humor



banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Better man
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...