Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

South Park - The Complete Second Season

27. april 2010 af Jesper Poulsen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

South Park - The Complete Second Season billede

Flere løjer med de fire drenge og deres sære verden

South Park sæson 2 overgår til den cliffhanger der omhandler hvem Eric Cartmans far er – troede du. For i stedet toner de tossede komikere fra Canada, Terrance og Phillip, frem på skærmen i en episode hvor de to må rejse til Iran for at befri en tilfangetagen pige.

Først i det efterfølgende afsnit får man svar på den åndeløst spændende faderskabssag, som ender med et højst overraskende resultat. Sæson 2 indeholder også hysteriske afsnit som ”Chickenlover”, hvor en mystisk person voldtager byens høns og hvor drengene må assistere den ordblinde politimand Barbrady i jagten på forbryderen. Glæd dig også til at se afsnittet ”Summer Sucks”, hvor drengene smugler fyrværkeri fra Mexico til deres hjemby, for at sommerferien ikke skal blive for kedelig. Udforsk også den purunge kærlighed, da Stan tvinges til at lege Truth Or Dare i sin nye hule i havens højeste træ. Det sker i afsnittet ”Clubhouses”. Og se hvordan den henrivende byfest, bliver rent kaos, da et tivoli af fupmagere ankommer til South Park i afsnittet ”Cow Days”.

Her er masser af højdepunkter i sæson 2, som også kommer involverer en nedfrosset mand, en bakteriefyldt luder, Ozzy Osbourne, en omskæring, en biljagt med Charlie Manson, en morderisk fisk og nisser der samler på underbukser.

Se også Kenny tilsat strøm, Jesus i sit eget talkshow og et spil høvdingebold som ikke er for svage sjæle. Lad det være sagt endnu en gang. South Park er IKKE for børn. Selve intro-teksten (indsat for sjov af hjernerne bag) anviser folk til ikke at se med, da sprog og hændelser ikke er godt for ører og øjne. Alligevel skal man være mere end humorforladt for ikke at finde morskab i al den virak der foregår i South Park. Universet og dets karakterer er så langt ude at man skriger til himlen (af grin). Alt komplimenteres og køres alligevel helt derude hvor hampen går med nummerplade. Alene Cartman som strisser på trehjuler, er et syn for Guderne og et af de adskillige elskelige klip, som har fået sin egen verden på f.eks. YouTube.

18 afsnit på hver 22 minutter gør sæson 2 til et overflødighedshorn af satire. Godt at man kan holde små pauser, så man ikke dør af grin. Men pauserne som undertegnede har holdt undervejs har været ultra-korte. South Park er en af de serier man bare ikke kan få nok af.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.

Titel: South Park - The Complete Second Season
Original Titel: South Park - The Complete Second Season
Premieredato: 23. marts 2010
Instruktør: Trey Parker, Matt Stone
Skuespillere:
Spilletid: 396 min.
Selskab: Comedy Central, 1998
Genre: Humor





banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...