Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Species - The Awakening

1. maj 2008 af Michael Panduro

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Species - The Awakening billede

Fjerde og forhåbentlig sidste kapitel i serien om de parringslystne rum-blondiner

Så er vi forhåbentlig kommet til vejs ende i den allerede alt for lange Species-franchise. Tanken om at denne rædderlighed skulle blive en succes stor nok til at aftvinge flere fortsættelser er mig i hvert fald næsten ubærlig.

Vi er fuldstændig flyttet fra de to første films historie om Natasha ”The Chick From Species” Henstridge og hendes parringslystne, genetiske blandingsprodukt og vi er nu nået til laveste fællesnævner, hvor det udmærkede udgangspunkt er reduceret til nøgne kvinder der slår folk ihjel med deres forfærdeligt uoverbevisende computertunger. Når man tager den platte og uambitiøse, sidste akt i betragtning, så er filmen utrolig tung i røven fra start af. Det tager alt for lang tid at komme til den første blodsydgydelse, ikke mindst når blodet i sidste ende synes at være filmens eneste hensigt. Men efter lange dialoger, genetisk fabulerende ligegyldigheder og al for megen forhistorie, så får vi da endelig det at vide som vi vidste hele tiden: Vores smækre model-skuespillerinde ER halvt rumvæsen og hendes ”onkel” ER rent faktisk den tidligere videnskabsmand, der har bragt hende til verden.

De to stikker til Mexico, da den blonde svenske skønhed pludselig bliver syg og begynder at slå læger ihjel med sin computeranimerede tudsetunge. Efter endnu en LANG blodløs periode, så går det endelig løs i Mexico, vor trusseløse rumvæsen tager i byen og stikker sin tunge igennem kraniet på et par tilfældige fyre (flere gange glemmer hun tilsyneladende at knalde med dem først, hvilket ellers umiddelbart ville være hendes motiv for overhovedet at henvende sig til dem). Hun bliver gravid og så har vi balladen.

Vi skal trækkes med forfærdeligt skuespil, latterlige effekter, pinlige plagiater af originalen og et gumpetungt manuskript, men holder man ud, så er der gevinst i enden. For det første indfrier filmen sit løfte om nøgne kvinder og for det andet så er der så mange komplet åndssvage, men uhyre underholdende, scener i slutningen at det næsten gør det ventetiden værd. Da der til sidst går wire-fu i den med et godt og et ondt rumvæsen i Giger-inspirerede heldragter, da var jeg færdig af grin. Den scene alene er næsten hele filmen værd. Alligevel er det med væmmelse at jeg mindes resten af filmen, der mildest talt var indholdsløs og absolut intet havde at byde på.

Som set så mange gange før så er tendensen i horrorfilm en dalende kvalitetskurve efterhånden som fortsættelserne fylder op i videobutikkerne, og Species er ingen undtagelse. Udover den patetisk underholdende finale, så er der kun et sporadisk grin rundt omkring og meget få mindeværdige blodsydgydelser. Det for genren imponerende hold af skuespillere, der hævede 1eren langt over gennemsnittet er her erstattet af TV-talenter og hæslige debutanter og instruktør Nick Lyon virker ikke som om han har haft hverken interesse i eller styr på hvad han lavede. Det siger ikke så lidt, når jeg siger at den ellers hurtigt glemte 3er var bedre end det fjerde kapitel her.

Billede og lydsiden på DVDen fejler ingenting, men imponerer heller ikke på nogen måde. Særligt lydbilledet er meget fladt i de voldsommere scener. Dialogen er også en tand lav fra tid til anden. Billedet er i anamorfisk widescreen og er upåklageligt.

DVDen indeholder intet bonusmateriale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: Species - The Awakening
Original Titel: Species - The Awakening / Species 4 / Species IV
Premieredato: 22. april 2008
Instruktør: Nick Lyon
Skuespillere: Helena Mattsson, Ben Cross, Marco Bacuzzi, Dominic Keating, Marlene Favela
Spilletid: 94 min.
Selskab: MGM / 360 Pictures, SF-Film, 2007
Genre: Gyser
Link: http://www.imdb.com/title/tt0844894/


banner
Overskrift Højre Block
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...