Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Spot (DVD)

5. marts 2002 af Jesper Rosenberg Antonsen

3 stjerner Skriv en kommentar

Spot (DVD) billede

Postbude og hunde, en kombination der normalt ikke passer sammen, og sådan er det også i denne hyggelige familie film, Spot. Spot er en meget dygtig agent-hund, og han aner ikke hvordan man leger…

Det nørdede postbud Gordon (David Arquette), er kendt for at kunne klare enhver hund. Han er postbud i byens værste gade, nemlig gaden hvor alle de lede hunde bor. Men Gordon er godt rustet, og har altid de rigtige ”våben” til at klare en hver hund. Våben son består at alt fra vandpistoler med sæbe til kødboller der kastes så langt væk at Gordon kan nå at levere posten imens.

Gordon er meget forelsket i naboen Stephanie (Leslie Bibb), men hun er bestemt ikke forelsket i ham. Hun har travlt med at leve sit karriere liv og har ikke tid til andet en hendes selv og hendes meget velopdragne søn James (Angus T. Joens). Der går ikke en dag, hvor Gordon ikke prøver til hos Stephanie, og en dag kommer han da også med en hund til James - en tøj-hund. Men heller ikke det virker på Stephanie. En dag tilsmiler heldet dog Gordon. James’s babysitter udebliver, og Stephanie er nødt til at tage af sted, da hun skal nå et fly. Gordon tilbyder sin hjælp, og Stephanie tager modvilligt imod tilbuddet.

Imens er der et andet sted en gangster Sonny Talia (Paul Sorvino) der sætter 2 af sine folk Gino (Joe Viterelli) og Arliss (Steve Schirripa) til at myrde FBI-agenten Spot. En lidt usædvanlig opgave, for Spot er nemlig en hund, faktisk den bedste hund i hele FBI. Spot og dens ejer Murdoch (Michael Clarke Duncan) er meget feteret i FBI, men da man finder ud af at Talia er på jagt efter Spot vælger man at sende Spot til væk fra byen. Men under transporten stikker Spot af, og ender i Gordons postbil, til stor glæde for James.

Hvordan historien ellers udvikler sig skal her være usagt. Spot er en meget sød historie, som har mange sjove indslag, specielt forholdet mellem Gordon og James har sine sjove sider. Spot er en film for hele familien, og den er faktisk ganske underholdende.

David Arquette spiller hovedrollen som Gordon. De fleste vil nok huske David fra Scream-trilogien, men her beviser han at han også mestrer komedie-genren. Han spiller udmærket, og har naturligt nok sin andel i at filmen holder hele vejen igennem. Han passer godt ind i rollen som den nørdede postmand. Det nørdede passer på en eller anden måde godt til David Arquette – han spillede jo også den nørdede politimand i Scream !

James spilles af Angus T. Jones, som vel nærmest kan beskrives som et ubeskrevet blad. Før Spot havde han kun medvirket i ”Simpatico” fra 1999. I Spot spiller han den velopdragne dreng der lærer unoder af den voksne mand som mangler i sit eget liv. Og han gør det godt. Han spiller godt sammen med David Arquette, og formår at vise ændringen fra engel til slyngel helt fantastisk. Scenen hvor han for første gang i sit liv får lov til at spise mere end ét stykke slik er ganske morsom, og viser hvor god en skuespiller der ligger gemt i Angus T. Jones.

Derudover er jeg nødt til at nævne Michael Clarke Duncan, som spiller FBI-agenten der har Spot. Vi kender ham nok bedst fra ”Den Grønne Mil”, hvor han var den store fange med de magiske evner. I Spot er han den hårde FBI-agent, som trods alt viser sig at have følelser for hunden Spot, følelser han ellers ikke må have, og som han gør ALT for at lære nye FBI-agenter med deres hunde. Michael Clarke Duncan er endnu engang en fornøjelse at se i en film.

Instruktøren John Whitesell er mest kendt for at lave TV-serier, og har faktisk kun instrueret 1 spillefilm før Spot, nemlig ”Calender Girl” fra 1993, men serie-stjernen Jason Priestley i hovedrollen. Men efter at have set Spot synes jeg han skulle satse lidt mere på spillefilm, for han har formået at få en ganske sød og underholdende film ud af det.

Spot er en familiefilm, som varmt kan anbefales. Den har de elementer der skal til for at være en film for alle, men det gør så også at den bliver til en jævn vare, om jeg så må sige. Den er sjov og dermed god tidsfordriv, men så er den heller ikke mere.

Filmen er venligst stillet til rådighed af SandrewMetronome.

Titel: Spot
Original Titel: See Spot Run
Premieredato: 4. december 2001
Instruktør: John Whitesell
Skuespillere: David Arquette, Michael Clarke Duncan, Leslie Bibb, Joe Viterelli, Angus T, Jones, Anthony Anderson, Paul Sorvino.
Spilletid: 94 min.
Selskab: Village Roadshow Pictures, Warner Brothers Pictures Entertainment, Sandrew Metronome, 2001
Genre: Familie
Link: http://www.see-spot-run.com
Gordon (David Arquette) hygger sig med James (Angus T. Jones)
Gordon (David Arquette) hygger sig med James (Angus T. Jones)
3 glade væsener....
3 glade væsener....
Spot og Murdoch (Michael Clarke Duncan)
Spot og Murdoch (Michael Clarke Duncan)


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...