Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Sprængfarlig bombe

3. marts 2007 af Mads Bluhm

2 stjerner Skriv en kommentar

Sprængfarlig bombe billede

Sprængfarlig bombes forventede eksplosive morskab detonerer aldrig rigtigt. Man sidder tilbage med følelsen af at have overværet en vaskeægte fuser, som man bestemt ikke bør gå tibage til.

Handlingen
Tonny (Ulrich Thomsen) er lige kommet ud fra spjældet, hvor han har afsonet en dom for voldelig opførsel. Han lover at forbedre sig og får endelig bevilliget nogle timers samvær alene med sine to børn.

Gensynet fejres med en tur i biografen for at se den nye film af den verdensberømte og kritikerroste danske instruktør Claus Volter (Nikolaj Lie Kaas). Men filmen er slet ikke det mesterværk, som plakaten lovede.
Børnene græder, og Tonny kan ikke få sine
471 kroner tilbage for billetter og slik.

Den iltre Tonny giver dog ikke op så let. Han opsøger resolut Claus Volter for at få en forklaring og pengene igen. Det er dog nemmere sagt end gjort at få penge ud af en mesterinstruktør. Da Tonny bliver involveret i et uheld under optagelserne på Volters nye film, får han som kompensation jobbet som medinstruktør - det udvikler sig til et noget særpræget, kunstnerisk samarbejde...

Filmen
Sprængfarlig bombe vakte en del debat, ja man kan vel nærmest kalde det hype, da den tog turen rundt i de danske biografer. Her var Thomas Villum Jensen og Anders Thomas Jensens spiddende kritik af den mere excentriske og kunstneriske del af filmbranchen. Af instruktører hvis film kun bliver lavet, fordi de får massiv støtte fra staten, og som sælger forsvindende få billetter, men som er anmeldernes darlings. Man kan godt undre sig over denne debat, nu hvor filmen så er landet på DVD, for særligt spiddende eller for den sags skyld sjov er den altså ikke.

Anders Thomas Jensen kan ganske vist stadigvæk skrive vanvittigt sjove replikker, og man kan ikke tage fra hverken Ulrich Thomsen eller Nikolaj Lie Kaas, at de er fantastiske skuespillere, som kan få noget ud af selv de mest todimensionelle karakterer. Men det ændrer ikke på det faktum, at krudtet i Sprængfarlig bombes historie er mere end almindeligt vådt. Man bliver hurtigt træt af karakterernes simpelhed, da ingen af dem gennemgår en egentlig udvikling. Først til allersidst ændrer én af hovedrollerne sig væsentligt, men da er det for sent, og det kommer i stedet til at virke uplausibelt og påklistret.

I det hele taget virker slutningen noget halvhjertet og ugennemtænkt.
Det er svært at få øje på, hvad det er, man vil med filmen. Taget i betragtning af at det er en komedie, er der for langt mellem grinene. Vist lo man et par steder, men i det store og hele var filmen fuldstændig ligegyldig. Konklusionen bliver, at filmen ganske vist ikke er så dårlig, at man med rette kan kræve pengene tilbage. Men blot dét, at tanken strejfer én, er da skæbnens ironi. Hvis nu i stedet Lars Von Trier ville komme ud af busken og lave en film om unge, spekulative filmskabere, der laver fladpandede uskadelige publikumssucceser, og hvis mest kunstneriske ambition er at tjene så mange penge så hurtigt så muligt, se så kunne det blive en god film, eller?

Lyd & billede
Filmen er udstyret med både Dolby 5.1 Surround og DTS lydspor, hvilket måske er lige i overkanten, for på trods af titlen er det faktisk lidt småt med eksplosionerne og skudduellerne. Men bevares, i de enkelte scener fungerer det rigtigt godt. Billedet er ok, dog forekommer der lidt artefakter af og til.

Ekstramateriale
Nordisk film fortsætter desværre en kedelig tendens for danske DVD-udgivelser. Vi får et irriterende trailershow for Sorte Madonna, Rene hjerter, Supervoksen, Fidibus og Danske filmhits, før vi får lov til at komme frem til filmens menu. Skuffelsen gør sig i den grad gældende, da menupunktet ”ekstramateriale” blot indeholder en trailer for Sprængfarlig bombe! Og et forkølet ”Making of program” der uden at gå i dybden med noget som helst løber op på treogtyve minutter. Ikke ligefrem den mest eksplosive omgang ekstramateriale i filmhistorien, Rullemarie kan vist godt sidde over denne gang!

Alt i alt
Filmen er lige så uskadelig som en knaldperle. Uheldigvis er den også omtrent lige så morsom - og helt ærligt, hvem gider se på knaldperler i halvanden time?
Hertil kommer, at ekstramaterialet på denne DVDudgivelse langtfra er noget festfyrværkeri, men har man halvanden time, som man bare skal have slået ihjel, så kan man vel foretage sig værre ting end at se Sprængfarlig bombe…Tror jeg nok…
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Sprængfarlig bombe
Original Titel: Sprængfarlig bombe
Premieredato: 27. februar 2007
Instruktør: Thomas Vilum Jensen
Skuespillere: Nikolaj Lie Kaas, Ulrich Thomsen, Nikolai Kopernikus, Mille Dinesen, Line Kruse, Peter Mygind, Ellen Hillingsø, Michael Carøe, Lars Brygmann, Niels Olsen, Kristian Halken
Spilletid: 88 min.
Selskab: Nordisk film, 2006
Genre: Humor
Gæt hvad denne film ikke modtog...
Gæt hvad denne film ikke modtog...
Morskab så hatten passer, eller nej...
Morskab så hatten passer, eller nej...
De kan heller ikke tro deres egne øjne.
De kan heller ikke tro deres egne øjne.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...