Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Stories We Tell

3. april 2013 af Rune Bruun Madsen

4 stjerner Skriv en kommentar

Stories We Tell billede

Hvordan sammenstykker man forskellige minder til den sandhed, dokumentargenren stræber efter?

Hemmeligheder og løgne
Sarah Polley er mest kendt herhjemme som den Oscar-nominerede instruktør af indie-film som Away From Her (2006) og Take This Waltz (2011). Stories We Tell, der allerede har tiltrukket en del opmærksomhed på diverse festivaler, er Polleys første dokumentarfilm. En film, der dykker dybt ned i familien Polleys hemmeligheder og løgne.

Sarah Polley er barn af den britiske skuespiller Michael Polley og den canadiske skuespillerinde Diane Polley. Faren er den tilbagelænede, indelukkede type, moren den evigt smilende og hyperaktive. Da Sarah er elleve år, mister moren livet til en kræftsygdom. Men sammen med morens lig begraves også en lang række hemmeligheder fra hendes udsvævende liv.

Det er disse ufortalte historier, som Sarah Polley forsøger at sammenstykke til et meningsfuldt familiealbum. Gennem interviews med familie og venner og amatøroptagelser fra hjemmet lykkes det hende at afsløre en enorm familiehemmelighed.

Alt afhænger af øjnene, der ser
Denne hemmelighed, der ikke skal afsløres her, er imidlertid ikke nok til at bære vægten af en næsten to timer lang dokumentar. Det er filmens konstruktion i sig selv, der er mest interessant. For hvordan sammenstykker man forskellige menneskers minder til den endegyldige sandhed, som dokumentargenren stræber efter? Som Sarahs detektivarbejde skrider frem, bliver det klart, at enhver begivenhed afhænger af øjnene, der ser. Historiefortælling formes af fortrængning, glemsel og vidnernes strategi eller loyalitet over for hinanden.

Dokumentargenrens dna
Derfor bliver Stories We Tell til en interessant undersøgelse af, hvordan minder befinder sig i skæringspunktet mellem fakta og fiktion. Det understreges under rulleteksterne, hvor det går op for en, at mange af de gamle hjemmevideostrimler med familien faktisk er rekonstruerede scener med skuespillere. Den israelske instruktør Ari Folman var ude i nogenlunde samme ærinde i Waltz with Bashir (2008), hvor traumer og fortrængning er med til at fordreje historien om et folkemord i Libanon.

Det er denne selvrefleksive bevidsthed om historiefortællingens skrøbelige væsen, der hæver Stories We Tell et niveau. Filmen er således en middelmådig fortælling om familiehemmeligheder – og en unik undersøgelse af dokumentargenrens dna.

Stories We Tell har premiere i 50 danske biografer onsdag den 3. april som en del af DOXBIO. Filmen vises herefter i udvalgte biografer.

Titel: Stories We Tell
Original Titel: Stories We Tell
Premieredato: 3. april 2013
Instruktør: Sarah Polley
Skuespillere: Andrew Church, Peter Ewans, Rebecca Jenkins
Spilletid: 108 min.
Selskab: National Filmboard of Canada, 2012
Genre: Dokumentar
Link: www.doxbio.dk






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...