Stuart vil gerne vise sit mod som den mus han er, og leger derfor bjørnejagt i kælderen. Men inden legen når sin ende bliver den lille mus afbrudt af sine menneskelige forældre, der fortæller at nu skal hele familien på ferie. En rigtig ferie ude i naturen, oppe i de vilde bjerge. Familien Little har lejet en gammel feriehytte og Stuart glæder sig imens katten Snowball og drengen George hellere vil blive hjemme i vante rammer, hvor man ved hvad dagen bringer og hvor der kan spilles gameboy dagen lang. George skal nemlig tilmeldes de lokale spejdere.
Men snart er de alligevel alle af sted og ferien i de vilde natur er begyndt. Stuart lover over for sig selv at han på denne tur vil bevise at man godt kan være modig selvom man blot er en lille mus.
George og Stuart møder pigen Brooke, der fortæller at der efter sigende skulle være et monster i skoven, så de må hellere passe på deres kat.
Mister Little vil også gerne være spejder og imens hans kone fikser hytten tager han, George og Stuart på spejdertur.
Spejderne kommer på mange prøvelser og på en tur i den store skov bliver Stuart taget af et vandløb, og ført væk fra de andre. Han kan ikke finde tilbage og i hans søgen efter hans familie møder han stinkdyret Reeko.
Reeko er kendt i skoven og efter megen mas får han Stuart hjem igen. Alle er glade for at se deres lille mus, men stinkdyret er de knap så begejstret for.
Udenfor kommer skovens monster frem fra skumringen og det viser sig at det er en stor Puma. Han tager i et snuptag katten Snowball, og alt håb for den grådige kat syntes at være tabt. Men her er det, at Stuart får en chance for at bevise, at han trods sin beskedne størrelse sagtens kan redde dagen. Han sætter efter Pumaen og Snowball selvom ingen af de andre dyr vil med. Snart befinder han sig i en presset situation, for en Puma er altså meget stærkere end en lille hvid mus. Men måske hans venner alligevel er med og har en plan i baghånden. Jeg vil ikke afsløre mere her, kun at planen for at redde Snowball og Stuart fra Pumaens skarpe klør indeholder blandt andet et yderst ildelugtende stinkdyr ved navn Reeko.
Stuart Little 3, er en direkte til DVD animationsfilm, der til dels er computeranimeret. Bevægelserne er lidt stive i et og derfor giver helhedsindtrykket også en lidt skuffende helhed. Det er tydeligvis hurtigt og billigt lavet. De 2 første film om den lille mus fungere fint fordi det er rigtige film, hvor dyrene så er animeret eller er godt lavede dukker. Der er et fint sammenspil imellem dukker og rigtige skuespillere. Her i del 3, virker det hele lidt fladt fordi alt er animeret. Ærgeligt for hvis den havde været lavet som dens forgængere, så ville historien også have holdt til dette, og der ville helt sikkert have været kommet en meget bedre og sjovere film ud af det.
Der er strøget lidt sange ud hist og her for at få det hele til at glide bedre ned, og det lykkedes til dels. Specielt skal fremhæves stinkdyret Reeko og hans funky sang, som han fyre af, da han første gang finder Stuart alene i den barske natur. Absolut et af filmens højdepunkter.
Alt i alt er Stuart Little en lidt skuffende oplevelse, der måske nok bliver fint i det allerede skabte univers, men alligevel ikke når de 2 første historier til sokkeholderne. Ærgeligt for den lille modige mus havde helt ærligt fortjent bedre.
Ekstramateriale:
Hjælp Stuart med at flygte: Her gælder det om at svare på 10 spørgsmål for at få Stuart sikkert hjem.
Monty’s monster appetit: her skal du sørge for at katten Monty, får stillet sin grådige appetit. Du skal fodre ham imens familien Little er på ferie.
Stuarts sommer journal: Her kan man vælge enten at læse journalen selv, eller lade Stuart læse den op.
Lær at tegne: Her bliver man guided igennem et tegnekursus, der giver dig erfaring i at tegne Stuart og hans venner.
Ekstramaterialet er spændende for de mindste fans af Stuart og hans venner. Der er rig mulighed for nogle spændende timer alene eller sammen med en voksen.
Samlet karakter for ekstra materialet bliver 3 ud af 6 stjerner.
Filmen er gengivet i Dolby Digital og er vist i dens oprindelige format 1.66:1.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.