Skriv en kommentar
Umiddelbart ligner denne boks et fint startsæt for den interesserede novice ud i superheltegenren. Men ved nærmere eftersyn må man konstatere at den nok desværre blot er et overflødigt biprodukt af den almene iver, der griber forretningsmænd kloden rundt omkring juletid. Man har intet gjort ud af at lave en lækker samleboks men blot frigjort lagerplads ved at smide de billige udgaver af fire ældre film (der tidligere er anmeldt her på siden) ind i et tyndt papomslag og kaldt det 4 dvd collection. Alle fire film findes i 2-disc versioner men da dette er et af de mest sjuskede bokssæt længe set, har man ”naturligvis” været så fedtet kun at komme pap om enkeltdisc versionerne!!!
X-men 1 + 2 * * * *
er det bedste bud på superheltefilm hvor det mere kritiske publikum også kan være med, siden Tim Burton i 1989+92 genoplivede en døende genre med sine fremragende Batman og Batman Returns. Men hvor Burton skabte et helt særegent univers som ramme for sine dystre fortællinger, har instruktøren af X-men, Brian (Usual Suspect) Singer trukket superheltene og skurkene ind i vores verden og skabt en mere socialrealistisk og eviggyldig historie om frygt, had og racisme som baggrund for sit persongalleri, trods disses forskellige overnaturlige kræfter. X-men filmene er grundlæggende historien om to mutanter med voldsomme mentale kræfter og samme mål tilfælles (fred mellem mutanter og almindelige mennesker) men hver deres vej for at nå det. Hver især har naturligvis en lille håndfuld tilhængere der hjælper dem i kampen mod hinanden, samt visse snæversynede politikeres planer om i sidste ende at udrydde alle mutanter. Det er også i disse film at man finder en af mine personlige favorithelte, Wolverine, der i starten af historien står midt mellem de stridende parter og egentligt har nok i at finde ud af sin egen rodede fortid. X-men 1+2 er herlig underholdning med en dybere mening som er til at forstå og trods 2erens mere fragmenterede opbygning der trænger til en kraftig opstrammer, er de langt det bedste der hidtil er sket for genren siden onkel Burtons Batman og fortjener begge fire (tæt på fem) flotte stjerner.
Men hvis man nu af den ene eller anden grund ikke ønsker den slags humanitære budskaber blandet ind i lørdagsunderholdningen, kan man i stedet holde sig til denne boks to svage led hvor det er individets personlige problemer frem for de globale der bliver puslet med:
Daredevil – Directors Cut * * *
I den unge instruktør Mark Steven Johnsons Daredevil er det modsat X-men hverken historien eller karakterfremstillingen der er filmens stærkeste punkt, men derimod lydsiden. Som dreng lever hovedpersonen Matt Murdoch et kummerligt liv som boksebold for kvarterets bøller, men da han bliver blændet af en tønde radioaktivt affald udvikler han overnaturlige sanser samt akrobatiske evner som kompensation for sit manglende syn. Og det er naturligvis her at filmens velfungerende lydside kommer ind og på bedste vis sætter publikum ind i Matts måde at sanse sine omgivelser på. Som en anden Gummitarzan eller Spiderman rejser den kuede nørd sig fra støvet og genopstår som den rødklædte hævner Daredevil. Det er en gammel historie der i bedste fald kan indgyde lidt håb til den virkelige verdens Gummitarzaner og med sikkerhed derfor den er så populær at gentage. Men det bliver også nemt en kedelig historie hvis den ikke bringer nyt med sig og det gør Daredevil ikke. Heller ikke på trods af at de ca. 30 min. ekstra har gjort den væsentligt bedre end den tidligere version. Men udmærket søndagsunderholdning er det skam og tre blinde stjerner værd.
Elektra * *
Den Ninjatrænede babe Elektra møder vi allerede i ovenstående Daredevil, hvor hun lider en kummerlig skæbne som offer for psykopaten Bullseyes kasteskyts. Nu har hun så fået sin egen film hvor hun i starten er genopstået som iskold lejemorder der i effektivitet nemt kan svinge sig op på siden af både ”Nikita” og ”Leon”. Men alt ændrer sig da hun får til opgave at myrde en 12årrig pige og dennes far. Begge er de skarpt forfulgt af fæle forbrydere med mystiske kræfter og da pigens liv minder foruroligende meget om Elektras egen barndom vælger hun at hjælpe dem i stedet. Hvor Daredevil gik fra offer til dommer, går Elektra fra kynisk lejemorder til den renhjertede heltinde på lysets side imod mørkets kræfter. En stærk og velkendt historie der i denne film desværre helt ødelægges af en lang stribe kvalmende klicheer og Jennifer Garners mutte trutmund, der beklageligvis også fjerner fornøjelsen ved den herligt ligegyldige underholdning. De to kastestjerner går derfor primært til skurkegalleriet der til tider er ganske opfindsomt.
Ekstramaterialet:
Hvor man hos Electra finder boksens svageste film, finder man pudsigt nok også noget af det bedre ekstramateriale. Det er i det ca. 51 min. lange afsnit ”Electra Incarnations” der er mere interessant end selve filmen. Her fortæller Frank (Sin City) Miller og andre tegnere og manuskriptforfattere om deres respektive fortolkninger af i Elektra. Udover dette indslag finder man også en kedelig 12 minutters ”making of …” samt tre slettede scener. Tre fine stjerner til Elektras ekstramateriale.
Daredevil kan man vælge at se med instruktørens kommentarer og derudover finder man kun en ca. 15 min. ”making of Daredevil directors Cut. 1 stjerne for en tynd kop the.
X-men 1 indeholder den største mængde ekstramateriale af alle 4 film, men kvantitet er jo ikke det samme som kvalitet og når man har set de mange små underkapitler igennem, står man tilbage med én lang reklame for en film man lige har set. Hverken de små korte featurettes eller det underligt opdelte interview med instruktøren bibringer nogen ny viden om filmen, det være sig teknisk eller historiemæssigt. Til gengæld er der mulighed for at se filmen med de halvfærdige og ellers fraklippede scener, men personligt ville jeg ønske at de havde fået et afsnit for sig selv.
ADVARSEL: Så har man fra selskabet side begået den fatale brøler at have puttet den forkerte version af X-men 2 i det rigtige cover, hvilket betyder at coveret lover en stribe ekstramateriale der så ikke er der. Der er en kort stribe trailere når man smider disken i maskinen og det er det hele. Heldigvis er filmen den samme og man kan vælge danske undertekster, men det er stadig en gang utilgiveligt sjusk der blot medvirker til at forstærke min formodning om, at her skulle der bare ryddes op på lagerhylderne. Men sådan en holdning holder bare ikke! To stjerner til X-men 1 ekstra.
Og hvem køber så dette bokssæt? Jeg kunne forestille mig en eller anden mormor der har fundet ud af at hendes barnebarn interesserer sig for s-u-p-e-r-h-e-l-t-e og derfor lader den unge ekspedient sælge hende denne boks. Og man kan jo ikke klandre hende for købet, da det jo er i god mening og boksen faktisk hedder Superhelt – og fire film med pap om fylder jo godt under juletræet. Hvad det kvalitetsbevidste barnebarn (der naturligvis har udvalgt og anskaffet sig de af de fire film han fortrækker) så skal stille op med boksen, er en anden historie. Men filmselskabet har da fået vredet citronen endnu engang. Jeg har lyst til blot at kyle 1 ussel stjerne efter en så holdningsløst gang sjusk, men selve filmene gør at jeg ikke kan give mindre end tre triste stjernesuk. Suk, suk, suk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
