Sam og Dean Winchester (spillet af Jared Padalecki Jensen Ackles). To brødre, som som barn og unge blev udsat for så mange traumer begået af dæmoner, at de har gjort det til deres job at bekæmpe ondskaben.
Vi er nu nået til sæson 9, eller faktisk er der 10 sæsoner, men jeg er kun kommet til sæson 9, men den holder det samme, om end lidt forvirrende fortælletempo, som resten af serien også har gjort.
Sæsoner begynder med, at alle engle bliver forvist fra himlen. Castiel (Mischa Collins), som man har stiftet bekendskab med i tidligere sæsoner, og som ved at falde ned fra himlen har mistet sin ”nåde”, det vil sige, at han nu er et normalt menneske, som ikke har særlige evner.
Nu må han lære at leve som et normalt menneske, og det indebærer at få et job, mens han stadig på en måde længes efter at få sin nåde tilbage.
I begyndelsen af sæsonen ligger Sam i koma og Dean beder englene om hjælp til at hele Sam. Her dukker Ezekiel op og tilbyder at hjælpe mod at han besætter Sams krop for at hele ham indefra. Hele sæsonen skifter Sam fra sin egen persona til Zekes( som er hans kælenavn).
Hvis Sam finder ud af, hvad der foregår, kan han afvise Zeke, men så dør han selv. Derfor holder Dean det som en hemmelighed for Sam. Men er Zeke i virkeligheden så god, som han udgiver sig for?
Det går rigtigt hurtigt i serien og det er nogle gange svært at følge med. Især, hvis man ikke har fulgt med i alle de tidligere sæsoner.
Man skal kende lidt til universet for at forstå, hvem de forskellige personer er og hvis side de er på. Pludselig dukker en masse engle og på er de gode og onde? Nogle af englene, som faldt til jorden, har siddet i fængsel i himlen og derfor er de onde, som ikke vil menneske noget godt på jorden.
Skuespillet kan man ikke klage over. De to hovedpersoner er gode og solide og bipersonerne holder også meget godt. Selvom sæsonen har et samlet tema, er der alligevel separate plot i hvert afsnit. Det er selvfølgelig altid overnaturlige væsener, som brødrene skal overvinde. Det er gode historier, men det bliver alligevel forvirrende og jeg får en følelse af, at have set det hele før.
Jeg er absolut ikke imponeret over special effects i denne sæson. Noget af det ser lidt for kunstigt ud og jeg tager mig i at tænke, at producerne måske er blevet lidt dovne, eller at der er skåret i budgettet.
Jeg kan nu stadig godt lide serien og vil anbefale den, også selvom den som sagt er lidt triviel og forvirrende. Hvis man har set de andre sæsoner, er det helt klart en sæson, som har meget at byde på og som en ægte fan sikkert vil elske.
Ekstramateriale er der ikke sparet på. Der er panelet fra Comic Con 2013, tre afsnit med kommentarer, en såkaldt interactive set experience, gag reel, altså bagom scenerne med blandt andet slettede scener. Det er en god blandet oplevelse og man får som køber af denne dvd en god oplevelse. 5 ud af 6 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.