Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Ta' Livet Af Kællingen

20. oktober 2005 af Morten Eriksen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Ta' Livet Af Kællingen billede

Jack Nicholson lyser op i denne små-hysteriske farce om to slyngler der stikker af med en ung kvinde der står til at arve en formue.

“It takes three to tango (if you don't count the chicken)”.

Vi er i 20’ernes Amerika hvor utroskab er en slem ting og Mann-loven siger, at det er forbudt at bringe en kvinde over grænsen, såfremt man har umoralske hensigter. Og det har de to svindlere og fidusmagere Nicky Wilson (Warren Beatty) og Oscar Dix (Jack Nicholson).

Nicky er gift i forvejen, men er faldet for en ung millionøse Fredrika Contessa Biggars også kaldet Freddie (Stockard Channing). Hans plan er at tage til Californien med hende, blive skilt fra konen og leve i sus og dus for Freddies penge. Til det nummer vil han bruge den knap så klygtige Oscar der har mere end en enkelt brist i sit hoved. Det fortæller hans udstående hår også lidt om!

De tre tager afsted mod Californien, efter at Oscar er blevet pro forma viet med Freddie. De to fyre skal nu spille brødre, således at ingen får mistanker om noget. Freddie er mere eller mindre stukket af fra den tilværelse hun kom fra, og tror at hun har skudt papegøjen. Det tror makkerparet Oscar og Nicky også at de har! Efter en lang rejse med tog, fly og bil når det frem til det hus de skal starte deres nye tilværelse i.

Oscar føler sig hurtigt som det tredje hjul og laver en masse streger for at få opmærksomhed. Blandt andet køber han en levende kylling til Freddie og han bliver seksuelt fristet af at gå op og ned af hende. Han får smigret sig ind på hende og de ender i sengen. Det skaber selvsagt problemer, og Freddie finder hurtigt ud af at de to mænd er meget mere interesseret i hendes penge end noget andet. Der kommer derfor kold luft imellem Freddie og Nicky, og det var ikke ligefrem en del af planen.

Nu hvor det er gået galt mellem Freddie og Nicky, så er det nemt for de to fyre at komme på tanker om at fjerne ”problemet” på det rette tidspunkt...

Originaltitlen er ”The Fortune”, og den har ikke før været udgivet på dvd. Filmen har sine øjeblikke, og det er en fornøjelse af se konflikterne mellem Oscar og Nicky blusse op. Det er en film man får lyst til at se igen, først og fremmest på grund af Jack Nicholson som er i sprudlende form! Derfor vil især fans af Jack Nicholson blive stillet tilfreds. Warren Beatty’s karakter er en stiv og pæn type og den rolle er derfor ikke ligeså interessant som Nicholson’s. Alligevel spiller han rollen med sådan en professionalisme at han ikke kommer til at stå i skyggen af Jack. En ellers svær opgave. Stockard Channing blev nomineret til en Golden Globe for hendes debut i filmen. Hun formår fint at opridse forskellene mellem mænd og kvinder. Cohen brødrene har udtalt, at filmen er een af deres favoritter og mon ikke at der her er hentet lidt inspiration til George Clooney’s omstrejfende skikkelse i ”O Brother, Where Art Thou?”. Filmens sceneri er i øvrigt meget flot hvad angår både kostumer og miljø, og billedet har de karakteristiske brune nuancer som bringer tilskueren tilbage i tiden. Dette sørger det jazzede lydspor også for.

Manuskriptforfatteren hedder Carole Eastman, og hun skrev 5 år tidligere "Five Easy Pieces" der også har Jack Nicholsen i hovedrollen. Det er 70'er socialrealisme og den film har ikke meget at byde på i dag. Det skulle da lige være "chicken salad sandwich" scenen, som måske også har tabt lidt af sin komiske værdi. Årene har ikke været helt så hårde ved "The Fortune" som sagtens kan ses igen for det klassiske slapstick og den gode kemi mellem Nicholson og Beatty.

Intruktøren Mike Nichols startede sit samarbejde med Jack Nicholson i 71’ med ”Carnal Knowledge” der handler om to kammeraters forhold til kvinder og deres indbyrdes konkurrreren. Hans sidste film ”Closer” gik også tæt på mænd og kvinder og besættelse af det andet køn. Det var dog en anderledes besættelse som Jack gennemgik i Nichols’ udmærkede film ”Wolf” hvor han spiller overfor Michelle Pfeiffer.

DVD specifikationer:

Menuerne er blot stillbilleder. Filmen præsenteres i 16:9(2,35:1). Sony er ved at lægge i ovnen til den næste generation af High Definition dvd disks, så de har lavet dvd’en ud fra en flot digital remaster. Billedet står skarpt med en varm farveskala. Det er kun ganske få støvpartikler der er at finde i billedet.

Filmen præsenteres med det originale lydspor Dolby Digital Dual Channel mono på enten engelsk, fransk, italiensk, tysk eller spansk. Filmen er tekstet på et hav af forskellige sprog: engelsk, dansk, fransk, italiensk, tysk, spansk, hollandsk, arabisk, finsk, ungarsk, islandsk, norsk, potugisisk, romansk, svensk og tyrkisk.

Mange ældre film der ikke har været blockbuster-materiale, kommer ikke med noget ekstramateriale. Højst sandsynligt fordi, at det ikke kan betale sig for filmselskabet.

Filmen udgives simultant med en anden Jack Nicholson film ”The King Of Marvin Gardens”.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures

Titel: Ta' Livet Af Kællingen
Original Titel: The Fortune
Premieredato: 26. oktober 2005
Instruktør: Mike Nichols
Skuespillere: Jack Nicholson, Warren Beatty, Stockard Channing
Spilletid: 88 min.
Selskab: Columbia Pictures 1975, Sony Home Entertainment 2005
Genre: Humor
Nicky og Oscar (det er Jack til højre!)
Nicky og Oscar (det er Jack til højre!)
Freddie har forsøgt at lave mad til Nicky og Oscar.
Freddie har forsøgt at lave mad til Nicky og Oscar.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...