Skriv en kommentar
I en tid hvor tv-shows som Vild Med Dans, Scenen Er Din, Idols, Stjerne For En Aften og andre talentshows, med kendt og ukendte danskere scorer de helt store seertal, er det ikke underligt, at de forskellige selskaber støver deres arkiver igennem for finde film eller Tv-serier, som måske kan få et nyt liv på dvd. Tap, eller som den kom til at hedde på dansk Tap Dancing, er fra 1989 er en af disse film og den skal vi kigge nærmere på her.
Tynd historie – Flot Dans
Max Washington og hans forhenværende veninde, Amy er flasket op med dans, men ikke en hvilken som helst dans, men den ædle stepdans, som de fleste troede var død. For rigtig gode stepdansere er dansen imidlertid ikke kun et spørgsmål om penge eller en mulig karriere på Broadway. For dem er der tale om en særlig kunstart, hvor en maler bruger sin pensel og lærred bruger de deres sko og gulvet som deres værktøjer til at udtrykke deres glæde, sorg og andre følelser. For en helt særlig gruppe blev det ikke kun en kunstsart, men også en livsstil. Frustreret over ikke at kunne få nogen jobs, kom han derfor ind i kriminalitet, hvor hans smidighed og evne til at bruge sin krop gjorde ham til en dygtig klatretyv og det skaffede ham også hurtige penge frem for et hårdt karriereræs indenfor en uddøende dansestil. Der gik dog ikke længe inden han endte i alligevel fængsel stukket af en af sine venner. Her havde han masser af tid til at tænke over sin fortid, og da han bliver løsladt, er han fast besluttet på at forfølge dansen og gøre det til hans levevej. Vejen er lang og hård, men han få støtte af Amys søn, Louis og Amys legendariske far, Lil'Mo – stepdanseren over alle stepdansere. Lil'Mo er kommet godt op i årene og er ikke, hvad han har været, men han har store planer for Max. Amy er lidt afstandtagende i starten, men efter en række flotte danseoptrin, kan hun ikke lade være med at falde for ham igen. Men der er også andre, som har fundet ud af, at Max er ude af fængslet igen, nemlig hans gamle forbryder venner, som gerne vil bruge ham igen, så de tilbyder ham en god slat penge, hvis han vil hjælpe dem igen. Da han stadig er fattig og ikke har noget tag over hovedet og må bo på et billigt hotel, lokker de hurtige penge dog stadig Max, og han står pludselig i en skæbnesvanger konflikt. Skal han vælge de risikable, lettjente penge så han kan leve et luksusliv, eller dansen og friheden ?
Handlingen er kedelig og papirtynd og mest en undskyldning for at bringe lidt fremdrift i filmen, mellem de mange og også meget flotte stepdansescener. Selvom det naturligvis er Gregory Hines’ film som efter at have spillet andenviolin i film som White Nights og Cotton Club her virkelig får lov til at fylde skærmen med sit talent, er det først og fremmest en hyldes til denne dans og dens mestre. Vi får masser af herlige scener med både unge talenter som fx Savion Glover, men også de gamle drenge fra steppens storhedstid som fx Terrance McNally, Steve Condos, Jimmy Slyde, Harold Nicholas, Bunny Briggs, Arthur Duncan kommer forbi og viser deres specielle trin uden brug af smarte kameravinkler, filmklip og stand-ins, hvilket er med til at give denne film en helt fantastisk energi.
Ikke bare gammel vin på nye flasker
Det glædelige ved denne udgivelse er, at der ikke tale om en genudgivelse for 117 gang, som man har set med mange andre populære dansefilm som fx Grease, Footlose, Flashdance og andre populære dansefilm, som bliver genudsendt med jævne mellemrum bare med et nyt cover eller i biografen.
Filmen har herhjemme kun været udsendt i biografen og på VHS en enkelt gang og begge gange er den blevet overset eller ikke fundet spændende nok, til at få den store omtale, da som tidligere nævnt har de fleste mennesker og for den sags skyld også producenter også set denne type dans for at være noget, som hørte til i 20’erne på gaden og 40’erne og tidlige 50’erne i filmens verden, og døde sammen med kunstnere som Hollywood stjernerne Gene Kelly og Fred Astaire.
Det glædelige ved, at se eller gense filmen, er den danseglæde der lægges for dagen og ikke mindst se, hvor mange af dages populære dansetrin faktisk udspringer.
Svært at sidde stille !
Som så mange andre af de rigtig store dansefilm, giver denne film lyst til at danse mens man ser den. Det er meget inspirerende at se både unge og gamle, piger og drenge, modne mænd og kvinder danser, med en utrolig energi og glæde, der ikke kan undgå at smitte af på en når man sidder og ser den. Så glem den øvrige handling og byd din partner eller den du ser filmen sammen med op til dans.
Ekstra materiale
Dette er en dvd, som tros sin alder byder på rigtig godt ekstra materiale.
Director’s Commentary
Instruktøren Nick Castle giver os god og nyttig information under hele filmen om dens tilblivelse og ikke mindst hans samarbejde med Gregory Hines og ikke mindst mødet med så mange af stepdansens legender. Det er sagligt og meget personligt at man kan mærke at der er blevet lagt meget sjæl og hjerte i tilblivelsen af denne film.
Tap - The Movie
Har du ikke mod på, at lytte til kommentarsporet og se filmen en gang til, skal du afgjort ikke snyde dig selv for denne 30 minutters nyproducerede gennemgang af filmens tilblivelse, for der er meget bedre end vi er vant til at se på dvd’er. Det er både sagligt og meget spændende, så de 30 minutter flyver af sted, med interviews, kommentarer og klip fra optagelserne.
What Tap Is
En meget grundig indføring i hvad step-dans er, vist og fortalt af dens mestre. Et fremragende lille program på godt 25 minutter, som virkelig får dine fødder til at flytte sig, hvis du bare har lidt rytme i kroppen. De gamle dansere formår virkelig at vække interessen for denne stilart igen.
About Gregory
Er en varm hyldest til nu afdøde Gregory Hines, hvor venner og kollegaer mindes ham. Desværre er det kun folk fra steppens verden, som udtaler sig, for jeg er sikker på man også kunne finde andre, der også ville sige noget pænt om ham eller komme med andre sjove historier om deres venskab eller samarbejde med ham.
Old Timers
Dette er en hyldest til alle de gamle, afdøde som nulevende mestre I denne stilart der som udgangspunkt tager Henry LeTang og lader ham fortælle om sit liv og de mange andre store navne han har mødt på sin vej.
Alt det ovennævnte ekstra materiale er meget velproduceret, men er desværre ikke tekstet på hverken dansk eller nogen af de andre nordiske sprog og det er virkelig ærgerligt, at hvis man ikke forstår engelsk, derved går glip af en masse guf. Det er også mærkeligt taget i betragtning af at på mange andre af Universal Pictures udgivelser er dette også tekstet, så det blev jeg meget skuffe over.
Video
Billedet er i 1.85:1 Anamorphic og står godt, uden at være reference, men renset for snavs og anden støj og meget roligt hele filmen i gennem. At billederne er lidt tågede/røgede indimellem er ikke en fejl, men tilsigtet for at skabe en mere romantisk og nostalgisk stemning. Farverne er derfor gode og filmen har virkelig fået nyt liv både i forhold til tidligere VHS-kopier, men også LaserDisc kopier må se sig slået her. Flot !
Audio
Den gamle stereolyd har også fået løft, og er også blevet renset og finpudset til et sprit nyt, dog ikke et Dolby Digital 5.1 spor, men et simpelt 2.0 Dolby Surround, hvilket er lidt skuffende, på tros af det bestemt ikke er et dårligt lydmix. Jeg gætter på at man har ofret et nyt 5.1 til fordel for muligheden for mange sprog og gøre den salgbar på mange markeder rundt om i Europa.
Menu, Kapitler og Tekster
Menuerne er kedelige og består af et stillbillede uden ledsagelse af musik, men tjenere ene og alene til hurtig at komme i gang eller finde et bestemt sted i filmen eller hoppe videre til ekstra materialet.
Filmen er inddelt i 28 kapitler og placeret på okay steder, så man kan hurtigt finde lige den dans eller de trin man ønsker at gense.
Tekster kan man som sædvanligt vælge på adskillige sprog udover de obligatoriske skandinaviske.
Konklusion
Tap Dancing må bestemt betegnes som den bedste stepdansefilm i nyere tid og bør derfor stå i enhver dansefilms fan filmsamling. Gregory Hines viser at han sagtens kan bære en hel film selv og er afgjort også en af de bedste dansefilm fra 80’erne uanset om du er til step eller ej.
Som dvd-udgivelse er den også en god investering, som udover filmen giver en masse godt ekstra materiale, der giver en rigtig god indføring i denne stilarts forunderlige verden. Man kan derfor godt indimellem undre sig lidt over, at steppen ikke har overlevet, når man ser og finder ud af hvor meget nutidens dansetrin låner herfra.
For at ramme tidsånden fra filmens udgivelse, er alle billederne til denne anmeldelse lavet af stills fra filmen som jeg har lånt fra en af mine venner og scannet til lejligheden.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.
