Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Tears of The Sun

1. juli 2004 af Per C. Halling

4 stjerner Skriv en kommentar

Tears of The Sun billede

Har du fulgt lidt med i urolighederne i Afrika de seneste år kan du meget hurtigt leve dig ind i denne film selvom der kun er tale om ren fiction.

Nigeria - Vestafrika. Landet er hærget af en blodig borgerkrig, og da den demokratiske regering bliver væltet, og styret overtages af en hensynsløs diktator, er landets indbyggere i konstant livsfare. Men i en fjerntliggende landsby på et katolsk missionshospital kæmper lægen Lena Kendricks (spillet af dejlige Monica Bellucci) f en brav kamp for at redde ofrene fra borgerkrigen. Situationen tilspidses dog snart så alvorligt, at den amerikanske regering vælger - i al hemmelighed - at sende en elitestyrke fra Navy Seals ind i Nigeria og bringe Kendricks i sikkerhed.

Elitestyrken ledes af den erfarne løjtnant A.K. Waters (spillet af Bruce Willis), og sammen med en håndfuld af hans bedste mænd ankommer de hurtigt til landsbyen. Waters og hans deling har fået strenge instrukser om ikke at blande sig i landets stridigheder, men blot koncentrere sig om at få Dr. Kendricks helskindet ud af landet.

Men da Waters og hans mænd finder Kendricks, stiller hun dem et stort krav. Hun vil under ingen omstændigheder følge med medmindre Waters lover at tage resten af landsbyens indbyggere over grænsen og i sikkerhed for diktatorens ondsindede styrker. Waters og hans mænd vælger da - efter flere overvejelser – at gå imod deres ordrer, og de begiver sig gennem den tætte jungle med kurs mod nabolandet.

Turen udvikler sig dog meget hurtigt til et livsfarligt drama, da de snart har oprørshæren lige hælene. Og hvad Waters først meget sent finder ud af er, at blandt landbyens indbyggere er der en enkelt overlevende fra den tidligere regering, som landets diktator gerne vil have fingrene i - koste hvad det vil. Så Waters og hans mænd må mobilisere al mod og styrke for at nå over grænsen med livet i behold.

Som I kan læse er der her rigtig lagt op til en god og spændende film, med en medrivende handling dertil hørende actionscener. Dette er en spændingsfilm, som har utroligt meget på hjertet og det er på en gang dens styrke, men også dens svaghed for har man set traileren i fx biografen kunne man godt formlediges til at tro at der kun er tale om en typisk omgang Bruce Willes action a la Die Hard-filmene, men det er den langt fra. Det er en actionfilm. som kommer hurtigt fra start uden at bruge meget tid på at præsentere os for personerne. Den har meget på hjertet og er meget politisk farvet om hvad man nu skal mene og det tipper lidt over ind imellem. Af og til går den også lidt i stå og dvæler for meget ved elendigheden og de sørgelige nedslagtninger, men det tror jeg, at det har med oplevelsen på video/dvd, for det oplevede jeg ikke på samme måde i biografen, hvor jeg havde følelsen at være i junglen og med på missionen fra første billede.

Rollerne er besat med gode skuespillere i alle roller, så lad os kigge lidt på hvem du bl.a. kan møde i de forskellige roller.

Bruce Willis, som A.K. Waters er vel ikke set som en så følsom helt siden Den 6. Sans eller bedre som actionhelt i hans bedste actiofilm til dato - Die Hard. Han passer efter min og sikkert også andres mening helt perfekt til rollen som den lidt oprørske soldat med hjerte af guld. Han virker tilpas hård med sin skaldede isse og rå snak, men har alligevel et hjerte af guld og er dermed en rigtig sen 90'er helt og noget for pigerne, og jeg kan ikke rigtig komme på andre end Bruce Willis, der kunne gøre det bedre. Han viser hvordan medmenneskelighed heldigvis sejrer over ordrer uden at der går Tom Cruise i den.

Monica Bellucci, en fryd for øjet, spiller lægen Lena Kendricks, som med sin udstråling og holdninger bringer den bløde mand frem i Waters, og hvem ville ikke gøre det med hende foran sig. Hun er en af de skuespillere, der virkelig har udviklet sig fra titelrollen i den fremragende Malena fra 2000 til i dag. Hun har spillet med i meget forskellige film som fx Pagten, Matrix Reloaded og Matrix Revolutions, og ikke mindst i den meget stærke og uforglemmelige film Irréversible og senest i den meget stærke The Passion of the Christ. Hendes blanding af naturlig skønhed og overbevisende skuespil gør, at man kan føle hendes engagement både i denne mission og film. Man kunne sikkert godt have taget en af Hollywoods stjerne skuespillere, men det ville have gjort rollen utroværdig. Hende skal vi nok se meget til de næste mange år både i amerikanske og europæiske film.

Når man har så store skuespillere i de to hovedroller kan det så undre at nogle af de andre præstationer kun er enten afdampede eller ikke så engagerede. Tom Skerritt, som spiller Waters chef Bill Rhodes, er normalt er en habil skuespiller, men her virker han kedelig og kunne godt have givet lidt mere modspil til Bruce Willis. Det samme kan man sige om de forskellige, der er valgt til at spille hans soldater. De yder en okay, men alt for typiske præstationer, at figurerne kun bliver brikker og ikke personer man kommer til at føle med efterhånden som de falder i den gode sags tjeneste. Til deres forsvar kan man sige, at manuskriptet heller ikke giver dem meget plads, men de kunne godt lige selv have tilføjet lidt mere menneskelighed og ikke påtaget sig den stereotype amerikanske-film-soldats rolle og dermed givet lidt mere ligevægt. Det samme kan man sige om dem, der spiller landsbyens beboere, for nok kan vi føle deres smerte og øvrige problemer, men de har næsten ingen replikker så de får kun rigtig fat når Bruce eller Monica er tilstede.

Filmen er Antoine Fuqua anden film, som tidligere kun havde lavet musikvideoer, men som i 2001 for alvor slog igennem med den fremragende politifilm Training Day. Med Tears Of The Sun fortsætter han de flotte billeder og igen formår han at kombinere barsk action (og desværre også virkelighed) med følelser på en god måde. Han er også god til at få det bedste ud af sine skuespillere, i et manuskript med et så stærkt et politisk budskab, selvom der er tale om en opdigtet historie og den ikke bare er endnu en "Based on a true story" - film. Det er en film der kan sætte tankerne i gang på sit publikum, samtidig med at de nyder en god film.

På DVD gør filmen sig okay selvom filmen er meget mørk og næsten farveløs flere steder. De mange spændings- og følelsesladet billeder falder noget sammen på den lille skærm, selvom den bliver præsenteret i sit oprindelige format 2.35:1 og ikke som coveret angivet i 1.85:1 og at billedet står meget skrapt, med god kontrast og uden nævneværdige problemer med digital støj.

Lyden kan du få serveret i enten Dolby Digital 5.1, eller 2.0 Surround, men hold dig til 5.1’eren hvis du vil beholde følelsen at være med på missionen i junglen, da dette lydspor et meget flot og stemningsfyldt. Balance mellem lydeffekter, tale og musik er mixet meget flot, både i de stille scener, men også i de afsluttende kampscener hvor man virkelig får følelsen af at være i skudlinien.

Ekstra materialet på den danske dvd-udgave er desværre er ret skuffende og der er ikke mere end hvad man er vant til på tidens dvd-udgivelser, faktisk er der mindre. Man har bl.a. valg ikke at have audio kommentarer med instruktøren Antoine Fuqua, hvilket er synd for det kunne have været spændende at høre om hans holdning til de forskellige begivenheder og arbejdet med en så politisk varm kartoffel, men også at arbejde med så gode skuespillere som Bruce og Monica.

Hvad vi til gengæld får er 8 slettede scener (også uden kommentarer), Making Tears of the Sun featurette (Et typisk rygklapper program – Gab!) og The Voices of Africa featurette, som er den eneste ting med lidt bid i, da det er tale interviews med overlevende fra nogle af massakrerne i Afrika. Filmografierne, som også nævnes på coveret er ikke at finde, så dem må du slå op på Internettet og der rundes af med den obligatoriske Theatrical trailer, med mindre du tæller trailerne for Ringenes Herre - Kongen Vender Tilbage., Hollywood Cops. og Ripley's Game med. De er placeret efter sprogvalget og skal sjovt nok ikke vælges under special features-menuen.

Tears Of The Sun. er en film jeg vil gerne vil anbefale, hvis du en dag får lyst til at se en actionfilm med godt skuespil og en handling som kan få dig tænke lidt bagefter. Du skal dog være forberedt på en til tider barsk film, som ikke kan undgå at gøre indtryk på dig med mindre du har et hjerte af sten, for dette er en actionfilm med holdninger, sjæl ikke kun bulder og brag, som man ellers er vant til fra Bruce Willis side.

Titel: Tears of The Sun
Original Titel: Tears of The Sun
Premieredato: 2. marts 2004
Instruktør: Antoine Fuqua
Skuespillere: Bruce Willis, Monica Bellucci, Cole Hauser, Fionnula Flanagan, Tom Skerritt, Eamonn Walker, Akosua Busia, Nick Chinlund, Peter Mensah.
Spilletid: 115 min.
Selskab: Chayenne Enterprises, Michael Lobell Productions, Revolution Studios, Columbia Pictures, SF-Film, 2003
Genre: Drama
Link: http://www.sf-film.dk/tearsofthesun/
Det er ikke nemt at skulle vælge billeder til denne anmeldelse for filmen er fyld med flotte og stemningsfyldte billeder både af menneskelige følelser og stammekrigenes grimme ansigt.
Det er ikke nemt at skulle vælge billeder til denne anmeldelse for filmen er fyld med flotte og stemningsfyldte billeder både af menneskelige følelser og stammekrigenes grimme ansigt.
Man forstår godt, at A.K. Waters lader sig overtale af lægen Lena Kendricks, for hvem kan sige nej til en så smuk kvinde, med sådan en god mission ?
Man forstår godt, at A.K. Waters lader sig overtale af lægen Lena Kendricks, for hvem kan sige nej til en så smuk kvinde, med sådan en god mission ?
Filmen byder også på en del actionscener, med A.K. Waters og vennerne, som både viser at de kan være professionelle soldater, som vi kender dem fra andre film, men også som bløde mænd, der gerne ofre livet for en god sag.
Filmen byder også på en del actionscener, med A.K. Waters og vennerne, som både viser at de kan være professionelle soldater, som vi kender dem fra andre film, men også som bløde mænd, der gerne ofre livet for en god sag.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...