Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jacques Vergés har siden slutningen af 2. Verdenskrig været forsvarsadvokat for en lang række terrorister, diktatorer og krigsforbrydere, derfor navnet på Barbet Schroeders dokumentarfilm ”Terror´s Advocate”, eller den noget mere diabolske danske titel ”Djævelens Advokat”.
Jacques Vergés siger selv: ”Som advokat har man en enorm fordel sammenlignet med en læge. Vi kan sige til folk: ”Jeg vil ikke forsvare dig.”. Men påtager man sig opgaven, forpligter man sig til at slås med næb og kløer for at forsvare sin klient – og bruge alle de midler, som loven og retspraksis giver en. Men jeg tror, at man aldrig skal gå over stregen – for så … bliver man sårbar”.
Det er især den sidste sætning som er interessant – ”men jeg tror, at man aldrig skal gå over stregen – for så … bliver man sårbar” – for er Jacques Vergés gået overstregen i løbet af de mange år i meget tæt kontakt med alverdens største forbrydere? Og hvorfor fremhæver han sårbarheden, ja hvor er Vergés´ sårbarhed?
Selvom Schroeder gør sig umage med at lade hovedpersonen komme til, både gennem det gennemgående interview med ham og med interviewene med klienter og venner, er han konsekvent i sin fokuseren på forsvarsadvokat Vergés´ baggrund, nemlig algier-krigen. Her og i den vietnamesisk/franske barndom grundlægges hadet til kolonialismen og sympatien for de der aktivt, voldeligt kæmpede imod den. Schroeder fortaber sig ikke i en gennemgang af de utallige sager, Vergés har haft, men borer i nogle få bemærkelsesværdige der sætter baggrunden mere eller mindre problematisk i spil; først og fremmest forsvaret af den algierske ”heltinde” Djamila Bouhired, men også af nazisten Klaus Barbie, Bader-Meinhoff-medlemmet Magdalena Kopp og den venezuelanske super-terrorist Sjakalen, der så at sige var bindeled mellem en hel del af den tids terrorister. For ikke at glemme den cambodjanske diktator Pol Pot.
Hvad er sammenhængen mellem Vergés´ oplevelse af kolonialismens uhyrligheder og hans egen retspraksis? Svaret gives ikke umiddelbart, for det er åbenlyst, at Vergés med årene bevæger sig langt udover forsvaret af en modstandsbevægelse som den algierske. Dette bliver ikke mindst klart, når Schroeder fremhæver: advokatens giftermål med Djamila Bouhired og hans senere forhold til Magdalena Kopp; at Vergés går under jorden fra 1970 - 78 og måske/måske ikke er hos Pol Pot i den tid; og endelig da Stasi-dokumenter mere end antyder Vergés samarbejde med Sjakalen. Det er her Vergés´ udsagn om sårbarhed giver mening; altså åbner op for at der er andet og mere på spil end blot at følge loven og retspraksis. At Vergés er gået over stregen og drives af sin sårbarhed dokumenteres ikke af Schroeder – i så fald var det ikke sikkert Vergés praktiserede den dag i dag – men han lægger en fascinerende og uhyggelig historie frem fuld af brudflader der så sandelig åbner for den sammenhæng.
I tilgift får vi en historie-fortælling, som vi ikke er vant til; det er nemlig i høj grad forbryderne der kommer til orde; dem Vergés forsvarede ved domstolene. Det er ikke angrende forbrydere, vi konfronteres med, men historiefortællere der åbner op for et andet syn på historien, om jeg så må sige. Det skal ikke forlede nogen til at tro, at instruktøren deler deres værdier eller deres positive syn på Vergés – filmen er netop som ovenfor beskrevet ret konsekvent i sin antydning af et moralsk (og måske også retsligt) fald hos forsvarsadvokaten. Derfor indledes filmen med ordene: ”Filmen er baseret på instruktørens meninger om Jacques Vergés – og kan derfor afvige fra de interviewedes meninger”. Ja, og så er det en effektiv teaser!
DVD-en har som ekstramateriale blot nogle irriterende trailere for andre film og en enkelt trailer for denne film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
