Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

The Cheetah Girls: One World (Soundtrack Sing-Along version)

22. juni 2009 af David Lund

1 stjerner Skriv en kommentar

The Cheetah Girls: One World (Soundtrack Sing-Along version) billede

Det handler om penge, og de stakkels uforstående teenagere er ofre!

The Cheetah Girls er en af Disney Channels efterhånden utallige succeser, som langt de fleste af os europæere vil stille os uforstående overfor. The Cheetah Girls startede som en bog for teenagetøser, og da Disney Channel spottede endnu en mulighed for penge i spandevis, blev The Cheetah Girls hurtigt til et rigtigt band, 3 film, en bunke albums og sågar en rækker perfumer, et tøjmærke og meget meget mere. Europa er heldigvis sluppet for dette massehysteri, men det sniger sig langsomt op på os, på samme måde som vi var bagud mht. ”High School Musical” og ”Hannah Montana”.

”The Cheetah Girls: One World” er den tredje og nyeste film Disney Channel har givet os, og her I hænderne sidder jeg så med soundtracket I en såkaldt “Sing-Along version”. Det betyder at albummet indeholder 8 sange med vokal, og de samme 8 uden vokal og en bog med tekster, så man selv kan synge med. En forfærdelig om komplet unødvendig idé fra Disneys side, og det er desværre ikke første gang de gør det. Det er dog en smart metode at sætte i brug, når man så kun har brug for 8 numre til at udgive et album, og kræve fuld pris for dette.

Musikken er naturligvis som man kan forvente sig. De 3 Cheetah piger synger sig igennem en række sukkersøde popmelodier, der er så overdimensionelt produceret, at man knap nok bemærker hvor kedeligt de synger. Produktionen hiver nemlig sit publikum igennem en hypnose, hvor man drømmer om enhjørninger, søde bamser og andet ganske uhyggeligt hyggelige skabninger. Det er alt for meget af det gode, og med svingende og anonyme vokaler samt banale tekster, nærmer vi os den mest ulækre ende af teenagepop. Der er tilmed ingen overraskelser undervejs, hvilket gør de 8 sange til en meget langtrukken affære af repetition og kedsommelighed. Naturligvis er albummets første sang, ”Cheetah Love”, det absolut bedste nummer, som i det mindste slutter på det rigtige tidspunkt (ulig ”No Place Like Us” der fortsætter i det uendelige) og er nogenlunde fængende. Helt galt går det, når ”One World” får en mandlig gæstevokalist der synger så dårligt, at man undrer sig over, at lige netop han er blevet valgt til opgaven. I selvsamme nummer mangler både en ordentlig eskalering i omkvædet, og når de forsøger at give nummeret en etnisk effekt, falder alt til jorden. ”One World” er muligvis det værste nummer jeg har hørt i dette årtusinde, og det siger en hel del.

”The Cheetah Girls: One World” er hovedsageligt domineret af sjælere, der aldrig kommer nogle vegne, og netop derfor udskiller de få up-tempo sange sig, og virker en del mere forfriskende end de i virkeligheden er, hvis man hørte dem separat og ude af kontekst. Dette album får bestemt ikke min rekommandation til nogen aldersgruppe eller samfundsgruppe. Selv de lalleglade teenagere uden forståelse for musik, burde kunne finde noget bedre musik at holde af, frem for denne harmløse og komplet ligegyldige gang bøvl.

EMI Music Denmark.

Titel: The Cheetah Girls: One World (Soundtrack Sing-Along version)
Original Titel: The Cheetah Girls: One World (Soundtrack Sing-Along version)
Premieredato: 21. januar 2009
Genre: Andet


banner
Overskrift Højre Block
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...