Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Duel.

8. februar 2005 af Henrik Andersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Duel. billede

Kinesisk actioneventyr, der trods dets forvirrende plot, med garanti vil slå benene væk under selv de mest hærdede action fans.

Efter lang tids fravær vender den guddommelige Yip Ku-Sing ( Andy Lau. ) tilbage til kejserens palads og udfordrer Simon Snowstorm til duel nytårsaften i Den Forbudte By.
Kejserens agent Dragon nr. 9 ( Nick Cheung ) får til opgave at udvælge de otte personer, som er værdige til en guldmedalje, og som vil få adgang til paladset, så de kan overvære den store duel. Dragon nr. 9, der er agent i kejserens tjeneste, har heldigvis lige så mange forskellige våben og andre remedier til sin rådighed som selveste James Bond. Hvilket hjælper ham til at løse opgaven på bedst mulig måde.
Men forræderiet lurer, en morder er løs, og spørgsmålet er, om Dragon når at afdække morderens identitet inden dagen for den store duel.

Plottet er stort og hvis man ikke holder øjene og øre åbne, en smule indviklet, men hvis du til gengæld går det vil du blive indfanget i et fantastisk eventyrligt univers.

Filmen er instrueret af Andrew Law, som også stod bag STORM RAIDERS, der ligeledes ophæver tyngdekraften i de mange fantastisk flotte kampscener.
Kamp koreografen hedder også Ching Shui Tung, det var ham der fik Matrix filmenes kampsekvenser til at så flotte og elegante ud. Han har for øvrigt også været koreograf på et hav af andre asiatiske produktioner og er vel næsten en slags gudfader indenfor hans profission.

Andy Lau der er den store stjerne i THE DUEL, vil kendere af Asiatiske film have stiftet bekendtskab med i et utal af forskellige produktioner, inden for næsten alle genre. Af de mest kendte han har medvirket i kan nævnes: INFERNAL AFFAIRS, HOUSE OF FLYING DAGGERS, FULLTIME KILLER, AS TEARS GO BY, GOD OF GAMBLERS 1 og 2, CASINO RAIDERS 1 og 2, FULL THROTTLE, MOON WARRIORES og ISLAND OF FIRE.
Udover af være en af Hong Kongs bedst etablerede skuespillere har Andy Lau også en lang række CD udgivelser bag sig. Som så mange andre af hans skuespiller kollegaer i østen, er han nemlig også et kæmpe Pop-idol.

THE DUEL lægger sig fint efter den lange række af sværd svingende periode film, der de sidste år er blevet masse produceret i både Kina, Hong Kong, Japan og Korea.
Her i vesten er det dog kun de helt store der når frem til biografens sale. Så som Zhang Yimou’s HERO og senest HOUSE OF FLYING DAGGERS. Og den 4 dobbelte Oscar vinder TIGER PÅ SPRING, DRAGE I SKJUL af Ang Lee.
Lidt en skam at man ikke får en film som THE DUEL at se på det store lærred. Dens mange flotte scenerier og stort opsatte kampscener ville uden tvivl gøre sig bedre der, end på det lille TV-skærm.

Skuespillerne i THE DUEL gør det generelt fint og Andy Lau lyser altid op, som den stjerne han er.
Navne på personer og steder er som i alle andre Asiatiske film til tider meget indviklede og besværlige. Dette gør at selvom THE DUEL er en Tju-Bang film, så skal man alligevel holde tungen lige i munden for at kunne følge med. Men har man ses tilstrækkelig mange af denne type film, vil man erfare at det blot er charmen ved disse produktioner.

Et andet klassisk træk ved denne type film er den blanding af alle mulige filmgenre, der historien igennem, skifter hurtigere end du kan nå at sige ” ninja-sværd ”.
Det er svært at sætte en fast genre på en film som THE DUEL. Det er en stort opsat periode action film, men samtidigt er det et rørende drama om sentimental kærlighed og uforløste følelser. Dette er så tilsat en stor portion humor, der ofte ligger noget under bæltestedet. Lagkage og falden på halen komik i bedste Jackie Chan stil.
Det lyder måske som om det kan gå hen og blive forvirrende, men disse asiatiske fim har en fantastisk evne, til at smelte det hele sammen på en yderst vellykket måde.

THE DUEL er helt sikkert seværdig hvis du holder af denne specielle filmgenre. Den holder hvad den lover, selvom de godt nok skriver på coveret, at den er i stil med KILL BILL, hvad den jo slet ikke er. Men det sælger vel lidt ekstra.
Der er fart over feltet fra start til slut, der bliver svunget sværd og slået håndkantslag så det er en fryd. Alle der blot er til hjernedød amerikansk action, vil måske allerede blive hægtet af under forteksterne. Men alligevel burde de nu give denne lille Kinesiske udgivelse en chance, måske man kunne ende med at blive afhængig, og denne type film ER stærkt vanedannende skulle jeg hilse og sige.

Ekstramateriale:

Sprog:e Kinesisk/kantonesisk
Lydformat:e Dolbye Digitale 5.1e /e Dolbye Surrounde 2.0
Billedformat:e 16:9e (1,78:1)
Undertekster:e Dansk, Svensk,e Norske oge finsk
Menuer:e Engelsk.

Der er på denne region 2 udgave af THE DUEL ingen ekstra materiale og derfor kan den samlede karakter for dette kun blive et stort og rungende 0.
Ærgerligt når man på region 0, kan få en flot speciel edition med et hav af ekstra materiale. Men det er jo typisk de danske DVD udgivelser, hvis udgivere til tider burde skamme sig, over den måde hvorpå de udgiver DVD film på her i Danmark. Det er som om der er en slem tendens til at udgive de meste skrabede versioner, der kan støves op. Så herfra kan det kun anbefales, at gå uden om denne region 2 udgivelse og i stedet give et par kroner mere, og så få den flotte region 0 version.

Filmen er venligst stillet til rådighed af SF-Film.

Titel: The Duel.
Original Titel: Jue Zhan Zi Jing Cheng Zhi Dian.
Premieredato: 1. februar 2005
Instruktør: Andrew Law.
Skuespillere: Andy Lau, Kristy Yang, Vicky Zhao, Patrick Tam, Ekin Cheng, Nick Cheung.
Spilletid: 102 min.
Selskab: Chinastar/Wins intertainment production. 2000.
Genre: Adventure



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...