Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Expendables 3

4. december 2014 af Nikolaj Sonqvist

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Expendables 3 billede

”It’s time to mow the lawn”

Lejesoldaterne The Expendables bliver sendt ud på en hemmelig mission, hvor de skal indfange en våbenhandler, der er ved at levere højteknologisk isenkram til de forkerte hænder. Han viser sig at være Conrad Stonebanks, som for mange år siden var med til at stifte The Expendables. Barney Ross troede ellers at han havde dræbt Stonebanks. Ross fyrer det gamle team, og rekruterer nye og yngre teammedlemmer til at overvinde deres gamle fjende.

Testosteron overdrive
The Expendables-serien er mere et koncept end god filmkunst og fortælling. Hør bare rollelisten: Sylvester Stallone, Jason Statham, Antonio Banderas, Jet Li, Wesley Snipes, Dolph Lundgren, Kelsey Grammer, Randy Couture, Robert Davi, Mel Gibson, Harrison Ford og Arnold Schwarzenegger (!). Et testosteront overdrive af en rollebesætning med datidens, nutidens og fremtidens største actionstjerner. Det er sådan set konceptet i The Expendables-filmene; at samle de største actionstjerner i en filmserie. Og det må siges at være lykkedes for Stallone hidtil.

Stallone instruerede selv den første Expendables-film (2010), men har siden hen overladt det sprængfarlige og hovedkuldske ror til Simon West (Con Air, 1997 og Lara Croft: Tomb Raider, 2001) for The Expendables 2 (2012) og nu Patrick Hughes (Red Hill, 2010) for treeren i rækken. Stallone selv bliver nok aldrig kendt for hans instruktionstalent, men derimod hans selvsikre og hårdpumpede skuespil og offensive filmprojekter. Det er efterhånden blevet til fire Rocky-efterfølgere og snart to Rambo-efterfølgere. Og med hans Expendables-projekter kan man vist i den grad snakke om en mand, som lever i fortiden. Back to the 80’s !

Undværelig filmserie
Expendables-filmene er en blanding af moderne actionbrag blandet med en hyldest til 80’erne og 90’erne hårdnakkede actionfilm. Men desværre glemmer holdet bag, at 80’er- og 90’er-filmene også ofte havde historie i sig. Ligesom i Rambo (2008) handler de mest om eksplosioner, ildkampe, biljagter, nævekampe og one-liners. Og selvom det også var det, man som regel huskede fra datidens gode actionbrag, giver det ingen mening kun at indføre disse elementer. Det skal altså også være en handling og en mening med galskaben!

Det er nok i virkeligheden mest sjovt for skuespillerne selv. En samling mandlige ego’er samlet om at lege politi og røverne. Om konceptet virker vil jeg overlade til læseren selv at vurdere. Personligt synes jeg ikke, det er underholdende i længden, men decideret anstrengende og trættende at komme igennem actionscene på actionscene, one-liner på one-liner og det ensidige plot. Men til dem som ikke kan se noget galt med en historie, der virker til at være skrevet ned på serviet under et toiletbesøg, så er det lige sagen.

Undværelig filmserie
The Expendables 3 fortsætter i samme stil som sine forgængere. Første skudsalve kommer i indledningssekvensen efter knap to-minutter, hvor vores uundværlige helte i en helikopter angriber og befrir Wesley Snipes fra et godstog. Her beviser filmen dog også, at kunne rumme en vis grad selvironi, da Snipes forklarer hvorfor han blev fanget og sat i fængsel: det var på grund af skatteunddragelse. Ligesom Snipes afsonede 3 års fængsel for i virkeligheden. Senere observerer Stallone computereksperten Thorn klatre højt oppe på en klippen, og Stallone kommenterer køligt: ”I could do that” med henvisning til Stallones ikoniske klatrefilm Cliffhanger (1993).

Men der ligger mere i Stallones datids-svar: han kunne engang klatre i klipper. Det er tydeligt at Stallone er blevet ældre, og med gråt hår og rynker går han også som en morfar. På intet tidspunkt løber Stallone nogen steder og for det meste gemmer han sig bag et maskingevær og undgår nævekampe indtil allersidst og selv denne er stillestående.

The Expendables 3 har uendelige patroner og hver scene ender i en eksplosion. Det er ikke filmkunst og desværre heller ikke underholdning. Det er et koncept, der bygger på at skrabe afdankede actionstjerner og fremtidens kuld sammen, men i tredje ombæring er det hele bare betydningsløs og pointeløst. Humor, skudsalver, eksplosioner og actionklichéer fra samme skuffe. Og der skal nok komme flere endnu.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.

Titel: The Expendables 3
Original Titel: The Expendables 3
Premieredato: 4. december 2014
Instruktør: Patrick Hughes
Skuespillere: Sylvester Stallone, Jason Statham, Antonio Banderas, Jet Li, Wesley Snipes, Dolph Lundgren, Kelsey Grammer, Randy Couture, Robert Davi, Mel Gibson, Harrison Ford, Arnold Schwarzenegger
Spilletid: 131 min.
Selskab: Mis. Label, Nu Image, Millennium Films, Lionsgate, 2014
Genre: Action
Link: http://theexpendables3film.com/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...