Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

The Guilty (Netflix)

3. oktober 2021 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar

The Guilty (Netflix) billede

"Den Skyldige" er blevet til "The Guilty" og remaket er - heldigvis - blevet en absolut seværdig og spændingsmættet forestilling. Jake Gyllenhaal viser hele følelsesregistret på troværdig vis.

Sikke et hold! Mr. True Detective Nic Pizzolatto har skrevet manuskriptet. Antoine Fuqua (Training Day, Tears Of The Sun, Southpaw) står bag kameraet. Jake Gyllenhaal (Brokeback Mountain, Nightcrawler, End Of Watch) spiller den altoverskyggende hovedrolle. Det er trekløveret, som er sat til at genskabe den danske succes ”Den Skyldige” til en amerikansk pendant. For selvfølgelig kunne Gustav Möllers debutfilm (anmeldt til 6 stjerner her på sitet) ikke lades være i fred.

Og lad os alle ånde lettet op, for laver dansk film en succes, så slår Hollywood til. ”Nattevagten” blev til ”Nightwatch” og ”Brødre” blev til ”Brothers”. Senest overtog Susan Sarandon Ghita Nørbys rolle, da ”Stille Hjerte” blev til ”Blackbird”, hvor ”Druk/Another Round” er næste projekt i støbeskeen. Først skal det dog lige handle om The Guilty, og det er i den henseende, at jeg mener, at et lettelsens suk er på sin plads. Man kunne med en vis rimelighed have frygtet en markant omvæltning, da det amerikanske publikum hælder mest til en konservativ skabelon for enhver filmisk genre. Det ukonventionelle er oftest ikke lige noget for dem, og et så atypisk soloridt som ”Den Skyldige” var, så ville det være nærliggende at mistænke folkene bag at ryste posen. Sådan er det heldigvis ikke gået.

Kender du ”Den Skyldige”, så kender du allerede præmissen. Hovedpersonen er Joe, en politimand, som er blevet degraderet til at varetage alarmcentralopkald, indtil en arbejdsrelateret sag mod ham er afsluttet. Joe er en anelse anspændt på jobbet, for hans sag skal afgøres i retten dagen efter. Særligt et opkaldt fanger Joes opmærksomhed. En kvinde ved navn Emily ringer til alarmcentralen og får via kodesprog gjort Joe klar over, at hun er blevet kidnappet af hendes eksmand Henry. Hun er angiveligt fanget bagest i en hvid varevogn. Hun ved ikke hvor bilen er på vej hen og hun er bange for at blive spærret inde og bange for at dø. Joe slipper sin professionalitet og kaster sig hovedkulds ind i sagen for at redde Emily. Han afviser alle andre alarmopkald og holder kontakt til Emily, og får siden også kontakt til den ældste datter til Emily og Henry. Denne vej igennem finder Joe ud af, at der ligger en tragedie til grund for Emilys nuværende forsvinden. Emily skal findes i live, koste hvad det koste vil. Joe tager kontakt til diverse kolleger, og en distanceret jagt kan begynde. En jagt som Joe kun kan koordinere og afvente udfaldet af, og som bringer ham ind til egne dæmoner og en overraskende realitet.

Jake Gyllenhaal gør det strålende og når sådan set op på siden af Jakob Cedergren, der så fornemt tog sig af den danske hovedrolle. Gennem headset og mobiltelefon får vi adgang til stemmerne tilhørende Riley Keough, Peter Sarsgaard, Ethan Hawke og Paul Dano. Gyllenhaal har vi i centrum under hele filmen. Denne vinkel betyder, at vi på samme nervepirrende bølgelængde kan opleve, hvad Joe gennemgår. Det er intenst og grufuldt. Hvad ”The Gulity” mangler i forhold til sin danske storebror er en sjat mere råhed i sit udtryk. ”Den Skyldige” var langt mere afbarket og nøgternt skuende. Det skal dog ikke fjerne fokus fra, at man bør se ”The Guilty” og særligt, hvis man har set Gustav Möllers film først. Produktet er blevet godt, underholdningen er sikret, men originalen er bedst. 4 kæmpestore stjerner til ”The Guilty”

Titel: The Guilty (Netflix)
Original Titel: The Guilty
Premieredato: 1. oktober 2021
Instruktør: Antoine Fuqua
Skuespillere: Jake Gyllenhaal, Riley Keough, Peter Sarsgaard, Ethan Hawke, Paul Dano, Eli Goree, Christiana Montoya, Adrian Martinez
Spilletid: 90 min.
Selskab: Netflix, Bold Films, Amnet Entertainment, 2021
Genre: Thriller
Streaming service: www.netflix.com






banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...