Skriv en kommentar
Instruktøren Todd Phillips har i gennem tiden leveret nogle solide drengerøvskomedier som f.eks. Road Trip og Old School, der på hver deres måde underholdte seeren – i 2009 formåede han at udvinde de voksenvenlige sortkomiske aspekter fra Old School samt den eskalerende udviklingshandling fra Road Trip til én og samme film, nemlig The Hangover – originaliteten var enorm på trods af en velbevandret genre og komikken ramte lige i solarplexus. Efterfølgeren virkede desværre mere eller mindre som en tro kopi af etteren, bortset fra at det foregik i Thailand, så der var store forventninger til trilogiens afslutning.
Efter nogle hektiske oplevelser har gutterne og familien til Alan(Zach Galifianakis) besluttet, at han skal placeres på et mentalinstitut og behandles for sine psykiske lidelser. Efter Allans fars begravelse tager gutterne på en road-trip mod instituttet, men på vejen bliver Doug(Justin Bartha) kidnappet af en ukendt gangster. Phil(Bradley Copper), Stu(Ed Helms) og Alan må derfor opsøge Mr. Chow(Ken Jeong) efter hjælp, og i troen på at de havde lagt deres vilde liv på hylden, må de endnu en gang ud på en hektisk menneskejagt for én sidste gang.
Det første der springer i øjnene er selvfølgelig, at handlingen heldigvis ikke er en gentagelse af de tidligere handlingers mønstre. Hele konceptet er spækket med meget mere action, og for en gangs skyld følger vi ikke følgerne af en allerhelvedes omgang tømmermænd. Vi følger en reel tråd til de forrige film, som vi ikke havde forudset, hvilket giver mere dybde i filmen og ikke mindst flere interessante aspekter. Sammenfletningen af de forskellige handlinger gør, at 3’eren leverer en velovervejet afslutning på gutternes eskapader, og man har fornemmelsen af, at trilogien ikke kunne være blevet afrundet bedre. Ser man bort fra den overordnede handling, der altid handler om en person, som er forsvundet, så har Alans rolle fået væsentlig mere indflydelse på handlingen. Hans komiske egenskaber kommer mere frem i lyset end andre, da instruktøren nok har opdaget, at han trækker de fleste smil bag sig.
Uforudsigeligheden i filmen er uden tvivl det største trækplaster i handlingen og generelt bare et solidt varemærke hos Todd Phillips. Der er ikke så meget direkte fokus på et enkelt aspekt, men mere en fornem balancering mellem hvad der sker og hvordan det sker, hvilket giver en god dynamik. 3’eren bringer professionaliteten frem i søgelyset igen, og tager stor afstand til den lidt mangelfulde 2’er ved at hæve niveauet til uanede højder. Instruktøren viser at ulveflokken havde et sidste es i ærmet, og vi får det kastet i hovedet med fornemme komiske udfoldelser.
Humoren er selvfølgelig den samme i de fleste sammenhænge, og komikken er baseret på et utal af plottwists og ikke mindst en masse uheldige situationer for vores tre forskellige hovedpersoner. De leverer hver deres attitude til samlingen – Phil er den lidt kække nice-guy, Stu er den mere tilbageholdende, men alligevel den, der laver de sygeste ting, og Alan er mand uden nogen form for situationsfornemmelse. Deres kombination på samme film leverer et utal af grin, og man kan ikke andet end at være underholdt af deres forskellige tilgange til problematikken i handlingen. Med fornemme gæsteoptrædener såsom John Goodman, Melissa McCarthy og en tilbagevenden stripper i form af Heather Graham bliver handlingen ikke blot genopfrisket, men også tilsat nye ingredienser.
Selve filmen når langt fra etteren til sokkeholderne, men formår alligevel at afrunde trilogien på bedst mulig vis. Humoren fungerer lige så godt som i etteren, men tilsat nogle flere aspekter for at bryde klichéerne, som tyngede 2’eren ned. Gensynet med de tre venner er uden tvivl et glædeligt gensyn, og med en lidt mere seriøs og gennemarbejdet handling, fungerer filmen efter hensigten. Den fik ikke den bedste medfart hos biografanmelderne, men jeg vil alligevel anbefale filmen til dem, som elskede etterens humor, de finurlige karakterer, men også gerne vil se en lidt anderledes vinkling af tematikken. The Hangover III er underholdende, sprængfarlig og generelt set en solid afslutning på verdens værste tømmermænd.
Bonusmateriale
På bonusområde finder man en dokumentarisk gennemgang af nogle af de vildeste stunts i filmen, hvor man får et indblik i, hvordan flere aspekter af action-delen blev til virkelighed. Derudover går nogle småklips i dybden med forskellige karakterer i filmen, og hvor deres roller har fået deres inspiration fra. Blandt nogle af de sidste elementer finder man en række sjove fraklippede scener samt forlængede scener, som afslutter udgivelsen med et smil og et større indblik i skabelsen af trilogiens afslutning.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros.
